Region Sjælland
Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Jordemoder til Slagelse Jordemodercenter, Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Slagelse Sygehus
Overvejer du at arbejde som jordemoder på et mindre fødested med gode fødsler, sammenhængende forløb og bæredygtige jordemoderliv? Så er en stilling i Slagelse Jordemodercenter måske svaret på dine drømme. Der er gode overnatningsmuligheder, hvis du er pendler.
Vi søger jordemødre til opnormerede faste stillinger.
På Slagelse kan du arbejde i hele jordemoderens virksomhedsområde fordi kvindernes forløb går på tværs af afsnittene. Vagter og funktioner er derfor i Fødeafsnit, Fødemodtagelse og Graviditetsafsnit.
Det tværgående jordemoderarbejde giver et godt afsæt for:
-
At se familiernes forløb som en helhed
-
Skabe kontinuitet, empowerment, meningsfuldhed og gode fødselsoplevelser
-
”Det bæredygtige jordemoderliv” – både for den nyuddannede og den erfarne
-
At jordemødre hjælper hinanden og flytter sig med vagtens kliniske opgaver – vi kan meget, når vi er ”sammen om”!
-
Frugtbart tværfagligt samarbejde, hvor der dagligt er plads til diskussion og indflydelse
Tid og rum til graviditet, fødsel og barsel i Slagelse
Vi er en specialafdeling med visiterede patologiske graviditeter fra den sydlige del af Region Sjælland. En større del af de gravide er sårbare. Der er gode muligheder for at yde og udvikle jordemoderfaglig omsorg for gravide, fødende og barslende med komplekse behov.
Jordemødrene i Jordemodercenteret har gennem døgnet et stærkt fagligt samarbejde med jordemødre og sygeplejersker på Mor-barn– og Neonatalafsnit.
Den fysiologiske fødsel har gode rammer i Slagelse! Afdelingen er nybygget med 5 rummelige sansefødestuer. Stuerne er hyggeligt indrettet med gyngestole, store hvilebrikse og planter. Der er lattergas og store fødekar på alle stuer samt trådløs CTG på størstedelen af stuerne. Foreløbig har vi 1 sanse-familiestue og med udgangen af året, er alle undersøgelses- og familiestuer opgraderet til sanserum.
Se evt. vores rundvisning for gravide her: http://regionsjaelland.23video.com/rundvisning-pa-slagelse-fodeafsnit
Du er en jordemoder, som:
-
Trives med vekslende vagter i Fødemodtagelse, Fødeafsnit og Graviditetsafsnit. Jordemoderkonsultation, fødselsforberedelse og efterfødselskonsultation er bestemt muligt, hvis du ønsker det.
-
Vil medudvikle jordemoderfaglighed, tværfaglighed og samarbejde, så vores gode rammer fyldes af endnu højere kvalitet og sammenhæng for familierne.
-
Understøtter den spontane fødsel. F.eks. gennem udvikling af egen praksis, forberedelse af familierne og gennem det tværfaglige samarbejde.
-
Stræber efter at yde den bedste jordemoderfaglige kvalitet til gravide, som er indlagt med graviditetskomplikationer og ved komplicerede fødsler i tæt samarbejde med sygehusets øvrige specialer.
-
Bidrager positivt til det tværfaglige arbejdsfællesskab i obstetrisk afdeling og i de arbejdsfællesskaber, som opstår omkring komplicerede/akutte obstetriske forløb.
Vi tilbyder:
-
Tid til jordemoderens kerneydelser gennem graviditet og fødsel.
-
Mulighed for faglig udvikling og sparring med kolleger.
-
Mulighed for at arbejde jordemoderfagligt med alt fra vandfødsel til kompliceret graviditet og videre til den individuelle pleje og omsorg efter fødsel.
-
Grundig forældre- og fødselsforberedelse i små hold på max. 10 par.
-
Specialkonsultation til sårbare gravide, gravide med fødselsangst, GDM, gemelli og gravide, der tidligere har mistet.
-
Efterfødselssamtaler til alle som beder om det. I 2022 arbejder vi for, at alle kvinder kan bookes til efterfødselssamtale hos føde- eller konsultationsjordemoder alt efter kvindens ønske.
-
Indflydelse på eget vagtskema, så der er balance i job- og familieliv.
-
Skemalagt supervision og simulationstræning (skills) i mindre grupper tre-fire gange årligt.
-
Tillidsbaseret og medinddragende ledelse med stort fokus på samskabelse, trivsel og arbejdsmiljø.
-
Fra næste normperiode, 31.1.22, kan vi tilbyde reduktion af fremmøde gennem fast afspadsering af ulempetillæg (nat- og weekendtillæg).
-
Vi opstarter KJO (kendt jordemoderordning) i 2022.
Alle stillinger er faste stillinger til besættelse fra 1. januar 2022. Udgangspunktet er fuld tid, men deltidsansættelse kan drøftes.
Samtaler finder sted d. 23. november i tidsrummet kl. 10-15.30.
Her kan du se en video om, hvorfor vi er så glade for vores arbejdsplads http://www.youtube.com/watch?v=2Q1_g_x-NOo
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Sammen er vi bedst.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Signe Østerskovgaard - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
014613 - Quick-nr.
419537 - Indrykningsdato
03-11-2021 -
Ansøgningsfrist
21-11-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Signe Østerskovgaard - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
014613 - Quick-nr.
419537 - Indrykningsdato
03-11-2021 -
Ansøgningsfrist
21-11-2021 (udløbet)