Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev

Vi søger 2 dedikerede kliniske diætister til Steno Diabetes Center Copenhagen

Har du erfaring med sundhedsformidling til personer med diabetes? Har du lyst til at arbejde indenfor diabetesspecialet og bidrage til at forbedre sundheden og livskvaliteten for personer med diabetes? Så kan du være den medarbejder, vi leder efter.

Steno Diabetes Center Copenhagen søger to kliniske diætister til Afsnit for Ernæring & Fysisk Aktivitet. Den ene stilling er en fast stilling, og den anden er en tidsbegrænset udviklingsstilling.

Om afsnittet

Afsnit for Ernæring & Fysisk Aktivitet er organisatorisk placeret i Klinikken og består aktuelt af 12 medarbejdere: kliniske diætister, ernæringskandidater, økonoma, idrætsfysiolog og kursuskoordinator. Kerneopgaverne er diætbehandling og fysisk træning af husets brugere, som er børn og unge med type 1-diabetes, voksne med type 1-diabetes og type 2-diabetes, kvinder med gestationel diabetes og sundhedsprofessionelle.

Afsnittet bidrager desuden til klinisk forskning og udvikling, som medvirker til at skabe øget evidens for forskellige typer patientuddannelser indenfor mad, ernæring og fysisk træning målrettet personer med diabetes. Du vil derfor få mulighed for at indgå i et helt unikt team, hvor samarbejdet er karakteriseret ved åbenhed, tillid, medbestemmelse, høj faglighed og høj trivsel.

Om den faste stilling

Stillingen er på 30 timer om ugen. Dine opgaver vil bestå af individuel diætvejledning og praktisk undervisning i kulhydrattælling af voksne med type 1-diabetes. Diabetesteknologi såsom insulinpumper, sensorer og bolusberegner-apps i kombination med kulhydrattælling udgør hjørnestenene i diætbehandlingen ved type 1-diabetes.

Om udviklingsstillingen

Denne stilling er en udvidelse af den aktuelle bemanding i en 3-årig udviklingsstilling på 37 timer om ugen med mulighed for fastansættelse. Fokus vil være på det klinisk arbejde i Klinikken og udviklingsprojekter indenfor ernæring og diabetes med mulighed for subspecialisering indenfor særligt børn, ernæring og type 1-diabetes.

For begge stillinger gælder, at vi sørger for grundig oplæring indenfor områderne med udgangspunkt i dine kvalifikationer og erfaringer. Samtidig kommer du til at indgå i mono- og tværfaglige konferencer og supervision med mulighed for løbende sparring og udvikling.

Kvalifikationer

Begge stillinger kræver, at du som minimum er uddannet klinisk diætist. Erfaringer særligt med diætbehandling af type 1-diabetes vil være en fordel. Derudover forventer vi, at du har erfaring med sundhedsformidling, ernæring og diabetes og er i stand til at omsætte den teoretiske viden til praksis i vejlednings- og undervisningssituationer.

Til udviklingsstillingen vil det være en fordel, hvis du har en relevant kandidatoverbygning og erfaring med projektledelse. Begge stillinger kræver desuden, at du er fleksibel med hensyn til arbejdstider, at du trives med at kaste dig ud i nye faglige udfordringer og at du er fagligt opsøgende.

Løn- og ansættelsesforhold

Begge stillinger er med ansættelse pr. 1. december 2022. Den tidsbegrænsede stilling løber til den 30. november 2025. Løn og ansættelse følger relevant overenskomst.

Information

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte ernæringschef Bettina Ewers på telefon 30912997.

Ansøgningsfrist
Fredag den 7. oktober 2022 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 10. oktober i tidsrummet kl. 12.00-16.00.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 11.000 børn og voksne med diabetes. SDCC flyttede ultimo 2021 ind i en nyopført bygning ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Kontaktperson
    Bettina Ewers
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    244078
  • Quick-nr.
    437089
  • Indrykningsdato
    16-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Bettina Ewers
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    244078
  • Quick-nr.
    437089
  • Indrykningsdato
    16-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Dermatologisk laboratorium D41 søger bioanalytiker/laborant 35-37 timer ugentligt.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Bioanalytiker

Opslået
14-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fast stilling som Bioanalytiker på Fertilitetsklinikkens laboratorium

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Bioanalytiker

Opslået
08-04-2025

Ansøgningsfrist
01-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Den Mobile Blodbank – GivBlod - søger… sygeplejersker og bioanalytikere med solid erfaring i venepunktur til at tappe vores donorer

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Bioanalytiker

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
30-04-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du være med til at fremstille innovative behandlinger til kræftpatienter?

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Bioanalytiker

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytiker til Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbanken Nordsjællands Hospital Hillerød

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Bioanalytiker

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025