Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C

Gynækologisk Obstetrisk operationsafsnit søger sygeplejerske

Stillingen:

Søger du nye udfordringer og brænder du for operationssygeplejen?

Så har du nu mulighed for, at blive en del af vores spændende speciale og meget engagerede OP-team.

På gynækologisk Obstetrisk operationsafsnit søger vi en sygeplejerske til en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Stillingen er med tiltrædelse pr. den 1. maj 2022 eller efter aftale.

Så er du en erfaren operationssygeplejerske eller har du lyst til at blive operationssygeplejerske, så hører vi gerne fra dig!

 

Om afdelingen:

Operationsafsnittes personale er en blanding af nye og erfarne medarbejdere, som er engagerede og tager udfordringer og travlhed med godt humør.

 

Vores operationsafsnit er i konstant udvikling inden for vores 4 subspecialer:

Almen gynækologi, onkologisk gynækologi, urologisk gynækologi og obstetrik. Til nogle af de almen gynækologiske og onkologiske operationer anvender vi Robot Assisteret Kirurgi, disse operationer foregår på OUH´s RAK-center.

Hos os arbejder vi målrettet med sygeplejen til den enkelte patient og har strategiske indsatsområder, der løbende justeres og evalueres. Omsorg og empati er vigtige elementer i vores hverdag.

På operationsafsnittet har vi vores egen genbehandlingsenhed, hvor vi rengør, pakker og steriliserer alle instrumenter for hele afdeling D. Denne funktion er planlagt til at overgå til den centrale genbehandling i april 2022.

Center for Voldtægtsramte er tilknyttet Gynækologisk Obstetrisk operationsafsnit. Her har vi et tæt samarbejde med både psykolog, retsmediciner og politiet.

Desuden arbejder vi sammen med Urologisk operationsafsnit, L opr., hvor vi på hverdage fra kl. 20.00-07.00 samt i weekenderne fra 07.00-07.00 har vagtsammenlægning mellem D opr. og L opr.

Vi anvender ”min tid”, og du har derfor stor indflydelse på din arbejdsplan. Du skal påregne vagt ca. hver 3 weekend, disse vagter kan både være fra egen bolig eller fra vagtværelse.

Vi kan blandt andet tilbyde:

  • en tryg og veltilrettelagt oplæring, hvor der anvendes kompetencekort og et struktureret uddannelsesforløb via teammentorer.
  • et spændende og alsidigt speciale, som rummer faglige udfordringer for såvel den erfarne som uerfarne operationssygeplejerske
  • et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor patienten og faglig udvikling er i fokus
  • et engageret team med plads til både erfarne og nyuddannede kolleger, og hvor støtte og faglig sparring prioriteres højt.
  • et godt arbejdsmiljø, hvor det gode kollegaskab og sociale arrangementer vægtes meget højt.
  • månedlige tværfaglige teammøder

Ønskede kvalifikationer:

  • du formår at sætte patienten først og kan skabe, bevare og afslutte kontakten til patienter og pårørende i korte forløb
  • du besidder teknisk flair og anvender IT
  • du er kreativ, nytænkende, ansvarlig og fleksibel og kan anvende disse egenskaber i det gode patientforløb
  • du er god til at kommunikere og samarbejde i både mono- og tværfaglige teams
  • du er god til at holde fokus på opgaven
  • du trives i et vekslende arbejdstempo og trives med den akutte sygepleje.
  • du vil være med til at føre det Gynækologisk / Obstetriske operationsspeciale videre på Nyt OUH

Arbejdstider:

Dagvagt: 7.30-15.30 eller 7.30-18.00

Tilkaldevagt: 9.30-18.00 med efterfølgende rådighedsvagt fra eget hjem fra kl. 18.00-07.00

Aften/nattevagt: 15.00-22.30 med efterfølgende rådighedsvagt fra vagtværelse fra kl. 22.30-07.30

Yderligere information:

Du er meget velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Louise Matzen Dahl tlf.: 30 57 69 96 eller stedfortræder for afdelingssygeplejerske Annette Storm tlf.: 24 64 32 33.

Besøg os:

Hvis du er usikker på om operationssygeplejen er noget for dig, er du meget velkommen til at besøge os. Kontakt afdelingssygeplejerske Louise Matzen Dahl tlf.: 30 57 69 96 – så planlægger vi sammen dit besøg, hvor du vil få mulighed for af følge en operationssygeplejerske for en dag eller nogle timer. 

Løn og ansættelsesforhold:

I henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet.

Som ansat på OUH arbejdes der efter OUH´s kodeks:

  • Patienten først
  • Højeste faglighed
  • Helhed og ansvar

Ansøgningsfrist:

Bemærk ansøgningsfristen er torsdag d. 24 marts og ansættelsessamtalerne forventes afholdt mandag d. 28 marts.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Lisbeth Møller
  • Adresse
    J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    219817
  • Quick-nr.
    426696
  • Indrykningsdato
    01-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lisbeth Møller
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    219817
  • Quick-nr.
    426696
  • Indrykningsdato
    01-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til fast stilling - Sengeafsnittet for Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg

Sygehus Sønderjylland, Sønderborg  |  Sydvang 1, 6400 Sønderborg
Sygeplejerske

Opslået
27-03-2025

Ansøgningsfrist
01-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til Udredningsteamet, Psykiatrisk Afdeling Vejle

Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle  |  Vestre Engvej 51B, 5. sal, 7100 Vejle
Sygeplejerske

Opslået
04-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vi søger en dygtig sygeplejerske til vores sengeafsnit og ambulatorier for Mave, Gigt, Blod og Lindrende behandling, Esbjerg og Grindsted Sygehus

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
03-04-2025

Ansøgningsfrist
02-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Unikt kirurgisk sengeafsnit søger 1 sygeplejerske til en fast stilling med en alsidig arbejdsuge

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus  |  Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Sygeplejerske

Opslået
31-03-2025

Ansøgningsfrist
30-04-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Øjenoperationsafsnit EO søger en ny kollega

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 132, 1. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
13-05-2025