Region Hovedstaden
Valdemar Hansens Vej 5, 2600 København Ø
Projektsygeplejerske søges til migræneforskningen i Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet - Glostrup
Dansk Hovedpinecenter og HMRU (Human Migraine Research Unit) søger 1 ny projektsygeplejerske på 32-37 timer/uge til varetagelse af vores kliniske forskningsprojekter og lægemiddelforsøg i migræneforskningen.
Stillingen er for en 1-årig periode med mulighed for forlængelse.
Arbejdsopgaver
Under ansvar af de projektansvarlige læger bliver det din opgave at udføre og være medansvarlig for en række forskningsprojekter herunder kliniske lægemiddelforsøg. Du skal sætte dig ind i de enkelte projekter og sikre, at de udføres i overensstemmelse med de respektive protokoller. Stillingen har både kliniske og administrative opgaver.
Kliniske opgaver
- Selvstændigt identificere og rekruttere patienter som opfylder projektkriterierne.
- Selvstændigt at informere deltagere om projekterne og sammen med projektlægen indhente informeret samtykke.
- Tilrettelægge og udføre besøg i henhold til protokollen, herunder:
- Screening og evt. randomisering af patienten.
- Tage blodprøver, urinprøver og elektrokardiografi.
- Medvirke til diverse projektundersøgelser og behandlingsjustering.
- Være kontaktperson til patienten og informere om medicin, herunder dosering, virkning og evt. bivirkninger.
- Være opsøgende og motiverende i forhold til patient compliance.
Administrative opgaver
-
- Løbende indtastning i databaser og kontrol af data.
- Kontrollere lægemidler i forbindelse med modtagelse på centret og udlevering til patienten.
- Selvstændigt fungere som kontaktperson mellem sponsorer, diverse medicinalfirmaer og centret.
- Være opdateret om ændringer i lovgivningen omhandlende kliniske lægemiddelforsøg.
- Forberede og deltage i diverse besøg fra monitor, audit eller inspektion.
- Følge op på alle udeståender fra monitoreringsbesøgene.
- Dokumentation, booking af tider og registrering i Sundhedsplatformen.
Der kan herudover løbende blive tilføjet yderligere forskningsrelaterede og kliniske opgaver i centret.
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- Er uddannet sygeplejerske.
- Har stor interesse for forskning.
- Har GCP-uddannelse og -erfaring.
- Har kendskab til national lovgivning omhandlende kliniske lægemiddelforsøg.
- Har erfaring fra tidligere forskningsprojekter.
- Har stor erfaring i IT-systemer, inkl. Sundhedsplatformen.
- Behersker engelsk i skrift og tale.
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt, herunder også planlægge arbejdet sammen med den forskningsansvarlige læge.
- Kan indgå i et tværfagligt samarbejde.
- Er fleksibel med hensyn til arbejdstider.
Arbejdspladsen
Dansk Hovedpinecenter er et højt specialiseret nationalt center for udredning og behandling af sjældne eller svært behandlelige hovedpineformer. Centret er udnævnt til Global Excellence i Sundhed og vi tilstræber at tilbyde den højeste internationale standard på området. Derudover forsker vi i sygdomsmekanismer bag migræne, Hortons Hovedpine, medicinoverforbrugshovedpine, trigeminusneuralgi og andre smertetilstande, ligesom vi medvirker i testning af nye behandlinger. Det har højeste prioritet, at vores projekter er strukturerede og forløber hensigtsmæssigt samt at vores deltagende patienter/borgere og øvrige samarbejdspartnere er tilfredse med vores samarbejde.
Vores forskningsgruppe er en dynamisk blandet flok bestående af læger, PhD-studerende, lægestuderende, sygeplejersker og sekretærer. Vi vægter det sociale højt og har et afslappet, men produktivt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden til at nå de fælles mål for gruppen.
Vi tilbyder
- Et alsidigt og selvstændigt job, hvor du kan udvikle specifikke kliniske og organisatoriske færdigheder.
- Deltagelse i store internationale lægemiddelforsøg, hvor du kan videreudvikle erfaring med patienter og diverse kliniske opgaver.
- En summende arbejdsplads med et spændende forskningsmiljø præget af dygtige og engagerede kolleger, der brænder for opgaven.
- Deltagelse i relevante møder i centret, ved undervisning og i arbejdsgrupper samt ved internationale kongresser, hvor du kan tilegne dig viden og holde dig opdateret på centrets projekter og metoder.
- Deltagelse ved nationale og internationale hovedpinemøder og –kongresser.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomsten.
Yderligere info:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Professor Messoud Ashina på telefon 3863 3385 eller mail: messoud.ashina@regionh.dk (https://www.rigshospitalet.dk/forskning/vores-forskere/Sider/profiler/messoud-ashina.aspx)
ELLER Projektsygeplejersker Anne Mette Østergaard Autzen 29776945/Susanne Leed 29665064
Læs også om Dansk Hovedpinecenter, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet - Glostrup på: www.rigshospitalet.dk samt om HMRU på HMRU.dk
Ansøgningsprocedure
Ansøgning via linket her. Udover selve ansøgningen skal du indsende dit CV, kopi af uddannelsesbeviser med karakterblade og dokumentation for din erfaring samt evt. anbefalinger.
Ansøgningsfrist: D. 12. februar 2022.
Tiltrædelse: 1. april 2022 eller efter aftale.
Adresse: Dansk Hovedpinecenter, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet - Glostrup, Indgang 1A, Valdemar Hansens Vej 5, 2600 Glostrup.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Susanne Leed - Adresse
Valdemar Hansens Vej 5, 2600 København Ø - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2022 - Regionens jobnr.
238119 - Quick-nr.
423964 - Indrykningsdato
13-01-2022 -
Ansøgningsfrist
12-02-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej 5, 2600 København Ø -
Kontaktperson
Susanne Leed - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2022 - Regionens jobnr.
238119 - Quick-nr.
423964 - Indrykningsdato
13-01-2022 -
Ansøgningsfrist
12-02-2022 (udløbet)