Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 37, 4700 Næstved

Timelønnede sygeplejersker til lægevagten i Region Sjælland

Region Sjælland overtager den 1. oktober lægevagten i regionen.

Derfor søger vi timelønnede sygeplejersker til vores lægevagtskonsultationer og til den centrale visitation i Næstved.

Vi søger dig, der har en bred sygeplejefaglig baggrund fra lægepraksis eller eksempelvis akutmodtagelse.

I tæt samarbejde med læger og andet sundhedsfagligt personale skal du være med til at drive lægevagten i Region Sjælland og sikre det gode forløb, hvor borgerne føler sig trygge og godt behandlet.

Visitationssygeplejerske

Som visiterende sygeplejerske vil du have arbejdssted i den centrale visitation i lægevagten på Næstved Sygehus og du vil have kombinerede opgaver med de kliniske funktioners sundheds-rådgivning og Pre-care.

Opgaver i visitationen:

  • Besvarelse af opkald fra borgere på lægevagt telefonen.
  • Besvarelse af opkald på den sundhedsfaglige rådgivning og Pre-care KOL.
  • Visitation af borgere ud fra visitationsguide til enten afslutning, konsultation hos lægevagt eller behandling efter lægefaglig delegation.
  • Løbende sparring med læge i bagvagt ift. den konkrete behandlingsplan for borger.

Kompetencer – vi forventer:

At du er uddannet sygeplejerske med en bred sygeplejefaglig baggrund fra lægepraksis eller relevant hospitalsafdeling.

At du har erfaring med at foretage en systematisk og løsningsorienteret vurdering af, hvilken hjælp borgeren har behov for.

At du evner at gennemføre en struktureret og rammesættende samtale, hvor borgeren føler sig imødekommet i sit behov.

At du indgår i teamsamarbejdet med læger og bidrager med din sundhedsfaglige viden.

At du løbende opdaterer dig på ny viden og deltager i relevant kompetenceudvikling.

At du kender dit kompetenceområde og ved, hvornår du skal inddrage læge.

Konsultationssygeplejerske

Lægevagtskonsultationerne ligger på sygehusene i Roskilde, Holbæk, Slagelse, Køge, Næstved og Nykøbing F. Din ansættelse er i Det Nære Sundhedsvæsen med arbejdssted på et eller flere af de centrale konsultationssteder og kan være i tæt samarbejde med de kliniske funktioner, da ansættelsen kan kombineres med opgaver for de mobile behandlingsenheder, som sikrer hjemmebehandling til regionens borgere, der er indlagt i eget hjem.

Opgaver i lægevagtkonsultationerne:

  • Sammen med lægen at gennemgå ventelister for borgere som er visiteret til konsultation, fordele vagtens opgaver og sikre flow i vagten.
  • Klargøre borgere til konsultation hos lægen.
  • Afslutte borgere efter aftale med lægen
  • Udføre kliniske undersøgelser og observationer som måling af vitale parametre, POCT, CRP, blodsukkermåling, urinstix, SIK/KAD.
  • Basal sårpleje som ikke kan vente til egen læge eller hjemmepleje er tilgængelige.
  • Indlæggelse af patienter.
  • Dokumentere i MedWin 

Kompetencer – vi forventer:

At du er uddannet sygeplejerske med en bred sygeplejefaglig baggrund fra lægepraksis eller relevant hospitalsafdeling.

Vi planlægger med, at konsultationssygeplejerskerne på sigt skal kunne afslutte udvalgte henvendelser på lægefaglig delegering. Du skal derfor være klar på at arbejde med lægelig delegering og bidrage til udviklingen på dette område.

At du er villig til at bidrage til udvikling af sygeplejefaglige opgaver i lægevagten.

At du indgår i teamsamarbejdet med lægen og inddrager din sundhedsfaglige viden.

At du løbende opdaterer dig på ny viden og deltager i relevant kompetenceudvikling.

At du er imødekommende og kan bevare roen i din kommunikation med borgeren.

At du har overblik og er løsningsorienteret.

At du kender dit kompetenceområde og arbejder i tæt dialog med lægen på den lægefaglige delegering.

Det kan du forvente

Et introduktions- og kompetencegivende forløb i starten af din ansættelse.

Et dynamisk tværfagligt arbejdsmiljø.

En organisation med stor sammenhængskraft mellem de akutte områder – somatiske sygehuse, psykiatrien, de kommunale akuttilbud og den præhospitale indsats.

Løbende tilbud om kurser, uddannelse og kompetenceløft.

Topmotiverede kolleger med en professionel og løsningsorienteret tilgang til tingene. Kolleger som sætter borgerne først og drives af at hjælpe dem til den rette behandling.

At du er med til at udvikle en ny funktion i lægevagten, som giver dig indflydelse på at skabe en varieret hverdag med spændende opgaver.

Om Region Sjællands Lægevagt

Region Sjællands nye lægevagt varetager fra 1. oktober 2022 borgernes behov for hjælp ved akut opstået sygdom uden for egen læges åbningstid. Vi tager imod opkald fra borgerne, kører på sygebesøg i lægevagtsbiler og bemander lægevagtskonsultationer fordelt 11 steder i regionen.

Vores mål er at bidrage til at skabe øget sammenhæng, nærhed og kvalitet i den akutte behandling af borgerne i Region Sjælland. Det betyder bl.a., at vi arbejder for at afslutte flest mulige behandlinger tæt på eller i borgernes eget hjem. Vi er en datadrevet lægevagt, som løbende vil blive udviklet med afsæt i den nyeste viden og erfaringer fra bl.a. borgere og fagpersoner. Vi lægger vægt på at være en fællesskabsbaseret arbejdsplads, hvor forskellige faggrupper bidrager med det, de er bedst til. Ligesom vi prioriterer et tæt samarbejde med bl.a. sygehuse, psykiatrien, almen praksis og kommuner højt. 

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen finder sted i lægevagten i Det Nære Sundhedsvæsen.

Stillingen er som tilkaldevikar.

Dit arbejdssted vil være i visitationen i Næstved eller på et af vores centrale konsultationssteder alt efter om du er visitations- eller konsultationssygeplejerske.

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt faglig leder, Anita Hall-Nørregaard Jensen på arj@regionsjaelland.dk eller tlf.: 9356 8670.

Du kan læse mere om Lægevagten Region Sjælland eller om strategien ”Sundhed tæt på dig”.

Du kan se vores organisationsdiagram her og vores præsentationsvideo af Det Nære Sundhedsvæsen her.

Ansøgning

Søg ansættelse via linket. Vedhæft ansøgning og cv.

Samtaler afholdes løbende.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Almen praksis - Region Sjælland
  • Kontaktperson
    Trine Holgersen
  • Adresse
    Ringstedgade 37, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    019928
  • Quick-nr.
    436500
  • Indrykningsdato
    06-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Almen praksis - Region Sjælland
  • Adresse
    Ringstedgade 37, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Trine Holgersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    019928
  • Quick-nr.
    436500
  • Indrykningsdato
    06-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job