Region Midtjylland

Kræftafdelingen

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Overlæge ved Kræftafdelingen, Team A, Aarhus Universitetshospital


Ved Kræftafdelingen, Team A, Aarhus Universitetshospital (AUH) er en stilling som overlæge ledig til besættelse pr. 1. juni 2022 eller efter aftale.

Vi tilbyder et spændende og varieret job, hvor du som en af afdelingens overlæger skal bidrage til udviklingen indenfor alle aspekter af klinisk onkologi - behandling, uddannelse og forskning.

Overlægen forventes at indgå som konstruktiv medspiller i et fagligt stærkt team i Team A. Ansøgeren skal – i samarbejde med teamets øvrige speciallæger – varetage den ikke-kirurgiske behandling af teamets patienter.

Ansøger vil få hovedarbejdsområde med ansvar for medicinsk behandling og strålebehandling prostatacancer og strålebehandling af gynækologisk cancer på ekspertniveau. Der er til stillingen knyttet forventninger om deltagelse i daglig klinisk drift på områderne såvel som udvikling og forskning på internationalt niveau inden for hovedfokusområderne. Der er samtidig forventning om at man på lige fod med de nuværende speciallæger i teamet varetager behandlingen af patienter medteamets øvrige diagnoser, men forventes i øvrigt at kunne varetage undersøgelse og behandling af alle patienter, som henvises til afdelingen.

I Kræftafdelingen skaber vi resultater gennem samarbejde, hvorfor overlægen forventes at deltage aktivt i løsningen af tværgående opgaver i afdelingen og i arbejdet omkring patientforløb og rehabilitering. Overlægen skal desuden være proaktiv såvel fagligt som organisatorisk i det løbende samarbejde med samarbejdende afdelinger på AUH samt eksternt.

Ansøgeren skal være speciallæge i klinisk onkologi. Ved bedømmelsen af ansøgeren vil der – udover en bred klinisk erfaring – blive lagt særligt vægt på erfaring med samarbejde, forskning, administration og undervisning.

Der er aktuelt ingen vagtforpligtigelse knyttet til stillingen, men ansøgeren skal deltage i varetagelsen af strålebehandlingen i afdelingens strålebehandlingssatellit i Herning. Derudover kan der i særlige situationer forekomme aften- og weekendarbejde.

henhold til gældende overenskomst for overlæger og forhåndsaftaler for overlæger på Aarhus Universitetshospital.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelse kan indhentes hos ledende overlæge Anni Ravnsbæk Jensen på tlf.7845 5419 eller teamledende overlæge Mads Agerbæk på tlf:4046 5264.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for de 7 lægeroller.


Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge i Team A, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital.


Universitetshospital Aarhus Universitetshospital er på Palle Juul Jensens Boulevard, 8200 Århus N.
Universitetshospital varetager en lang række højtspecialiserede funktioner, regionsfunktioner for Region Midtjylland samt hovedfunktioner for sygehusets lokalområde.

Kræftafdelingen varetager den ikke kirurgiske behandling og opfølgning af patienter med kræftsygdomme.

Afdelingen er en af landets største onkologiske centre med ca. 8.000 nyhenviste patienter hvert år. Det resulterer årligt i ca. 2400 indlæggelser og 120.000 ambulante besøg. Afdelingen giver i alt ca. 40.000 kemoterapier og ca. 55.000 strålebehandlinger på årsbasis. Afdelingen behandler patienter fra Region Midtjylland i samarbejde med den onkologiske afdeling i Herning. Herudover har afdelingen en række lands- og landsdelsfunktioner.

Afdelingen består af 4 ambulante klinikker med ambulatorie og medicinsk dagafsnit, 2 sengeafsnit og 2 strålebehandlingsafsnit med i alt 11 acceleratorer, (heraf 2 beliggende i strålehandlingssatellitten i Herning). Herudover omfatter afdelingen Forløbsenheden, Enhed for Lindrende behandling, 2 sekretærgrupper, afsnit for Medicinsk fysik, Radiologisk forberedelsesafsnit, Enhed for Sygepleje, Udvikling, Uddannelse og Forskning, Psyko-onkologisk Forskningsenhed samt et omfattende forskningsmiljø, herunder den Kliniske Forsknings Enhed.

På lægesiden har afdelingen ansat 1 ledende overlæge, 1 lærestolsprofessor, 5 teamledende overlæger, 5 kliniske professorer, 30 overlæger, 20 afdelingslæger samt ca. 35 reservelæger i uddannelsesstilling. Samlet består afdelingen af ca. 460 fuldtidsstillinger, samt ca. 60 forskningsmedarbejdere.

Afdelingsledelsen, som består af en ledende overlæge, en lærestolsprofessor og en oversygeplejerske, forestår ledelsen af afdelingen. Den teamledende overlæge i team A vil være ansøgers nærmeste ledelsesreference.

Strukturelt er afdelingen delt i 4 diagnoserelaterede teams, hvor speciallægerne varetager de primære funktioner i teamene, mens reservelægerne kan have funktio­ner på tværs af de 4 teams. I hvert team er der en teamledende overlæge. Diagnosefordelingen ml. teamene kan ændres over tid.

Team A: Urologisk cancer, Gynækologisk cancer, CNS-tumorer,

Team B: Gastrointestinal cancer, sarkomer, neuroendokrine tumorer.
 samt strålebehandling af hæmatologiske sygdomme og visse børnetumorer.

Team C: Lungecancer, mesotheliomer, maligne melanomer samt ukendt primærtumor

Team D: Mammacancer, hoved-halscancer samt non-malign melanom hudcancer.


Vagtforpligtigelse. Der er aktuelt ingen vagtforpligtigelse knyttet til stillingen men ansøgeren skal deltage i varetagelsen af strålebehandlingen i afdelingens strålebehandlingssatellit i Herning. Derudover kan der i særlige situationer forekomme aften- og weekendarbejde.

Kliniske funktioner. Overlægen skal være speciallæge i klinisk onkologi og være overlægekvalificeret i det onkologiske speciale. Den pågældende overlæge skal arbejde i Team A. Dette team varetager den samlede behandling af urologisk cancer, gynækologisk cancer og CNS-tumorer. Overlægen skal i samarbejde med teamets øvrige speciallæger varetage den onkologiske behandling af disse patientgrupper.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Anni Ravnsbæk Jensen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2022
  • Regionens jobnr.
    35055
  • Quick-nr.
    426722
  • Indrykningsdato
    02-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Anni Ravnsbæk Jensen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2022
  • Regionens jobnr.
    35055
  • Quick-nr.
    426722
  • Indrykningsdato
    02-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job