Region Midtjylland

Diagnostisk Center

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

Ledig sygeplejerskestilling med delt funktion i Klinik for Diabetes, knogle – og hormonsygdomme (KDKH) og medicinske sengeafsnit, M2.

Vi er i gang med omorganisering og i den forbindelse søger vi en sygeplejerske som udgangspunkt i 37 timer/ugt. med delt funktion: 24 timer/ugt i klinikken og 13 timer/ugt. i vores sengeafsnit M2.

Timerne vil være fordelt således at man hver 4. uge er i sengeafsnittet og har weekendvagt. Stillingen ønskes besat pr. 1/4-2022 eller efter aftale.

Lidt om Klinik for Diabetes, knogle- og hormonsygdomme
Vi har i klinikken patienter med forskellige diabetestyper, mange forskellige hormonsygdomme samt osteoporosepatienter.
Sygeplejerskerne har selvstændige konsultationer, hvor der varetages ambulante diabeteskontroller, oplæring af nyopdagede diabetikere samt oplæring i brug af insulinpumper og anden diabetesteknologi. Vi arbejder med kontaktpersoner til de enkelte patienter.

Herudover udfører sygeplejerskerne ambulante behandlinger inden for osteoporoseområdet samt afholder oplæring og opfølgende samtaler med osteoporosepatienter.

Desuden varetager sygeplejerskerne diverse diagnostiske undersøgelser såsom døgnblodtryksmåling, synachtentest, fundusfoto og dexascanning.

Lidt om sengeafsnittet
Sengeafsnit M2 er et medicinsk afsnit med speciale inden for endokrinologi, gastroenterologi, hepatologi og reumatologi. Klinikkerne og sengeafsnittet kaldes til sammen M2/M2a.

I sengeafsnittet er planlagte indlæggelser, og en del af vores kroniske patienter har en "åben" indlæggelse, så de kan komme direkte til os uden om egen læge.
I dagstiden fra 8-17 modtager vi også akutte patienter.

Der arbejdes i tre skift. I denne stilling vil vagter ligge i dagstid eller aftenstid og weekendvagt hver 4. weekend.

Hvad vægter vi
Vi vægter den sygeplejefaglige udvikling højt, men har også et stærk tværfagligt samarbejde. Vi oplever tværfaglighed som en styrke, og tror på, at det er i fællesskabet, vi skaber et godt et forløb for den enkelte patient.

Hos os vil du trives, hvis du er glad for at tænke innovativt, kan samarbejde med patienten, har faglige ambitioner, er stærk i dit mono- og tværfaglige samarbejde og har mod på udfordringer, i et miljø, hvor der er let til grin kombineret med seriøsitet.

Hvad tilbyder vi
  • En grundig introduktion til klinikken og specialet samt sengeafsnittet
  • Et meget positivt og engageret personale, der arbejder ud fra fælles værdigrundlag
  • Høj grad af indflydelse på arbejdsplanen
  • Selvstændige funktioner i ambulatoriet
  • En del af udviklingen i Diagnostisk Center og Universitetsklinik

Vi søger en sygeplejerske der
  • Kender til og har erfaring inden for endokrinologien
  • Kendskab til diabetesteknologi en fordel
  • Har lyst til at arbejde i såvel klinikken som sengeafsnittet
  • Kan samarbejde loyalt og respektfuldt i et tværfagligt miljø
  • Kan arbejde såvel selvstændigt som i team
  • Er engageret, ansvarlig og ærlig
  • Arbejder reflekterende
  • Er åben for at lære nyt
  • Bevarer overblikket i travle situationer
  • Er rummelig og robust
  • Har et godt humør

Om afdelingen
KDKH og sengeafsnittet er en del af Medicinsk afsnit M2 og Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er etableret 1. april 2011 og er en fusion bestående af Radiologisk Afdeling og Medicinsk Afdeling. Centerledelsen består af to ledende overlæger og en oversygeplejerske.
Se i øvrigt mere herom på www.regionshospitaletsilkeborg.dk

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive og har ca. 4.300 ansatte, samt et budget på 2,5 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler i midt’en danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Afdelingssygeplejerske Birgitte Dyreborg, 7841 7306

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 20/2 - 2022

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag den 25/2-2022

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Birgitte Dyreborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    34566
  • Quick-nr.
    424841
  • Indrykningsdato
    30-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Birgitte Dyreborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    34566
  • Quick-nr.
    424841
  • Indrykningsdato
    30-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Engageret sygeplejerske til helhedsorienteret behandling af patienter med dobbeltdiagnoser 

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
15-04-2025

Ansøgningsfrist
27-04-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Anæstesisygeplejerske til Dagkirurgien i Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Sygeplejerske

Opslået
14-04-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Anæstesisygeplejerske søges til Operation og Intensiv Viborg

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
12-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Er du sygeplejerske med superkræfter? Vi har patienter, der har brug for dem i Blodsygdomme Klinik på AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
24-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Kære sygeplejerske – vil du udvikle dine kompetencer på et retspsykiatrisk sengeafsnit? Er du klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en ny og spændende dimension? Så læs videre

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Tyge Søndergaards Vej 26 Indgang L, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
24-04-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025