Region Midtjylland

RKKP Aarhus

Hedeager 3, 8200 Aarhus N

Kvalitetskonsulent til RKKP (København, Odense eller Aarhus)

 

Kvalitetskonsulent med flair for projektledelse - vil du være med til at skabe viden til et bedre sundhedsvæsen i RKKP?


Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) søger pr. 1. april 2022 eller hurtigst muligt herefter en kvalitetskonsulent, der vil være med til at øge kvaliteten i behandlingen af patienter med kroniske sygdomme ved hjælp af datastøttet kvalitetsudvikling.

Har du lyst til at arbejde med koordinering, projektledelse, administrative og procesfaciliterende opgaver? Så er du måske vores nye kollega i Afdeling for Psykiatri, Gynækologi/obstetrik og Kroniske Sygdomme med arbejdssted på en af vores adresser i Odense, København og Aarhus.

Om jobbet
Stillingen som kvalitetskonsulent er afvekslende, og der er gode faglige udviklingsmuligheder med høj grad af fleksibilitet i opgaveløsningen. Du indgår i teams med epidemiologer og datamanagere omkring flere nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Teamet omkring en database indhenter, analyserer og afrapporter data til at belyse udvikling af behandlingskvaliteten i tæt samarbejde med de kliniske medlemmer af databasens styregruppe.

Dine opgaver:
  • facilitering, koordinering og kommunikation i det enkelte databaseteam
  • projektledelse i forbindelse med projekter i kvalitetsdatabaserne og evt. tværgående projekter i RKKP's Videncenter
  • planlægning af og opfølgning på drifts- og udviklingsaktiviteter for en række kvalitetsdatabaser
  • deltage i møder og sparre med de øvrige medlemmer af databasernes styregrupper
  • være RKKP’s videnscenters indgang for de kliniske styregrupper
  • planlægning, administrativ bistand og procesunderstøttelse til udarbejdelse af kvalitetsdatabasernes afrapporteringer, fx årsrapporter
  • medvirke til behandling af henvendelser fra regioner, Sundhedsdatastyrelsen, klinikere og forskere etc.
  • yde rådgivning og bistand til regionerne/afdelinger om indberetning og opfølgning på kvalitetsdata

Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
  • har erfaring med projektledelse og procesfacilitering
  • har erfaring fra sundhedsvæsenet, gerne med datastøttet kvalitetsudvikling
  • har en sundhedsvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig baggrund

Som person er det vigtigt, at du:
  • er en dygtig facilitator, der evner at etablere gode samarbejder på tværs af forskellige faggrupper og teams, både internt og eksternt
  • er systematisk og kan bevare overblik
  • er administrativ stærk
  • er en god formidler, både på skrift og i tale
  • holder af at arbejde selvstændigt, men du er også en teamplayer
  • har gennemslagskraft

Vi tilbyder
  • en dynamisk organisation i rivende udvikling med strategiske mål for 2019-2023
  • en blanding af drifts- og udviklingsopgaver, hvor vi hele tiden stræber efter at blive bedre
  • tværfagligt samarbejde i teams
  • høj faglighed og stærk kollegial støtte og sparring i gruppen med ca. 20 kvalitetskonsulenter
  • god mulighed for selv at præge den daglige arbejdstilrettelæggelse
  • en uhøjtidelig omgangstone

Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overens­komst med mulighed for forhandling af kvalifikations- og funktionstillæg.

Arbejdsstedet er på én af vores kontorer adresser på Odense Universitetshospital, i Aarhus N eller i København (Rigshospitalet).

Du skal regne med rejseaktivitet i forbindelse med møder i databaserne og kontakt til kolleger i RKKP.

Ansøgning
Send os din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest søndag den 13.
marts 2022.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18. marts 2022, evt. 2. samtale er planlagt til 23. marts 2022.

Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Katrine Abildtrup Nielsen på telefon 2966 4295 eller mail kaabni@rkkp.dk.

 
Om RKKP
RKKP leverer viden til et bedre sundhedsvæsen. I RKKP stræber vi efter høj og ensartet kvalitet i sundhedsvæsnet – til gavn for borgere og patienter. Vi understøtter, at der skabes enighed om, hvad der er ”god behandling”, vi analyserer data og producerer viden i et tæt samarbejde med klinikere, patienter og ledelser i regionerne og på hospitalerne. Se mere om RKKP på www.rkkp.dk/om-rkkp.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Midtjylland
  • Kontaktperson
    Maybritt Pedersen
  • Adresse
    Hedeager 3, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    34844
  • Quick-nr.
    425757
  • Indrykningsdato
    11-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Midtjylland
  • Adresse
    Hedeager 3, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Maybritt Pedersen
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    34844
  • Quick-nr.
    425757
  • Indrykningsdato
    11-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vagtplanlægger til psykiatrisk sengeafsnit – vær med til at gøre en forskel! Afdelingen for Depression og Angst, Sengeafsnit 5 – AUH Skejby

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Administrativ sygeplejerske

Opslået
14-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025