Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Telegrafvej 5, 2750 Ballerup

Testmedarbejdere til TestCenter Danmark

Har du lyst til at være en del af et spændende, nationalt projekt med stor aktivitet i et af Region Hovedstadens testcentre? Er du serviceminded, og kan du gøre det til en god oplevelse at blive podet for coronavirus? Så søg stillingen som testmedarbejder.

Et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv 

TestCenter Danmark er en del af Danmarks teststrategi og varetager podning af borgere. Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt syv testcentre i henholdsvis Ballerup, Valby, København, Hillerød, Københavns Lufthavn, Taastrup samt på Bornholm.

Til at varetage opgaven med at pode borgere, søger Region Hovedstaden testmedarbejdere til alle vores testcentre:

  • Ballerup
  • København (Vingelodden)
  • Hillerød
  • Københavns Lufthavn
  • Taastrup
  • Valby
  • Bornholm

Som testmedarbejder skal du foretage svælg- og næsepodning på borgere.

Du vil modtage en grundig oplæring i proceduren og forventes herefter selvstændigt at kunne foretage svælg- og næsepodning. Du vil være under supervision af en sundhedsfaglig leder i testcenteret.

Din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du må gerne være studerende på en sundhedsfaglig uddannelse. Det vigtigste er, at du er serviceminded og kan gå til opgaven med godt humør, så de borgere, du tester, får en god oplevelse.

Vi forventer, at du:

  • efter grundig oplæring selvstændigt kan foretage svælg- og næsepodning samt kan arbejde og agere efter gældende hygiejniske principper
  • er serviceminded og gerne har erfaring med kunde- eller klientkontakt
  • trives på en stor arbejdsplads med mange kollegaer og et højt flow af borgere
  • kan anvende IT-systemer på brugerniveau
  • kan arbejde mininum 30 timer ugentligt

Vi følger gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen omkring, hvilke personer som vurderes til at være i øget risiko for COVID-19. Dette betyder, at hvis du selv, eller en du bor sammen med, er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19, kan vi desværre ikke tilbyde dig ansættelse. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside via linket  Sundhedsstyrelsen - Personer i øget risiko.

Arbejdstid

Arbejdstiden i testcentrene er alle ugens dage mellem kl. 06.45-22.15 fordelt på dag- og aftenvagter, med undtagelse af testcenteret i Københavns Lufthavn, som har åbent fra kl. 07.00-00.45.

Arbejdssted

Du vil blive tilknyttet ét af testcentrene. Hvert testcenter dækker en række mindre satellitter, hvor du også kan forvente at få vagter. I så fald bliver du transporteret fra hovedcenteret til satellitten.

Oplæring

Du vil blive oplært i svælg- og næsepodningsprocedurerne og løbende være under supervision af en sundhedsfaglig leder. Ligeledes introduceres du til det it-program, der anvendes i forbindelse med arbejdet i testcentrene.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, kan  kontakte os på mail: ansoegning-test-og-vaccine.akutberedskabet@regionh.dk eller telefon: 24 44 29 74 tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 10-11. For at søge jobbet skal du søge via vores online rekrutteringssystem. Ansøgninger pr. mail modtages ikke.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Ansættelsen er tidsbegrænset til 31. marts 2022.  

Arbejdstiden er som udgangspunkt mellem 30 og 37 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist er den 29. december  2021.

Din ansøgning vil indgå i en jobbank, som vi ansætter fra løbende. Du vil derfor kun blive kontaktet, hvis du tilbydes en samtale med henblik på ansættelse.

Vi forbeholder os retten til at forlænge stillingsopslaget, hvis der er behov for flere ansøgere til vores jobbank.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV gennem vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningen skal indeholde en kort præsentation af dig selv og din motivation for at søge stillingen (max. 500 tegn). Ansøgningen skriver du direkte ind i ansøgningsskemaet, når du søger stillingen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Kontaktperson
    COVID-19 Region Hovedstadens Akutberedskab
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236702
  • Quick-nr.
    422759
  • Indrykningsdato
    22-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    29-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    COVID-19 Region Hovedstadens Akutberedskab
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236702
  • Quick-nr.
    422759
  • Indrykningsdato
    22-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    29-12-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job