Region Midtjylland

Ulfborghus

Skovstien 2, 6990 Ulfborg

Ulfborghus søger medarbejdere på deltid til både weekender og eller hverdage.

Grundet stor efterspørgsel på Ulfborghus søger vi medarbejdere med en socialpædagogisk baggrund, der ønsker at gøre en forskel for nogle af de mest udsatte børn og unge med autismeforstyrrelser og udviklingshæmning. Ulfborghus er et højt specialiseret tilbud under SBU. Medarbejderne har en specifik erfaring med målgruppen, børn og unge med diagnoser inden for autismespekteret kombineret med betydelige specifikke indlæringsvanskeligheder eller udviklingshæmning.

Ambitionsniveauet er højt. I Specialområde Børn og Unge vil vi være Danmarks førende specialtilbud til udsatte børn og unge - og Ulfborghus skal understøtte dette
som et højt specialiseret døgntilbud for børn og unge.

Om stillingerne:
Vi mangler medarbejdere til at hjælpe med at løfte opgaverne i weekender og på hverdage. Der er tale om flere stillinger i deltidsansættelse. Dette kan være fleksibelt for den enkelte ansøger, men alt i mellem 10 og 30 timer om ugen.

Stillingerne er med opstart den 1. august 2022, eller hurtigst muligt.

Arbejdstiderne er skiftende mellem dag- og aften arbejde, med en overvægt af aftenvagter. Der er tale om weekend arbejde, hver 2. weekend.

Ulfborghus søger nye medarbejdere som i samarbejde med tilbuddets øvrige personale, kan varetage det faglige arbejde med børnene og de unge både i døgn- og aflastning på Ulfborghus. Du vil opleve en grundig introduktion og oplæring til målgruppen, opgaverne og muligheden for at få sparring i dagligdagen, da der altid er flere på arbejde samtidig. Arbejdsopgaverne består blandt andet i at støtte borgerne i alle dagligdagens gøremål, samt i at medvirke ved mål- og udviklingsarbejde. Arbejdsopgaverne er meget alsidige og spænder fra de helt praktiske opgaver med støtte i den daglige hygiejne, til svære psykosociale og sundhedsfaglige udfordringer. Indsatsen skal løbende tilpasses den enkelte borgers muligheder, ressourcer og ønsker, og altid tage udgangspunkt i den kommunale handleplan. Du forventes også at deltage i almindelig daglig husførelse og rengøring.

Hvem er du?
Vi ønsker, at du har en pædagogfaglig- eller sundhedsfaglig baggrund eller en anden relevant uddannelse, gerne med kendskab til området, og at du brænder for at gøre en forskel børn og unge.

