Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Bioanalytiker til Ilulissat Regionssygehus i fast stilling
Er du den der skal videreføre og være med til at udvikle laboratoriefunktionen i Nordgrønland?
Så er her en fantastisk mulighed for at blive fast bioanalytiker i Ilulissat. Vi har brug for at dine alsidige kompetencer til at favne den brede og vigtige funktion, som man har på et grønlandsk regionssygehus.
Ilulissat Regionssygehus har et veludviklet laboratorium der står for blodprøver og mikrobiologi. Dagligt er der om formiddagen ambulante blodprøver, klargøring og blodprøver på afdelingen. Man er to bioanalytikere, der skiftes til at have vagt. Personalet tager i bred udstrækning selv blodprøver i vagten. Man deltager i det mikrobiologisk laboratorium, hvor vi skal lave podninger og PCR.
Jobbet
- Blodprøvetagning og EKG-optagelse på indlagte og ambulante patienter
- Podning og forarbejdning af PCR (GeneExpert og Pentabase) for corona
- Analyse af prøver
- Blodtapning og forlig
- Vejlede og bistå ved brug af det tekniske udstyr
- Afvikling af daglige opgaver, herunder svarafvigelse, kvalitetskontrol og vedligehold af udstyr
Din daglige arbejdstid er hverdage fra 08.00 – 16.00 samt skiftende weekender efter aftalt rul.
Kvalifikationer
- Bioanalytiker
- Erfaring og/eller kendskab til Grønland er en fordel, men intet krav
- Erfaring med mikrobiologisk materiale
- IT på brugerniveau – vi arbejder med elektronisk patientjournalsystem (COSMIC)
Hvem er du?
- Fagligt dygtig og arbejder struktureret
- Imødekommende og gode samarbejdsevner
- Omhyggelig og ansvarsbevidst
Hvem er vi?
Du bliver en del af et team af to bioanalytikere. Vi udvikler os i retning af at tilbyde flere moderne test herunder PCR. Vi hjælper alle hinanden, og vægter det trygge og sociale kollegaskab højt. Vi sikrer naturligvis også en grundig introduktion. En del af arbejdet omfatter selvfølgelig det akutte, hvor man bistår læger og sygeplejersker.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Ilulissat
Regionen er indbyggermæssigt den næststørste i Grønland og den største arealmæssigt – på størrelse med Spanien. Her oplever du det autentiske Nordgrønland med hundeslæde, fiskeri og fangst midt i en moderne verden. Her er rig mulighed for diverse fritidsaktiviteter og unikke naturoplevelser. Vi har en række forretninger og supermarkeder og alt fra biograf til Julemandens postkasse.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl
Startdato:
1.11.2021 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist:
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Peter Vedsted på tlf. (+299) 56 21 55 eller på e-mail: VEDS@PEQQIK.GL
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her:
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Quick-nr.
418213 - Indrykningsdato
12-10-2021 -
Ansøgningsfrist
25-10-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Quick-nr.
418213 - Indrykningsdato
12-10-2021 -
Ansøgningsfrist
25-10-2021 (udløbet)
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Bioanalytiker søges til regionssygehuset i Sisimiut.
Grønlands Sundhedsvæsen
BioanalytikerOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Bioanalytiker til sommerferievikariat i Region Disko
Grønlands Sundhedsvæsen
BioanalytikerOpslået
17-02-2025Ansøgningsfrist
01-05-2025 -
Bioanalytiker søges til regionssygehuset i Qaqortoq
Grønlands Sundhedsvæsen
BioanalytikerOpslået
25-03-2025Ansøgningsfrist
27-04-2025 -
Bioanalytiker søges til Maniitsoq Sundhedscenter
Grønlands Sundhedsvæsen
BioanalytikerOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
01-07-2025