Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Afdelingsradiograf, Røntgen og skanning, Nykøbing F.

Røntgen og skanning

Vi tilbyder en masse - og meget mere, end du regner med. Vi er en af de store Radiologiske Afdelinger i Danmark efter en fusion per 1.1.2022 af alle Radiologiske Afdelinger i Region Sjælland - og vi er fuld i gang med at etablere os i en ny organisation med ny ledelsesstruktur, der investeres massivt i teknologien og nu kan du være med på rejsen.

Flad struktur med stort ansvar: Du er visionær og ser løsninger fremfor begrænsninger. Du vil opleve, at der er brede rammer til at forfølge den gode idé og omsætte den til praksis samt at være med til at sætte retning for afdelingen. Du får mulighed for at være med til at sætte et fagligt og kulturelt præg på en afdeling, der er præget af et godt kollegialt sammenhold.


Mange og spændende samarbejdspartnere: Vi er en del af et stort tværfagligt universitetshospital med alle specialer repræsenteret - og du kan derfor forvente at få mange kompetente, passionerede og samarbejdsorienterede kollegaer på alle niveauer i organisationen.

Dine opgaver og ansvar vil være

  • Tage ansvar for personale, drift, kvalitet og udvikling
  • Foretage daglig planlægning, prioritering og styring af ressourcer, kapacitet, flow og kvalitet
  • Sikre at de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven er til stede
  • Bygge bro mellem ledelse og medarbejdere

Fleksibel jobbeskrivelse: Det overordnede krav til dig er, at du er uddannet radiograf med lyst til ledelse, synlighed og tilstedeværelse.

Du motiveres af, at være med til at gøre en forskel for patienter og personale i en hverdag med mange bolde i luften.

Du skal have erfaring fra dagligdagen på en travl Radiologisk Afdeling og forstå kompleksiteten i at få patientforløbene til at fungere på et akut-hospital i tæt samspil med både de kliniske afdelinger og praksissektoren.

En del af dit daglige arbejde vil blive arbejdsplanlægning i tæt samarbejde med vores vagtplanlægger.

Vi vil vægte højt at du har ledelsesuddannelse eller har lyst til at videreuddanne dig med lederuddannelse på diplom eller masterniveau.

Du skal have stærke samarbejdsevner og bidrage til afdelingen med dit positive sind og høje engagement. Som udgangspunkt er det en fuldtidsstilling, dette kan forhandles.

Lønpakke: Vi tilbyder løn efter gældende overenskomster, herunder anciennitet, kvalifikationer. Vi tilbyder som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men også her er vi fleksible. 

Om Afdeling for Røntgen og Scanning på Nykøbing F. Sygehus

Billeddiagnostisk Afdeling SUH, Nykøbing F. hedder i dagligtale Røntgen og Skanning og er organisatorisk sammenlagt med de andre billeddiagnostiske afdelinger i Region Sjælland. Alle er underlagt en fælles billeddiagnostisk afdelingsledelse, men fortsat med lokale ledelser på de enkelte matrikler. Det gør, at Region Sjælland har Danmarks største Billeddiagnostisk Afdeling.

Afdelingen for Røntgen og Skanning i Nykøbing F. består af 10 undersøgelsesrum. Der findes 2 MR-skannere 1.5T og 2 CT-skannere, Ultralyd x 2. Den konventionelle radiologi er i løbet af de sidste par år totalt digitaliseret, dels via et digitalt gennemlysningsleje, dels er der DR-udstyr i alle rum samt til udefoto.

Vi har en satellitafdeling, med 2 konventionelle rum, på Nakskov Sundhedscenter, betjent af radiografer. Beskrivelser af undersøgelser varetages af beskrivende radiografer og radiologer.

Afdelingens samlede personalegruppe består af ca. 55 medarbejdere, bestående af lægesekretærer, radiologer, sygeplejersker, radiografer og social og sundhedshjælpere.

Du er meget velkommen til at kontakte mig forud for din ansøgning, såfremt du har spørgsmål.

Klinisk funktionschef Malene Veje  

mvej@regionsjaelland.dk Tlf. 30 70 55 25

 

Ansøgningsfristen den 12 maj 2022. 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Malene Veje
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Ledende radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2022
  • Regionens jobnr.
    016390
  • Quick-nr.
    428838
  • Indrykningsdato
    05-04-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Malene Veje
  • Stillingstyper
    Ledende radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2022
  • Regionens jobnr.
    016390
  • Quick-nr.
    428838
  • Indrykningsdato
    05-04-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job