Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Frivillighedskoordinator til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
På Sydvestjysk Sygehus gør de frivillige en forskel!
Vil du være med til at udvikle samarbejdet med de frivillige, civilsamfundet og patient- og pårørende repræsentanter på Sydvestjysk Sygehus, så har du nu muligheden!
Vores dygtige frivillighedskoordinator har fået nyt job og vi søger derfor en ny kollega med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Region Syddanmarks politik for frivillighed og medborgerskab skal skabe et stærkere samarbejde med frivillige og udbrede de mange gode erfaringer og indsatser, som allerede er i gang. På Sydvestjysk Sygehus har vi et godt og berigende samarbejde med frivillige fra blandt andet Røde kors, vågetjenesten, musikkonservatoriet og vores patient- og pårørende panel. Derfor søger vi en engageret og netværksorienteret frivillighedskoordinator, der har lyst til at videreudvikle dette.Vi ønsker med ansættelsen af en frivilligkoordinator således at styrke og udbygge det gode samarbejde.
Som overordnet kontaktperson for frivilligområdet på Sydvestjysk Sygehus får du til opgave at styrke samarbejdet med de frivillige både internt på sygehusets matrikler, på tværs af sygehusenheder og sociale institutioner i regionen samt eksternt med kommuner og organisationer. Med afsæt i det værdifulde eksisterende frivillighedsarbejde bliver det din opgave at styrke frivilligheden og samarbejdet med civilsamfundet i en organisation, hvor ambitionen er kvalitet i absolut topklasse, og hvor vi sammen skaber de bedste rammer for at sætte patienten først og skabe høj patienttilfredshed.
Du vil få ansvar for
- Saglig drift og udvikling af samarbejdet med frivillige og civilsamfundet med udgangspunkt i regionens Politik for frivillighed og medborgerskab
- Sekretariatsbetjening af patient- og pårørendepanelet på Sydvestjysk Sygehus
- Rekruttering af frivillige til indsatser, der har patientnær og mellemmenneskelig værdi på Sydvestjysk Sygehus
- Koordinering af samarbejdet med de øvrige frivilligkoordinatorer i regionen via tværgående regionale netværk
- Synliggørelse af samarbejdet med frivillige på sygehusets digitale platforme og via andre kanaler. Dette sker i tæt samarbejde med kommunikationsteamet.
Din baggrund og kompetencer
- Erfaring med og interesse for frivillighedsområdet
- Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
- Gerne kendskab til sundhedsvæsenet og erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
- Gode administrative og koordinerende kompetencer
- Opsøgende, empatisk, netværksskabende og relationel stærk
Du bliver organisatorisk placeret i en stabsafdeling, som består af et direktionssekretariat og et kommunikationsteam.
Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du meget velkommen til at kontakte Sekretariats- og Kommunikationschef Ulrich Jensen på e-mail: uje@rsyd.dk eller på mobil: 29201111.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Du kan læse mere om Sydvestjysk Sygehus' strategi for 2022-2025 her og om politikken for frivillighed og medborgerskab her.
Der er ansøgningsfrist d. 5. september 2022.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 36 eller 37.
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg -
Kontaktperson
Ulrich Jensen - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
221799 - Quick-nr.
435062 - Indrykningsdato
09-08-2022 -
Ansøgningsfrist
05-09-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Ulrich Jensen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
221799 - Quick-nr.
435062 - Indrykningsdato
09-08-2022 -
Ansøgningsfrist
05-09-2022 (udløbet)