Region Nordjylland

Ambulatorium for Psykoser

Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst

Ambulatorieleder til Ambulatorium for Psykoser, Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien - Klinik Psykiatri Syd

Klinik Psykiatri Syd tilbyder en fast stilling på fuld tid som ambulatorieleder

Om jobbet
Ambulatorium for Psykoser behandler voksne med skizofreni og andre psykoselidelser.
Med vores nye ramme F-ACT er vores mission at være der, hvor den enkelte ønsker at lykkes og med de mål som den enkelte har for livet, hvor psykisk lidelse ikke er en hindring, men et vilkår, man lever med. At overkomme og mestre psykose er en af vores grundlæggende byggesten, som kræver, at vi favner bredt og er fleksible i behandlingstilbuddet. Du kan læse mere om F-ACT tilgangen her: Ny model for ambulant psykosebehandling: F-ACT (rn.dk)

Som universitetshospital står klinikken således på tre ben, der alle skal have vægt: Klinisk arbejde, uddannelse og forskning. Det er væsentligt, at en ambulatorieleder bakker op om disse tre dele, også i tider med pres i forhold til effektivisering.

Ambulatoriet medvirker kontinuerligt til uddannelse af kommende fagpersoner, derfor er læge- sygeplejerske- og psykologistuderende samt lægesekretærelever en naturlig del af hverdagen.
Psykoseafdelingen har et forskningsprogram for psykoser, og aktuelt flere igangværende studier, der rekrutterer deltagere fra ambulatorium for psykoser. Der er blandt andet tale om flere randomiserede studier af nye behandlingsmetoder. Det forventes, at ambulatorielederen bakker op om eksisterende projekter og medvirker til at sikre et godt forskningsmiljø i afdelingen.

De ledelsesmæssige opgaver indeholder:
  • budget- og personaleansvar for ambulatoriets medarbejdere (sygeplejersker, psykologer og peer-medarbejdere).
  • sikring af høj kvalitet og opfyldelse af Psykiatriens målsætninger.
  • daglig tilrettelæggelse af arbejdet i ambulatoriet.
  • faglig udvikling og opkvalificering af personalet
  • implementering af opgaver og udviklingstiltag, herunder understøttelse af forskningen i afdelingen.
  • afstemning af ressourcer og opgaver i samarbejde med Klinikledelsen.
  • Understøttelse og sikring af et godt arbejdsmiljø i ambulatoriet.
Om dig
Vi søger en ambulatorieleder med kompetence til samt interesse og motivation for ledelse af forskellige faggrupper, der har som fælles målsætning at opnå gode patientforløb med høj faglig kvalitet inden for rammen af F-ACT.

Som ambulatorieleder er du ansvarlig for daglig koordinering og drift i ambulatoriet. Derudover forventer vi at du kan praktisere ”det dobbelt lederskab”, og dermed i daglig praksis såvel som i strategiske anliggender varetager ledelsesopgaver i fællesskab med øvrige ledere i afdelingsledelsen for psykoser. Afdelingsledelsen består af de to afsnitsledende sygeplejersker for sengeafsnit S1 og S2, ambulatorieleder for OPUS, ambulatorieleder for Ambulatorium for Psykoser samt specialeansvarlig overlæge. Afdelingsledelsen arbejder tæt sammen med øvrige faglige ledere. Samlet har afdelingsledelsen ansvar for optimering af drift og faglighed på tværs. Som ambulatorieleder skal du formå at skabe og opretholde gode samarbejdsrelationer.

Vi forventer, at du har:
  • dansk autorisation som overlæge, specialpsykolog eller sygeplejeske.
  • ledererfaring og gerne relevant lederuddannelse.
  • gode samarbeds-, motiverings- og sparringsevner.
  • gode formidlingskompetencer.
  • evne til at opnå resultater på baggrund af samarbejde og koordinering.
  • faglig relevant baggrund med erfaring inden for det psykiatrifaglige område.
Vi tilbyder
  • en veltilrettelagt introduktion til ambulatoriet og Klinik Psykiatri Syd, herunder mentorordning ved erfaren kollega.
  • ledelsesmæssig udvikling med god mulighed for coaching og sparring.
  • en dynamisk organisation under fortsat udvikling.
  • gode kolleger og et godt arbejdsklima.
  • engageret personale.
  • en række spændende udfordringer.
Om os
Arbejdet i klinikken bygger på psykiatriens værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP), og vi tilstræber hele tiden at styrke fagligheden og det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt.

Et vigtigt punkt er at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer, hvilket har stort ledelsesmæssigt fokus. Ledelse i Psykiatrien sker med afsæt i Region Nordjyllands ledelsesgrundlag, og er aldrig noget, vi bedriver alene. Ledelse finder altid sted i et samspil med andre – lederkollegaer, medarbejdere, samarbejdspartnere, patienter og pårørende.
 
God ledelse i Psykiatrien handler både om at kunne sætte kursen og at kunne arbejde efter den fælles kurs i Psykiatrien, så vi styrker sammenhængskraften i organisationen.
 
Samtidig skal du som leder sikre følgeskab, så beslutninger, strategier, mål og indsatser føres ud i livet, og vi dermed skaber værdi for patienterne.
 
God ledelse handler derudover om at kunne understøtte sammenhængskraften ved at kunne koordinere organisationens mange forskellige opgaver, mål, projekter, strategier og forståelser, så de trækker i samme retning.

Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien.

Klinik Psykiatri Syd indeholder skadestue med modtagelse, intensive sengeafsnit samt omfattende ambulant funktion indenfor almenpsykiatri, retspsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.
Klinikken er inddelt i seks afdelinger, afdeling for Akut psykiatri, afdelingen for Affektive lidelser, afdeling for Angst og personlighedspsykiatri, afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, afdeling for Retspsykiatri samt afdeling for Psykoser, sidst nævnte har til huse på Brandevej i Aalborg Øst mens de øvrige afdelinger er samlet på Mølleparkvej i Aalborg sammen med Klinikledelsen og mange af klinikkens funktioner.
 
Inden for de nærmeste år flytter klinik Psykiatri Syd ud og bliver en del af det nye sygehusbyggeri i Aalborg øst. I den forbindelse omdannes afdelingen på Brandevej til ambulatoriehus for alle ambulatorier i almenpsykiatrien.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Psykiatrien på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
Du kan læse om Region Nordjyllands ledelsesregulativ og ledelsesgrundlag på disse sider Ledelsesregulativ og ledelsesgrundlag.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til klinikchef Maj Skårhøj, telefonnummer 97 64 36 04.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Klinikledelsens sekretariat, Klinik Psykiatri Syd på e-mail: sydafdledelse@rn.dk.  

Det praktiske
Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Samtaler forventes at finde sted 11. februar 2022.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Mette Ramsgaard
  • Adresse
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    12489
  • Quick-nr.
    424428
  • Indrykningsdato
    21-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
  • Kontaktperson
    Mette Ramsgaard
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    12489
  • Quick-nr.
    424428
  • Indrykningsdato
    21-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-02-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job