Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingslæge til Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet

Afdelingslæge med særlig interesse for kroniske infektionstilstande ved primær cilie dyskinesi og cystisk fibrose søges.

Afdeling for Infektionssygdomme søger infektionsmedicinsk speciallæge med kendskab til behandling af infektioner hos patienter med strukturelle lungeproblemer: særligt voksne med primær cilie dyskinesi (PCD) og cystisk fibrose. Med til opgaven hører også at varetage, monitorere og udvikle behandlingstilbud, som vedrører de andre somatiske problemstillinger, som netop disse to diagnoser medfører. Det vil tillige forventes, at ansøger kan behandle lignende infektionsproblemstillinger hos patienter med andre immundefekttilstande.

Vi forventer: at ansøger er speciallæge i infektionsmedicin, har dokumenteret interesse for og viden om stillingens fagområde: især de specielle infektioner som truer patienter med PCD og cystisk fibrose. Stillingen ønskes besat med en person med dokumenteret forskningskompetence indenfor dette emne, og en ansøger med dokumenteret evne til at tiltrække forskningsmidler til området vil blive foretrukket. Der vil i så fald være mulighed for frikøb til forskning. Vi forventer, at ansøger har evne til formidling samt lyst og flair for vejledning af yngre kolleger i både kliniske og forskningsmæssige sammenhænge.

Afdelingslægen indgår i afdelingens speciallægegruppe og varetager i samarbejde med kolleger både kliniske og administrative opgaver. Ansøger forventes at indgå i dækning af afdelingens bagvagtsfunktion i form af vagt med tilkald fra bolig.

Afdeling for Infektionssygdomme er del af Hjertecentret – et af Rigshospitalets fem centre. Afdelingen varetager diagnostik og behandling af svære infektionssygdomme, herunder infektioner erhvervet i troperne. Neuro-, knogle- og lungeinfektioner, tuberkulose, infektioner hos patienter med immundefekttilstande og netop PCD og cystisk fibrose udgør sammen med kroniske virale infektioner som hiv og hepatitis nogle af de vigtigste diagnoser i afdelingens patient-sammensætning.

Afdelingen råder over to sengeafsnit med i alt 28 sengepladser, heraf 14 slusestuer. Afdelingens ambulatorium har omkring 13.000 besøg årligt.

Et behandlings-daghospitalsafsnit varetager en del af de sub-akutte henvendelser.  

Forskning: Afdeling for Infektionssygdomme har en stærk forskningsprofil, og flere forskningsgrupper og forskningsenheder er knyttet til klinikken.

Stillingsbeskrivelse, særlige opgaver:

Afdelingslægestillingen indebærer særligt ansvar for modtagelse af voksne patienter med PCD, som hidtil har været fulgt i Rigshospitalets Børne-Ungeklinik. Denne proces er nyligt initieret og skal varetages i tæt samarbejde med afdelingens ambulatorium og cystisk fibrose enhed. Ansøger har særligt ansvar for afdelingens behandlingsinstrukser for disse patientgrupper samt at patienterne tilbydes relevante forskningsprotokoller. Ansøgers egen forskningsprofil forventes at afspejle særlig interesse for området.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelsesvilkår og aflønning i henhold til overenskomst for underordnede læger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Yngre Læger. 

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Åse Bengård Andersen på telefon 3545 7707 eller mail: Aase.Bengaard.Andersen@regionh.dk.

Ansøgningsfrist: mandag den 13. juni 2022. Ansættelsessamtaler planlægges afholdt snarest derefter, og stillingen er ledig til besættelse 1. august 2022 eller snarest herefter.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Åse Bengård Andersen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Infektionsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    241300
  • Quick-nr.
    431111
  • Indrykningsdato
    17-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Åse Bengård Andersen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Infektionsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    241300
  • Quick-nr.
    431111
  • Indrykningsdato
    17-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-06-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job