Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Bliv ergoterapeut i den nye retspsykiatri på Sct. Hans

Ønsker du, ud fra en recoveryorienteret og rehabiliterende tilgang, at gøre en forskel for retspsykiatriske patienter?

Vi er kommet godt på plads i den nye retspsykiatriske bygning Udsigten og søger ergoterapeuter, der vil være med til at udvikle og styrke den ergoterapeutiske behandling.
 

Den retspsykiatriske behandling

Vi varetager den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden og modtager patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er komplekse og kræver særlig ekspertise.

Målet er at patientens livskvalitet øges og risikoen for fornyet kriminalitet reduceres. For at dette kan lykkes bygger samarbejdet på shared decision making.

Gennem den gode relation med patienterne fremmer du patienternes recovery- og rehabiliteringsproces ved at arbejde med både kort- og langsigtede mål i en patientcentreret aktivitetsbaseret behandlingspraksis, hvor de længere forløb giver dig mulighed for at gå i dybden.

” Patienterne er her ofte i flere år, og det giver en unik mulighed for at opbygge en relation til dem og finde ud af, hvad der motiverer den enkelte, og hvordan vi bedst kan støtte dem.” - Liselotte, ergoterapeut


Arbejdsopgaver og hverdag

Du bliver en del af et tværfagligt kontaktteam og varetager tværfaglige såvel som monofaglige arbejdsopgaver i en kontaktpersonsfunktion.

I dette samarbejde bidrager du bl.a. med din viden om aktivitetsvidenskab, og inddrager dine kompetencer indenfor aktivitetsbaseret behandling, så patienten kan få et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt (både under og efter indlæggelsen). 

I samarbejde med de tre andre ergoterapeuter på afsnittet får du ansvaret for tilrettelæggelsen af de ergoterapeutiske undersøgelser og interventioner. I den forbindelse vil dine opgaver bl.a. indebære at:

  • Undersøge, vurdere og behandle patientens funktionsniveau
  • Tilrettelægge og afholde aktiviteter både individuelt og i grupper
  • Arbejde med patienternes motivation gennem MI (den motiverende samtale) samt KAT (kognitiv adfærdsterapi)
  • Støtte patienten i at benytte forskellige mestringsstrategier
  • Formidle ergoterapifaglig og teoretisk viden til relevante samarbejdspartnere bl.a. ud fra best practis, evidens og vores primære ergoterapifaglige referenceramme samt MOHO (Model of Human Occupation)
     

Vi tilbyder

  • En enestående mulighed for at være med til at udvikle den tværfaglige behandling i en helt ny bygning særligt designet til aktivitetsbaseret behandling af retspsykiatriske patienter, hvor sikkerhed, recovery og rehabilitering er indtænkt i både arkitektur, design og arbejdsgange.
     
  • Vi er den største retspsykiatriske afdeling i Norden, hvilket vi selvfølgelig lever op til, når det kommer til introduktion! Vi tilbyder mentorordning, kursus i konflikthåndtering og deeskalerende teknikker, samt en skræddersyet introduktion til retspsykiatrien bestående af 5 faglige introduktionsdage fordelt på dit første halve år. Her får du sammen med andre nye vejledning og bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer samt meget mere.
     
  • Et højt fagligt niveau med mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv terapi og den motiverende samtale.
     
  • Du bliver en del af en stor monofaglig gruppe bestående af over 35 ergoterapeuter, hvor monofaglig sparring vægtes højt gennem fælles møder samt i grupper eller individuelt.
     

Om dig

Vi søger en ergoterapeut, der kan og vil være medvirkende til at skabe nye muligheder for patienterne, og som ikke er bleg for, i samarbejde med mono -og tværfaglige kolleger, at afprøve nye ideer. Vi ser gerne, at du har erfaring med behandling af psykiske lidelser, men dette er ikke et krav. Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og systematisk med ergoterapeutisk undersøgelse og intervention med ICF og MOHO som referenceramme.
  • Formår at implementere meningsfulde aktiviteter i behandlings-, recovery- og rehabiliteringsprocesser.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med ADL-taxonomien, ASP, AMPS, MOHOST og COPM.
 

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om retspsykiatrien og læse det fulde interview med Liselotte på www.psykiatri-regionh.dk/nyt-job-retspsykiatri, eller følge med i hverdagen på vores instagram: retspsykiatri.scthans.udsigten.

Har du spørgsmål til stillingerne eller afsnittene, er du velkommen til at kontakte rekrutteringspartner Selina Sidenius Jensen på 91175190 eller fagleder Neel Murmann på 20589049.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i blandede vagter i tidsrummet 8:00-22:00 og vil kunne forvente weekendarbejde hver anden weekend.

Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Søg via linket her på siden senest d. 13. marts 2022.Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Selina Sidenius Jensen
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    239200
  • Quick-nr.
    426379
  • Indrykningsdato
    24-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Selina Sidenius Jensen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    239200
  • Quick-nr.
    426379
  • Indrykningsdato
    24-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du en sundhedsfaglig baggrund og brænder for at støtte familier i krise?

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg bakke 30, 2400 København NV
Ergoterapeut

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ergoterapeut eller fysioterapeut! – Er du til retspsykiatri? Er du nysgerrig og søger du medindflydelse? Så læs med her – vi har brug for dig!

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Ergoterapeut

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
06-05-2025