Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000
Plastikkirurgien på Sjællands Universitetshospital: Ledig Stilling som Overlæge
På grund af udvidelse af vores operationskapacitet søger Sjællands Universitetshospital (SUH) en overlæge i plastikkirurgien med start fra 1. maj 2022 eller derefter.
Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk afdeling på SUH er den eneste plastikkirurgiske afdeling i Region Sjælland. Vi dækker et meget bredt spektrum af plastikkirurgiske regions- og højt specialiserede funktioner, der bla. indebærer alle former af brystrekonstruktioner, kirurgi efter massivt vægttab, komplekse ansigtsrekonstruktioner og mikrokirurgiske rekonstruktioner med frie lapper. Afdelingen har mere end 100 medarbejdere, og er ét af Danmarks største brystkræftcentre. Rekonstruktiv mikrokirurgi vil fremover indtage en fremtrædende rolle i afdelingen og på en tværsektoriel måde også for SUH. Afdelingen har blandt andet dedikeret et klinisk forskningslektorat og et formaliseret internationalt samarbejde til dette særlige område.SUH støtter området over de næste år med ekstraressourcer, og det gælder også for den elektive plastikkirurgi i Regionen, som medfører en markant stigning af vores operationsressourcer. Derfor har vi brug for en motiveret afdelingslæge, der vil være med til at løfte opgaven sammen med os.
Forskning og uddannelse har en stor betydning for os. Vi kører mange prospektive forskningsprojekter samt internationale projekter, bl.a. EU-projekter i tæt samarbejde med Tyskland.
Dette er et åbent stillingsoplæg relateret til en positiv udviklingsproces i vores afdeling. Du har mulighed for at komme til en afdeling, som har udviklet sig enormt inden for de sidste 2 år, og det er en afdeling som har fremtiden foran sig, og hvor du kan være med at udvikle noget særligt. Vi vil gerne være den mest progressive og innovative plastikkirurgiske afdeling i landet, som kører nye veje fordi vi er ambitiøse, og hvor man altid vil finde et godt arbejdsmiljø med fokus på teamspirit.
Foruden varetagelse af den postgraduate videreuddannelse deltager afdelingen også i den prægraduate uddannelse af medicinstuderende fra Københavns Universitet.
Ansøgning
SUH anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse.
Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De
syv lægeroller, fra maj 2013.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Volker-Jürgen Schmidt - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 - Stillingstype
Læge, Overlæge, Afdelingslæge, Leder - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
016211 - Quick-nr.
427957 - Indrykningsdato
22-03-2022 -
Ansøgningsfrist
03-04-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 -
Kontaktperson
Volker-Jürgen Schmidt - Stillingstype
Læge & Overlæge & Afdelingslæge & Leder - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
016211 - Quick-nr.
427957 - Indrykningsdato
22-03-2022 -
Ansøgningsfrist
03-04-2022 (udløbet)