Fødsler, Afsnit for Graviditet og Fødsler
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske/Jordemoder, svangre-barselafsnit, Kvindesygdomme og Fødsler, Gødstrup
Brænder du for at arbejde med nybagte familier og gravide i et tværfagligt miljø?Vi tilbyder :
1 fast stilling som sygeplejerske/jordemoder på svangre-barselsafsnittet fra 1/7, 37 timer
Faglig og organisatorisk profil
15/2-2022 har vi vores første fødsel på det nye hospital i Gødstrup, og vi glæder os så meget over vores nye rammer i ”Familieklyngen” til omkring 3200 fødsler:
- Fødegang, akut klinik og barselsgang ligger tæt sammen med fælles kaffestue
- Fødegang og OP ligger helt tæt op ad hinanden
- Alle fødestuer indrettes som interaktive fødestuer med lokale naturstemninger fra vores 6 kommuner, og med mulighed for at spille parrenes individuelle musik
- Alle barselstuer indrettes med dobbeltseng (kan skilles ad i en akut situation)
- Vi booster oxytocin både under fødslen og på barselsstuerne til glæde for vores familier, og også til glæde for os som personale
- Jordemoderkonsultationer, familieambulatorie og klinik for gravide ligger samlet i stueetagen
- Fremragende udsigt og mulighed for dejlig 1 times gåtur rundt om Gødstrup sø
- Stærkt samarbejde med Børn & Unge, og afsnit for syge nyfødte og tidligt fødte
- NIDO er vores nye forskningsenhed, som danner rammen om stærkt forskningsmiljø på hospitalet
Det er vigtigt for os, at vores familier oplever en høj kvalitet, som tager udgangspunkt i det enkelte pars ønsker og muligheder. Vi tror på, at sikkerhed, relationer og atmosfære er vigtige og nødvendige ingredienser i en stærk svangreomsorg. Vi har 8 kendt jordemoderordninger, fordi vi oplever, at kontinuitet og kendthed har betydning for relationerne. Færre fødselslæsioner og flere gode vaginale fødsler er nogle af de faglige pejlemærker, vi fokuserer målrettet på i et forbedringsperspektiv.
Vi arbejder for, at parret styrkes i troen på egne evner. Og vi er der for dem, også når de er i hjemmet.
Ukomplicerede førstegangsfødende vælger selv, hvornår de vil hjem efter fødslen: direkte fra fødegangen m. 2 hjemmebesøg af mobiljordemoderen (det vælger ca. 10 %), eller blive en nat på barsel m. 1 besøg af mobiljordemoderen i hjemmet (ca. 33 %), eller om de har behov for flere dage på barselsgangen. Vi tror på, at det giver parrene tryghed selv at vælge, og at vi kan tilbyde dem besøg i deres egne rammer. Samtidig styrker det vores muligheder for at yde ekstra omsorg til de mere sårbare og komplicerede familier.
Som et led i hospitalets vision om at skabe Danmarks bedste læringshospital, har vi på barselsgangen et ”obstetrisk studieafsnit” for medicin-, sygepleje- og jordemoderstuderende. Studieafsnittet varetager opvågningsforløb og barselspleje af alle vore elektive sectio.
Vi er af Dagens medicin blevet kåret som bedste fødeafdeling de sidste 6 år i træk. Det forpligter, og vi gør os umage med fortsat at levere høj og sammenhængende kvalitet i hele afdelingen.
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Vi har i afdelingen en uformel tone på tværs af ledelseslag og faggrupper, og vi elsker et godt grin i alle vagter. Vi har masser af gode ideer, som vi skaber sammen, og som vi tør prøve af. Så vi har brug for alle medarbejders ideer og bidrag til at få skabt et super godt fødested, og vi vil glæde os til dit bidrag. Vi elsker at diskutere fag og forløb med hinanden på tværs af faggrupper, og kollegial sparring foregår i alle vagter uanset anciennitet. Du kan arbejde i 8 eller 12 timeres vagter efter ønske.
Vi har kliniske jordemodersupervisorer døgnet rundt, og har et berigende samarbejde med afdelingens læger. Vores stærke tværfaglige samarbejde er grundstenen i vores afdeling. Fødeafdelingen og barselsafdelingen (som har både jordemødre og sygeplejersker ansat) arbejder tæt sammen, og hjælper hinanden i travle vagter og ved sygdom. Alle læger, sygeplejersker, SOSA og jordemødre gennemgår hvert år tværfaglig obligatorisk teamtræning af akutte situationer, samt genoplivning af børn.
Som ny i vores afdeling indgår du i et struktureret introduktionsprogram med mentorordning, supervision og færdighedstræning, så du bedst muligt kommer godt ind i både den faglige og sociale kultur.
Se funktionsbeskrivelse sygeplejerske svangre.barselsafsnit
Se funktionsbeskrivelse jordemoder svangre- barselsafsnit
Se introduktionsprogram
Personprofil
Vi forventer, at du
- Er faglig dygtig og engageret, og er opdateret både teoretisk og praktisk
- Vil være en del af en ”bidragskultur”, hvor det forventes, at alle bidrager til at skabe en god arbejdsplads og et godt fødested
- Er stabil og fleksibel. Du skal kunne trives med variation i arbejdet, men vi tilstræber altid at fleksibiliteten så vidt overhovedet muligt tilpasses dine præferencer.
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig med stor team ånd
- Er positiv og imødekommende med et godt humør
- Evner nærvær med parrene, og formår at styrke og støtte dem, ud fra deres behov
- Arbejder konstruktivt og åbent med nye ideer. Du formår at give og få feedback både af kollegaer og ledere
- Har dansk autorisation som sygeplejerske eller jordemoder
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingerne og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte chefjordemoder Ann Fogsgaard tlf. 30351032 eller vicechef svangre-barsel Lotte Thrige tlf: 30684175.
Ansættelser efter aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format). Marker tydeligt i din ansøgning, hvilke stillinger du søger.
Ansøgningsfrist: 24/5-2022. Ansættelsessamtaler vil finde sted 30/5- 2022
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup -
Kontaktperson
Ann Fogsgaard - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2022 - Regionens jobnr.
35890 - Quick-nr.
429626 - Indrykningsdato
22-04-2022 -
Ansøgningsfrist
24-05-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Ann Fogsgaard - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2022 - Regionens jobnr.
35890 - Quick-nr.
429626 - Indrykningsdato
22-04-2022 -
Ansøgningsfrist
24-05-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Social- eller sundhedsfaglig medarbejder søges til botilbuddet Tangkær SP, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland.
Socialområdet | Sygehusvej 31, 8950 Ørsted
SygeplejerskeOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Sygeplejersker til medicinsk sengeafsnit ved Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
09-04-2025Ansøgningsfrist
12-05-2025 -
Opnormering, Ambulant sygeplejerske - KORT ANSØGNINGSFRIST - til Team for Psykose, Regionspsykiatrien Horsens
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder | Sundvej 30, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
15-04-2025Ansøgningsfrist
27-04-2025 -
Anæstesisygeplejerske til Dagkirurgien i Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
14-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025 -
Er du sygeplejerske, og drømmer du om at arbejde med børne- og ungdomspsykiatri og holde fri i weekenderne?
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
09-04-2025Ansøgningsfrist
05-05-2025