Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Ideskabende og proaktiv recovery-mentor til OPUS-team ved Psykiatrisk Center Amager

Har du eller har du tidligere haft en psykisk lidelse, som du er kommet dig over? Og har du lyst til at sætte dine egne erfaringer i spil og støtte andre i deres proces mod bedring? Så er det måske dig vi søger.

Vi søger en recovery-mentor til vores tværfaglige behandlingsteam, der hver dag arbejder for at støtte patienter, som har en diagnose, der ligger inden for psykosespektret herunder primært patienter med en skizotypi- eller skizofrenidiagnose.

En recovery-mentor bidrager til behandlingen af vores patienter på en helt særlig måde. Når patienterne møder et menneske, som selv har været syg men er kommet sig, giver det håb om, at de også selv kan komme sig.

 

Hvad er OPUS?

OPUS er et ambulant behandlingstilbud for unge mellem 18 og 35 år som har en diagnose, der ligger inden for psykosespektret. Når den unge kommer i behandling, bliver vedkommende en del af en tværfagligt sammenhængende indsats, hvor vedkommende tilknyttes en fast kontaktperson, en læge og derudover andre behandlere alt efter behov. Foruden den individuelle behandling tilbyder vi forskellige gruppeforløb og undervisningstilbud både for patienter, men også for deres familie og pårørende.
 

Hvad bliver dine opgaver?

I samarbejde med dine kollegaer og patienter at udvikle nye recovery-orienterede tilbud. Det kunne f.eks. være en løbegruppe og/eller en café-gruppe, hvor vores patienter lidt mere uforpligtende kan komme og være sociale, kreative og i det hele taget lære andre patienter at kende. Derudover bliver nogle af dine arbejdsopgaver at:

  • deltage i psykoedukation og andre eksisterende grupper
  • have individuelle samtaler med patienter, som støtte til deres behandling og recovery-proces
  • etablere samarbejde med relevante patient- og pårørendeorganisationer, tilbud og fællesskaber i kommuner og samfund

 

Hvem er du?

Du har egen erfaring fra et behandlingsforløb i psykiatrien og du er mindst et år inde i din egen Recovery-proces. Du har selvrefleksion og kan fortælle om dine egne vendepunkter og strategier og generelt sætte ord på det, du gør.

Derudover forventer vi overordnet, at du:

  • kan både inddrage og lægge distance til egne levede erfaringer og formår at vurdere, i hvilke situationer inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre
  • er idéskabende og nytænkende, herunder at du er klar på at igangsætte og understøtte nye aktiviteter og projekter
  • at du har gåpåmod og kan være opsøgende overfor patienterne
  • er ansvarlig, samvittighedsfuld og har en anerkendende tilgang til andre mennesker
  • trives på en arbejdsplads med høj aktivitet
  • det er en fordel, hvis du selv er blevet ramt af psykisk sygdom i ungdomsårene og dermed har erfaring med, hvad det kan have af udfordringer i denne fase af livet

 

Hvorfor skal du søge job hos os?

Du skal ikke kunne det hele med det samme, og der vil løbende være forventningsafstemning mellem dig og din nærmeste leder. Du vil få et grundigt introduktionsforløb samt en mentor, som er en kollega, du kan henvende dig til for individuel sparring.

Du bliver en del af et lokalt netværk for recovery-mentorer, hvor der vil være mulighed for udveksling af erfaringer, på tværs af Psykiatrisk Center Amager. Som recovery-mentor i Region Hovedstadens Psykiatri er det obligatorisk at have Peer-uddannelsen. Har du den ikke ved ansættelse, vil du blive tilmeldt den. På Peer-uddannelsen bliver du undervist i grundlæggende recovery-teori og får redskaber, som ruster dig til de udfordringer, du kan møde i rollen som recovery-mentor.

Vi tilbyder en varierende hverdag, hvor du vil blive en del af et stort team på 23 medarbejdere fordelt på 2 teams med forskellige fagligheder herunder socialrådgivere, ergoterapeuter, sygeplejersker, læger, pædagoger, psykologer, fysioterapeut samt sekretær.

Vi vægter samarbejde og sparring højt, og forventer at alle som er en del af vores kollegaskab udviser åbenhed og respekt for hinanden på tværs af faglighed og erfaring. For os skaber åbenhed en tillid, hvilket vi ser som afgørende for det gode samarbejde på tværs.


Ansættelsesvilkår og løn

Stillingen er på 15-20 timer alt efter aftale. Tiltrædelsesdatoen vil være d. 1. maj eller efter aftale.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for recovery-mentorer indgået mellem FOA og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og ikke i henhold til individuel uddannelse.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Send din ansøgning og CV senest søndag d. 13. marts

Vi holder samtaler d. 16. marts 2022

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Lea Klarup
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    239201
  • Quick-nr.
    426382
  • Indrykningsdato
    24-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Lea Klarup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    239201
  • Quick-nr.
    426382
  • Indrykningsdato
    24-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job