Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske søges til Smertecenter Syd, OUH
Drømmer du om, at arbejde med patienter præget af kroniske non-maligne smerter, i en tværfaglig kontekst med høj faglighed inden for klinik, forskning og formidling, så åbner der sig nu en unik og sjældent forekommende mulighed for en stilling som sygeplejerske i Smertecenter Syd.
Stillingen er på 32-37 timer pr. uge. Den er vagtfri og ønskes besat senest pr. 1. juni 2022.
Hvem er vi?
Smertecenter Syd er en del af Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V OUH Odense, og er beliggende på Heden 9. Centeret er åbent alle hverdage.
Centeret har regionsfunktion i forhold til behandlingen af patienter med kroniske komplekse smerter samt deltager i opbygningen af en funktion til patienter med en let grad af funktionelle lidelser.
Indsatsen for patienter med funktionel lidelse er under udvikling i samarbejde med andre sygehusafdelinger i Region Syddanmark.
Smertecenter Syd varetager justering af pumpe- og Qutenzabehandling. Derudover har centeret et formaliseret samarbejde med ESES-enheden (Epidural Spinal Elektrisk Stimulation – smertebehandling med elektrisk stimulation af nervesystemet).
Smertecenter Syd består af et funktionslederteam, overlæger, afdelingslæger, reservelæge, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeut, AC medarbejder og sekretærer.
Hvordan arbejder vi?
Omdrejningspunktet i vores behandling er den tværfaglige indsats, hvor vi arbejder med patienten ud fra et bio-psyko-socialt perspektiv. Patienterne ses indledningsvist til en primærsamtale med læge og sygeplejerske, hvor der laves en lægelig vurdering af patientens almentilstand og medicinske behandling. Her foretages desuden en tværfaglig vurdering af, om patienten skal følge et medicinjusteringsforløb eller fortsætte i vores psykosociale behandlings-set-up, hvor fokus er at få et godt liv trods smerter og funktionel lidelse. Dele af det psykosociale behandlings-set-up kan være i form af psykoedukation på hold.
Sygeplejersker er bindeled i patienternes forløb i Smertecenteret, og har til opgave at følge op på medicinjusteringer og udviklingen i den enkelte patient forløb.
Vi konfererer løbende vores patienter på tværfaglig konference med henblik på at sikre kontinuitet og kvalitet i behandlingen. Vores tværfaglige samarbejde er båret af åbenhed, respekt og en god tone.
Smertecenter Syd har fokus på klinik, forskning og formidling og særligt samspillet mellem disse. Vores behandling er evidensbaseret og vi forsker løbende på de kliniske indsatser. Vi har forskningsprojekter både internt og eksternt med såvel nationale som internationale samarbejdsparter. Vi arbejder med formidlingen af vores område og har senest udviklet www.smerteinfo.dk, som en platform for formidling af smerterelevant viden. Vi forestår desuden undervisning til Syddansk Universitet, primærsektor, kommuner og andre relevante samarbejdsparter, ligesom vi hvert år har mange studerende fra forskellige studieretninger.
Vores arbejde er båret af høj faglighed og engagement. Vi arbejder udviklingsorienteret og visionært med vores felt i forskellige interne og eksterne fora, og vi holder vores viden opdateret gennem deltagelse i såvel nationale som internationale konferencer.
Funktionsbeskrivelse kan læses her.
Hvad forventer vi af dig?
-
Du er uddannet sygeplejerske.
-
Har min. 5 års klinisk erfaring, gerne fra fagligt relateret områder.
-
Har gode evner til kommunikation og samarbejde.
-
Du arbejder inddragende over for patienter og pårørende såvel som kolleger og ledelse.
-
Du har erfaring med psykosociale vinkler på sygepleje, eller ønsker at erhverve dig erfaring og på sigt relevant videreuddannelse indenfor feltet.
-
Du har erfaring med formidling til patienter og pårørende såvel som samarbejdspartnere og andre interessenter, - evt. erfaring med elementer af psykoedukation og holdundervisning?
-
Du formår at indgå i et tværfagligt team med fleksibilitet og samtidig respekt for hinandens forskellige ansvar, kompetencer og erfaringsgrundlag.
-
Du evner fordybelse, løbende refleksion, selvudvikling indenfor specialet og sparring med kolleger og ledelse.
-
Du er anerkendende i din kommunikation.
Hvad kan du forvente af os?
- Arbejde i velfungerende tværfaglige teams.
- En stilling med mulighed for stor variation i udfordringer samt betydelig indflydelse på daglige opgaver i en organisation med meget flad struktur.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- En afdeling hvor det sociale vægtes højt og hvor der er mulighed for at deltage i sammenkomster uden for arbejdet – hvis man har lyst.
Afdeling V
Smertecenter Syd hører under Afdeling V. Afdeling V's vision er at være Danmarks førende og blandt Europas bedste anæstesi- og intensivafdelinger med diagnostik, behandling og pleje, der imødekommer patienternes og samfundets krav og behov.
Udgangspunktet og fokus er den enkelte patient og pårørende.
Afdeling V er en stor og kompleks afdeling med mere end 800 medarbejdere, som prioriterer og værdsætter tværsektorielt og fagligt samarbejde. Afdelingen er kendetegnet ved en meget høj grad af specialisering, hvor vi supplerer hinanden og sygehuset på tværs af specialerne.
Vi prioriterer udvikling højt til gavn for patientbehandlingen, hvor patientsikkerhed og samarbejdet med patienter og pårørende spiller en central rolle. Ledelsesmæssigt tilstræber vi en fælles åben og lyttende tilgang til udfordringer og opgaver. Vi lægger også vægt på at gøre brug af medarbejdernes mange kompetencer i opgaveløsningen, og det gør vi i et miljø præget af tillid, respekt, ordentlighed og en god omgangstone.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte
Afdelingssygeplejerske Anne-Mette Rasmussen
Tlf. 20274685
Ansøgningsfrist, samtaler og ansættelsesvilkår
Der er ansøgningsfrist for stillingen d. 18. april kl. 23.59
Samtaler afholdes i uge 17.
Yderligere information
Tiltrædelse d. 1. juni eller efter aftale.
Ansøgning stiles til Afdelingssygeplejerske, Anne-Mette Rasmussen.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Henriette Iversen - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2022 - Regionens jobnr.
220219 - Quick-nr.
428320 - Indrykningsdato
29-03-2022 -
Ansøgningsfrist
18-04-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Henriette Iversen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2022 - Regionens jobnr.
220219 - Quick-nr.
428320 - Indrykningsdato
29-03-2022 -
Ansøgningsfrist
18-04-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Øjenoperationsafsnit EO søger en ny kollega
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 132, 1. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
13-05-2025 -
Vil du arbejde i et afsnit med fagligt kompetente og engagerede kollegaer? Så kom og bliv en del af vores team. Vi søger en dedikeret kollega, der kan styrke vores indsats for patienter med psykiske lidelser.
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle | Nordbanen 5, 7100 Vejle
SygeplejerskeOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
28-04-2025 -
Sygeplejerske til fast stilling i Affektivt Afsnit P202, Psykiatrisk Afdeling Odense
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | J. B. Winsløwsvej 18, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
08-04-2025Ansøgningsfrist
27-04-2025 -
Sygeplejerske til Medicinsk Afdeling for Nyre, Hormon, Ældre og Diætister, Esbjerg Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025 -
Sygeplejerske til fast stilling - Sengeafsnittet for Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
Sygehus Sønderjylland, Sønderborg | Sydvang 1, 6400 Sønderborg
SygeplejerskeOpslået
27-03-2025Ansøgningsfrist
01-05-2025