Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overlæge ved Afdeling for Organkirurgi og Transplantation, Rigshospitalet til fagområdet Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkirurgi (ECV-kirurgi)

Afdeling for Organkirurgi og Transplantation, Rigshospitalet, Inge Lehmanns Vej 7, har en stilling som overlæge til besættelse pr. 01.11.2022.

Afdelingen er højtspecialiseret. Der udføres ca. 100 indgreb for overgangszonecancer om året, samt yderligere ca. 75 ECV-kirurgiske indgreb, hvoraf ca. hovedparten udføres robotassisteret. Herudover gennemføres avanceret endoskopi, ca. 3500 diagnostiske samt avancerede terapeutiske procedurer omfattende EUS/EMR/ESD/cholangioskopi i øvre gastrointestinal kanal samt RFA ved Barretts esophagus, ca. 100-200 procedurer om året.

Afdelingen anvender robotassisteret kirurgi som led i behandlingen af cancer i spiserør, overgangszone og mavesæk.

Herudover udføres årligt ca. 400 leverresektioner, ca. 200 pancreasresektioner og 60 levertransplantationer. Her til kommer komplikationskirurgi i forbindelse med iatrogene galdevejslæsioner og i størrelsesordenen 20-30 Klatskins-operationer. Endeligt udføres komplikations-, traume og nedre kirurgi for forskelligartede lidelser på ca. 200 patienter.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du kommer til at fungere på lige fod med afdelingens fastansatte speciallæger og kan bidrage til udviklingen for alle aspekter af ECV-kirurgien.

Hovedansvarsområdet vil i sagens natur være indenfor ECV, men den pågældende skal sammen med afdelingens øvrige speciallæger bidrage til undersøgelse og behandling af patienter, som i øvrigt henvises til afdelingen.

Ansøgeren skal være speciallæge i kirurgi. Ved bedømmelse af ansøgeren vil der udover bred klinisk erfaring blive lagt vægt på forskningserfaring primært indenfor cancer. Ansøgere med erfaring i robotkirurgi ved øvre gastrointestinale lidelser og avanceret endoskopi vil blive foretrukket. Herunder særligt kendskab til behandling af patienter med Barretts Esophagus med RFA, EMR og ESD. International certificering i fagområdet ECV-kirurgi vil betragtes som en yderligere kvalifikation.

Afdelingen har præ- og postgraduat uddannelsesforpligtelse fra læger og andre personalegrupper og ansøgeren skal derfor være villig til at deltage i undervisningen.

Der er tilknyttet vagt til stillingen, hvor man fungerer som bagvagt for blandt andet en speciallæge i tilstedeværelsesvagt. I forbindelse med varetagelse af vagtfunktion i weekender gås stuegang både lørdag og søndag (der foreligger lokalaftale med FAS). I vagten tilses alle afdelingens patienter, der ikke umiddelbart er tilknyttet transplantationsområdet. Afdelingen betjener RH´s traumecenter.

Stillings- og funktionsbeskrivelse samt nærmere klinikbeskrivelse kan fås ved henvendelse til cheflæge, ph.d., MPG Jens Hillingsø, tlf.: 35 45 87 80 eller på mail. jens.hillingsoe@regionh.dk.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer indenfor de 7 lægeroller.

Ansøgningsfristen er 01-09-2022.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for overlæger mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af speciallæger.

Bedømmelsesudvalg består af:

Daniel W. Kjær, overlæge, ph.d. Kirurgisk Klinik Århus KH.

Michael Achiam, forskningslektor, overlæge, dr. med., Afdeling for Organkirurgi og Transplantation

Jens Hillingsø, cheflæge, ph.d., MPG, Afdeling for Organkirurgi og Transplantation

Ansættelsesudvalget består af:

Jens Hillingsø, formand for ansættelsesudvalget

Michael Achiam, forskningslektor, overlæge, dr. med., Afdeling for Organkirurgi og Transplantation

Paul Krohn, overlæge, Afdeling for Organkirurgi og Transplantation

Emma Possfelt-Møller, afdelingslæge, Afdeling for Organkirurgi og Transplantation

Bo Marcel Christensen, chefsygeplejerske, Afdeling for Organkirurgi og Transplantation

Funktionsbeskrivelse:

Stillingsbetegnelse for overlægefunktion indenfor specialefunktionen er klinisk med daglig funktion i Afdeling for Organkirurgi og Transplantation. De særlige arbejdsområder vil være varetagelse af ECV-området, avanceret endoskopi, robot kirurgi samt afdelingens øvrige patienter, og de transplanterede i det omfang, der skal udføres understøttende behandling ved endoskopi eller relateret til ECV-området.

Endvidere vil der være vagtforpligtelse som bagvagt for speciallæge i tilstedeværelsesvagt. Her dækkes alle afdelingens områder fraset transplantation.

Arbejdet skal foregå i samarbejde med afdelingens øvrige overlæger og endvidere indgår varetagelse af registreringsopgaver indenfor området, og overlægen skal herudover deltage i afdelingens almindelige funktioner.

Organisatorisk placering:

Overlægen refererer til cheflægen. Nærmeste overordnede: Jens Hillingsø.

Sideordnede personale: Øvrige overlæger.

Nærmeste underordnet personale: Øvrige personale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Jens Hillingsø
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    242925
  • Quick-nr.
    434615
  • Indrykningsdato
    28-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-09-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Jens Hillingsø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    242925
  • Quick-nr.
    434615
  • Indrykningsdato
    28-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-09-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge til Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Overlæge  |  Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Kirurgi & Akutmedicin

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
02-05-2025