Ortopædkirurgi: Læger
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Overlæge i Børne- og Rekonstruktionskirurgi, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.
En stilling som overlæge i fagområdet Børne- og Rekonstruktionskirurgi ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital ønskes besat per 1. februar 2022 eller efter aftale.Kvalifikationer
Ansøger skal være speciallæge i ortopædkirurgisk kirurgi og have erhvervet overlægekompetence i ortopædisk kirurgi.
Det forventes, at ansøgeren har bred klinisk erfaring i diagnostik og behandling af børneortopædkirurgiske patienter. Specielt søges erfaring inden for områderne almen børneortopædi, behandling af neuropædiatriske patienter og traumatologi. Herudover vil dokumenteret interesse for postgraduat undervisning samt organisatorisk og ledelsesmæssig uddannelse og erfaring blive tillagt betydning.
Ortopædkirurgi i Region Nordjylland
De ortopædkirurgiske afdelinger i Region Nordjylland er integreret i Klinik Hoved-Orto på Aalborg Universitetshospital. De fem ortopædkirurgiske afdelinger er organisatorisk placeret på Aalborg Universitetshospital, men der foretages aktuelt ortopædkirurgisk behandling på både Aalborg Universitetshospital (herunder Farsø Sygehus og Thisted Sygehus) og på Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring og Frederikshavn.
Ortopædkirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital varetager højt specialiserede funktioner og har undervisningsforpligtigelse for læger i introduktions- og hoveduddannelse samt for medicinske studenter inden for ortopædisk kirurgi.
Afdelingen har 44 stationære senge fordelt på 2 sengeafsnit.
Aalborg Universitetshospital er level 1 traumecenter med modtagelse og behandling af multitraumatiserede patienter i Region Nordjylland.
Generelle arbejdsforhold
Tjenestested
Stillingen er med hovedtjenestested i Aalborg.
Funktion
Overlægen vil blive tilknyttet Aalborg Universitetshospitals fagområde for Børn og Rekonstruktion og skal varetage de opgaver, som findes i fagområdet sammen med de specialeansvarlige overlæger og det tilknyttede lægeteam samt øvrige fagpersoner, idet afdelingen prioriterer tværfagligt samarbejde højt.
Overlægens hovedansvarsområde vil være varetagelse af koordineringen omkring de neuropædiatriske patienter og det dertilhørende tværfaglige samarbejde.
Der forventes deltagelse i den samlede afdelings opgaver, herunder den teoretiske og praktiske undervisning af afdelingens læger, studenter og øvrige personale. Der forventes desuden deltagelse i afdelingens videnskabelige undersøgelser og kvalitetsmonitorering.
Der vil i forbindelse med ansættelsen blive udarbejdet en udviklingsplan.
Vagtforhold
Stillingen er indtil videre vagtfri.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og FAS.
Der er over for Region Nordjylland oplysningspligt om bibeskæftigelse.
Ansøgningen
Ansøgningen skal ledsages af et curriculum vitae samt eventuelt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats.
Desuden skal kompetencer vedr. speciallægens 7 roller udfyldes.
Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
Vi modtager ansøgningen online.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 1.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Søren Kold - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2022 - Regionens jobnr.
12256 - Quick-nr.
422252 - Indrykningsdato
15-12-2021 -
Ansøgningsfrist
30-12-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Søren Kold - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2022 - Regionens jobnr.
12256 - Quick-nr.
422252 - Indrykningsdato
15-12-2021 -
Ansøgningsfrist
30-12-2021 (udløbet)