Medicinsk Afdeling
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Afdelingslæge i intern medicin: hæmatologi. Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup
Vores vision er klar – vi vil være Danmarks bedste medicinske afdeling – og du har nu mulighed for at blive en del af det hold, som skal få visionen til at leve i dagligdagen.En stilling som afdelingslæge i intern medicin: hæmatologi ved Regionshospitalet Gødstrup, Medicinsk Afdeling er ledig til besættelse pr. 1. juni 2022 eller efter aftale.
Medicinsk Afdeling
Vi er netop flyttet i spritnye rammer på Regionshospitalet i Gødstrup, og det er en fantastisk oplevelse at tage et helt nyt hospital i brug. Medicinsk Afdeling varetager den medicinske funktion for ca. 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland og har ud over hovedfunktionen i Gødstrup også funktioner i Center for Sundhed, Holstebro og i Ringkøbing Sundhedshus. Der er fælles afdelingsledelse bestående af ledende overlæge og ledende oversygeplejerske.
Afdelingen varetager diagnostik, behandling og pleje inden for følgende specialer: hæmatologi, lungemedicin, infektionsmedicin, endokrinologi, nyremedicin, reumatologi, gastroenterologi og geriatri. Afdelingens sengekapacitet er 115 senge fordelt på fem sengeafsnit. Der er tilhørende ambulant funktion inden for alle af afdelingens otte specialer samt et stort dialyseafsnit med 36 dialysepladser og klinik for udredning af patienter mistænkt for cancer.
Ud over at være arbejdsplads for ca. 500 fastansatte medarbejdere er afdelingen også uddannelsessted for medicinstuderende, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever på alle trin af uddannelsesforløbene.
I Medicinsk Afdeling har vi konstant fokus på at blive bedre i planlægningen af vores patientforløb, således at patienten får den bedste behandling og pleje. Vi arbejder meget målrettet med patient-/pårørende-inddragelse, og aktuelt har vi også fokus på implementering af den patientansvarlige læge.
Afsnit for Blodsygdomme
Medicinsk Afdeling har regionsfunktion inden for hæmatologi, og patientunderlaget i Afsnit for Blodsygdomme er på ca. 525.000 og omfatter ud over Regionshospitalet Gødstrups optageområde også Viborg, Silkeborg og Skive kommuner.
Afsnit for Blodsygdomme består af et sengeafsnit med 21 senge med ca. 900 udskrivelser pr. år samt klinik med ca. 10.600 ambulante besøg pr. år. Desuden har specialet et aktivt forskningsmiljø samlet i Hæmatologisk Klinisk Forskningsenhed (KFE), der varetager national og international klinisk forskning inden for flere hæmatologiske fagområder.
Specialet er aktuelt bemandet med en specialeansvarlig overlæge, tre overlæger og en afdelingslæge.
Afdelingslægens funktion
Vi søger en ambitiøs og alsidig afdelingslæge, som både brænder for sit fag og ønsker at tage ansvar. Ikke bare for den enkelte patient, men også for afdelingen. Afdelingslægen skal være med til at udvikle afdelingen, så patienterne får den behandling af høj faglig standard, som tilgodeser patientens ønsker og behov.
Vi søger en afdelingslæge med særinteresse for undervisning og uddannelse, som brænder for at præge hele afdelingens uddannelsesområde på tværs af specialerne, og som har lyst til at udvikle Medicinsk Afdeling som flagskib inden for uddannelse.
Du vil få funktion i både sengeafsnit og klinik, hvor arbejdet tilrettelægges sammen med afsnittets øvrige speciallæger og faggrupper og ud fra afdelingens samlede driftsbehov.
Vores mål er at sikre højst mulig kvalitet i patientbehandling under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse, produktion og dokumentation. Vi arbejder på tværs af faggrupper og specialer til patientens bedste.
I Medicinsk Afdeling har vi en klar vision og mission, og du har som afdelingslæge en vigtig funktion i at få disse til at leve i dagligdagen ved dine faglige og personlige kvalifikationer.
Vi forventer
- At du altid sætter patienten først – også i en travl hverdag.
- At du byder dig til, når dagligdagen er presset.
- At du deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af yngre kolleger.
- At du har stærke samarbejdsevner både mono- og tværfagligt og stimulerer samarbejdet både internt i afdelingen, til andre afdelinger og hospitalet samt tværsektorielt.
- At du er loyal, beslutningsdygtig og ansvarlig.
- At du har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt og holder den gode tone.
Vi kan tilbyde dig:
- Et udfordrende og udviklende speciallægejob med høj grad af selvbestemmelse.
- At medvirke i udvikling af det hæmatologiske speciale i et tæt tværfagligt samarbejde.
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på et balanceret forhold mellem privatliv, efteruddannelse og produktion.
- Arbejde i en afdeling med et højt fagligt niveau og en dygtig medarbejderstab, hvor visionen er at være Danmarks Bedste Medicinske Afdeling.
- Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
- Et aktivt undervisningsmiljø, som du får en unik mulighed for at præge.
Vagt
Der er etableret fem vagtlag med tilstedeværelsesvagt; speciallægevagt, overdragelsesvagt, sengeafsnitsvagt, modtagevagt og assisterende overdragelsesvagt. Afdelingslægen indgår fortrinsvis i speciallægevagten.
Der er beredskabsvagt for hæmatologi og nefrologi, som dækkes af overlægerne.
Lægelige kvalifikationer
Der ønskes en ansøger med speciallægeuddannelse i intern medicin: hæmatologi.
Lægen skal i samarbejde med de øvrige speciallæger i afdelingen og Afdelingsledelsen medvirke til at optimere den intern medicinske funktion ved Regionshospitalet Gødstrup.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger.
Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Flere oplysninger om stillingen
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Lars Toft Nielsen på tlf. 51531393.
Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online på Regionens hjemmeside,www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Vedhæftede dokumenter skal være i pdf- eller word-format.
Din ansøgning vil vi gerne modtage senest søndag den 6. marts 2022.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 10. marts.
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup -
Kontaktperson
Inge Vesterbæk Frandsen - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Hæmatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2022 - Regionens jobnr.
34949 - Quick-nr.
426177 - Indrykningsdato
21-02-2022 -
Ansøgningsfrist
06-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Inge Vesterbæk Frandsen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Hæmatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2022 - Regionens jobnr.
34949 - Quick-nr.
426177 - Indrykningsdato
21-02-2022 -
Ansøgningsfrist
06-03-2022 (udløbet)