Almen voksen: Læger, Syd
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Overlæge til OPUS, Psykiatrien - Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd søger en overlæge med interesse for diagnostik, behandling og forskning i psykoselidelser ved OPUS.Efter 7 gode år med vores nuværende overlæge, har han søgt nye græsgange, og vi har derfor en attraktiv stilling ledig i OPUS-Nordjylland.
OPUS er et specialiseret ambulatorium i Afdelingen for Psykoser ved Aalborg Universitetshospital, der tilbyder 2-årige ambulante behandlingstilbud til unge voksne med nydiagnosticeret skizofreni.
Vi arbejder efter OPUS-modellen, hvilket bl.a. betyder, at vi arbejder assertivt og helhedsorienteret, at vi er tværfagligt funderede og arbejder efter en kognitiv adfærdsterapeutisk ramme. Alle patienter får tilknyttet en patientansvarlig læge og en primærbehandler. Vi lægger vægt på samarbejde med pårørende og netværk, og vi udbyder forskellige gruppetilbud.
Hvorfor skal du søge stillingen hos os?
Du vil få et spændende arbejdsfelt med en dedikeret personalegruppe og med rammerne til at skabe gode behandlingsforløb.
Vores patienter er psykisk sårbare og har brug for samarbejdspartnere, som kan og tør bruge deres erfaring, både som fagpersoner og som mennesker. De unge i OPUS har typisk ikke haft en snorlige vej gennem livet, men fælles for dem er, at de har søgt hjælp og ønsker et godt hverdagsliv med familie, venner, fritidsinteresser og for mange også et meningsfuldt job eller anden beskæftigelse. OPUS-behandling sigter mod at støtte de unge i at opnå en meningsfuld hverdag med god livskvalitet og at mindske symptomerne på skizofreni. Det er vores håb at nå derhen, hvor psykisk lidelse ikke bliver en hindring, men et af udgangspunkterne den unge har med sig. Recovery tanken er vigtig i vores tilbud, og det kalder på, at vi har varierede behandlingselementer og faggrupper at trække på.
Du skal søge hos os, hvis du er interesseret i at være en del af dette og udvikle videre på vores tilbud; både gennem små og større forskningsprojekter, erfaringsudveksling og sparring, en national forankring og en kontinuerlig opmærksomhed på udvikling inden for psykoseområdet. Du kan læse mere om forskning i Afdelingen for Psykose her:
https://psykiatri.rn.dk/for-sundhedsfaglige/psykiatrisk-forskning/forskningsprogrammer/forskningsprogram-for-psykoser
Du vil udover arbejdet i OPUS, kunne have andre opgaver fx supervisions- og undervisningsopgaver i forhold til egen faggruppe, øvrige personale og medicinstuderende, og dernæst vil du blive del af en stor tværgående lægegruppe. Din konkrete funktion vil vi aftale specifikt med dig med udgangspunkt i dine erfaringer, individuelle ønsker og interesseområder.
Personalet i OPUS består af en forskningsaktiv ambulatorieleder, en overlæge, en specialpsykolog, 3 psykologer, 4 sygeplejersker, 3 ergoterapeuter og to lægesekretærer. Derudover har vi to forskningsassistenter tilknyttet ambulatoriet, begge psykologer.
Geografisk dækker vi hele regionen, hvorfor det vil være relevant at du 3-4 dage om måneden har udkørende dage i skiftevis Hjørring, Frederikshavn, Thisted og evt. Brønderslev.
OPUS er en del af Afdeling for Psykose i Klinik Psykiatri Syd, som huser i alt fire almenpsykiatriske afdelinger med åbne og lukkede intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion, en retspsykiatrisk afdeling og en afdeling for børn og unge. Afdelingen for Psykose er placeret på Brandevej i Aalborg Ø, hvor alle klinikkens ambulatorier om nogle år vil være samlet.
Vi arbejder i Psykiatrien i Region Nordjylland med faglig specialisering og øget ambulant behandling og har kvalitetsudvikling og forskning som vigtige elementer. Samtidig arbejder vi med brug af Patientens Team for at sikre det tværsektorielle samarbejde i de sammenhængende patientforløb. Centralt i dette er patienten og pårørende, med fokus på hvordan vi kan skabe det bedst mulige resultat i vores samarbejde.
Vi søger disse kvalifikationer og egenskaber:
- Er speciallæge i psykiatri
- Har erfaring med og interesse for psykoselidelser
- Har gode samarbejdsevner
- Arbejder recovery-orienteret og er interesseret i patientperspektivet.
- Ser tværfaglighed som en styrke
- Er fagligt velfunderet
- Har forskningsinteresse og gerne erfaring.
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ambulatorieleder Ditte Lammers, specialpsykolog, ph.d., på 22 72 69 69 eller mail dhl@rn.dk eller ledende overlæge Inger Brødsgaard på 97 64 47 92 eller mail: i.broedsgaard@rn.dk
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelse: 1. april 2022 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 15. marts 2022
Samtaler forventes afholdt: 22. marts 2022
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Inger Brødsgaard - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2022 - Regionens jobnr.
12623 - Quick-nr.
425755 - Indrykningsdato
11-02-2022 -
Ansøgningsfrist
15-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Inger Brødsgaard - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2022 - Regionens jobnr.
12623 - Quick-nr.
425755 - Indrykningsdato
11-02-2022 -
Ansøgningsfrist
15-03-2022 (udløbet)