Vi lægger også vægt på at:
  • Du har lyst og evne til at yde basal hjælp til borgere med komplekse sociale og psykiske udfordringer.
  • Du har stor bevidsthed om din egen faglighed, personlig modenhed og bevidsthed om at bruge dig selv i relationen til primært borgerne, sekundært til kolleger og andre samarbejdspartnere.
  • Du har viden om og erfaring med målgruppen og gerne med Neuroaffektiv udviklingspsykologi, autismepædagogik og Low Arousal.
  • Du er reflekterende, både i forhold til dig selv og din omsorg for barnet/ den unge.
  • Dit overblik og din ro bunder i et godt kendskab til dig selv og din reaktion i stress situationer.
  • Du evner at sætte tydelige grænser på en rolig og anerkendende måde.
  • Du har viden og evne til at håndtere psykiske såvel som fysiske konflikter.
  • Du har gode skriftlige færdigheder og arbejder målrettet med dokumentation samt andre daglige registreringer.
  • Du er indstillet på praktisk arbejde.
  • Du har gyldigt kørekort (B).
Vi tilbyder:
  • Et stærkt team af medarbejdere, som har en bred erfaring med arbejdet inden for autismeområdet.
  • En afdeling med høj faglighed og med fokus på udvikling og trivsel for både børn og unge og personale.
  • Et introduktionsprogram som sikre at du bliver klædt godt på til målgruppen, opgaver og ansvarsområder. Bl.a. modtager du følge vagter og op følgende samtaler for, at sikre en god start for dig i din nye stilling.
  • Strategisk og personlig fagligt kompetenceudvikling.
  • Udstrakt kompetence og ansvar i et tværfagligt kollegateam.
  • Supervisionsforløb og fortløbende undervisning, uddannelse og opkvalificering.
  • Engagerede kollegaer som alle tager ejerskab og ansvar i at sikre et godt arbejdsmiljø med en god kultur, trivsel og humor.
  • Pædagogiske udfordringer på såvel et fagligt som personligt niveau.
  • En afdeling som støttes af Specialområde Børn og Unges stab af eksempelvis psykologer, konsulenter og sundhedsfagligt personale.
  • En systematik i behandlingsarbejdet og samarbejdet mellem Kommune og afdeling
  • En nærværende og synlig ledelse som lytter og inddrager medarbejderne.
  • En fleksibel arbejdsplads og arbejdsplan, hvor vi forsøger at imødekomme din behov i privatlivet også.
Hvem er vi?
Ulfborghus er et højt specialiseret tilbud under SBU, Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland. Vi er godkendt til 12 døgn- og 4 aflastningspladser, og tilbuddet er målrettet børn og unge mellem 5-17 år, inden for autismespekteret og/eller med tilknytningsforstyrrelser, som kan profitere af autismepædagogik. Målgruppen kan desuden have komorbiditet bl.a. i form af psykiatriske lidelser og adfærdsproblemer. Ulfborghus er ét samlet tilbud, men fysisk indrettet med en døgnafdeling og en aflastningsafdeling, samt et specialpædagogisk enkeltpersonsprojekt. Ulfborghus drifter desuden et internt undervisningstilbud med op til 10 pladser. På Ulfborghus er der 3 teams, som varetager planlægning og gennemførelse af det praktiske arbejde samt det pædagogiske udviklingsarbejde omkring børnene og de unge. Som medarbejder på Ulfborghus vil du blive tilknyttet et kontaktteam. Den enkelte medarbejder har uddelegerede ansvarsområder i forhold til de opgaver teamet skal løfte. Børn og unge inddrages i alle gøremål ud fra den enkeltes forudsætninger. Det daglige nærmiljø danner basis for borgernes trivsel og tryghed, samtidig med at det giver grobund for udvikling af selvstændighed.

Læs mere om os på sbu.rm.dk

Hvis du er interesseret i at se mere om Ulfborghus, kan du se videoen "Vil du arbejde på Ulfborghus?" på sbu.rm.dk/job

Om SBU:
SBU består af syv specialiserede afdelinger, fire interne skoler/undervisningstilbud og en specialbørnehave, som hver dag yder en individuelt tilpasset indsats for børn og unge med kognitive vanskeligheder, nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige- og sundhedsfaglige problemstillinger. Herudover tilbyder vi STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud. Det gør os i stand til at træde til, når kommunerne efterspørger et særligt specialiseret tilbud. For os er det en vigtig samfundsmæssig opgave at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Vi arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre myndigheder for at sikre de allerbedste rammer for vores målgrupper. Vi vil være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor lægger vi vægt på uddannelse, innovation og udvikling, så vi også fremover sikrer høj kvalitet og specialisering i vores tilbud.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem den forhandlingsberettigede fagorganisation og Danske Regioner.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.

Flere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Jesper Halkjær Kronbæk på telefon 2399 6098. Jeg står gerne til rådighed med en snak og en evt. rundvisning, så du kan få en fornemmelse af vores sted.

Ansøgningsfristen er onsdag den 22. juni 2022 kl. 12.00.

Der vil blive afholdt samtaler mandag den 27. juni 2022.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Midtjylland
  • Kontaktperson
    May-Britt Melander
  • Adresse
    Skovstien 2, 6990 Ulfborg
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    36493
  • Quick-nr.
    431833
  • Indrykningsdato
    31-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Midtjylland
  • Adresse
    Skovstien 2, 6990 Ulfborg
  • Kontaktperson
    May-Britt Melander
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    36493
  • Quick-nr.
    431833
  • Indrykningsdato
    31-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job