Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Projektleder til Transitionsklinik for børn og unge med Cerebral Parese på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Juliane Marie Center og Mary Elizabeths Hospital

Introduktion:
Hvis du vil arbejde med at skabe en mere smidig overgang fra barn til voksen for unge med cerebral parese (CP) og ser dig selv som en ambitiøs projektleder – så er dette måske jobbet for dig.  

I dette 6-årige projekt Transition for børn og unge med CP, ønsker vi at udvikle og afprøve en model for organisering af regionale og kommunale indsatser, som skaber optimale betingelser for unge med CPs overgang til voksenlivet. Dette gøres ved at etablere en transitionsklinik med ambulatorium på Rigshospitalet, som gennem undersøgelse, udredning, intervention og evaluering skal føre til optimering af funktionsniveauet hos unge med CP og dermed bidrage til forbedring af unge med CPs deltagelse i samfundet. Et vigtigt element for at muliggøre dette, er at sikre en tværfaglig, koordineret indsats i såvel regionalt- som kommunalt regi. I første omgang etableres tilbuddet for børn og unge i Region hovedstaden, men vil gradvist i løbet af projektperioden, blive udvidet til resten af Sjælland.

Vi ønsker at basere transitionsklinikken på internationale erfaringer og standarder og ønsker systematisk at indsamle og formidle egne erfaringer på området. Vi har derfor opbygget tætte samarbejdsrelationer til transitionsklinikker i blandt andet Canada og Holland, som vil være vigtige samarbejdspartnere i forbindelse med etableringen af transitionsklinikken.

Som projektleder vil du indgå i projektet fra starten og sammen med den projektansvarlige professor have ansvar for at projektet styres godt igennem alle faser fra planlægning, udvikling til gennemførelse og evaluering. Du vil ligeledes få stor indflydelse på planlægning af din egen arbejdsdag. Ved projektets afslutning er det planen, at den udviklede model skal indlejres som et fast tilbud på Rigshospitalet.
Som projektleder skal du i samarbejde med den øvrige tværfaglige projektgruppe, etablere, udvikle, drive og evaluere transitionsklinikken. Den øvrige projektgruppe består af den projektansvarlige professor, fysioterapeut, ergoterapeut, neuropsykolog, læge, sygeplejerske, sekretær og datamanager.

Dine opgaver vil være:

  • Overordnet ledelse af projektets aktiviteter i samarbejde med den projektansvarlige og det nedsatte koordinationsudvalg
  • Etablere samarbejdsaftaler om sikring af overgangen fra barn til voksen inden for CP mellem transitionsklinikken og udvalgte kommuner
  • Udvikling af procedurer internt på Rigshospitalet, som sikrer overgangen fra ung til voksen inden for CP
  • Ansvarlig for koordinering af den tværfaglige indsats i forbindelse med undersøgelse, udredning, intervention og evaluering af unge med CP på Rigshospitalet
  • Etablere og koordinere samarbejde internt og eksternt med blandt andet CPOP (Cerebral Parese Opfølgningsprogram)
  • Koordinere undervisnings- og netværksaktiviteter for unge med CP i relation til transitionsklinikken
  • Koordinere udarbejdelsen af materiale til transitionsklinikkens hjemmeside
  • Ved behov at bidrage til projektets kliniske og kvalitetssikringsmæssige aktiviteter

Om dig:
Som projektleder for transitionsklinikken forventer vi at du har en sundhedsfaglig grunduddannelse, som eksempelvis fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske med stærke evner inden for koordination og projektledelse. Derudover har du en relevant sundhedsfaglig kandidat- eller masteruddannelse. Du skal have kendskab til organisering af tilbud til børn og unge i regionalt og kommunalt regi, samt besidde gode evner til at koordinere indsatser fra mange forskellige instanser. Yderligere skal du have sans for samarbejde med interne- og eksterne samarbejdspartnere og aktører.

Derudover lægger vi vægt på at du:

  • Er ambitiøs og arbejder målrettet
  • Er initiativrig og trives med at arbejde selvstændigt
  • Trives med at have mange bolde i luften
  • Er god til at motivere medarbejdere og samarbejdspartnere og understøtte passionen for projektets formål  
  • Har erfaring med at drive offentlige projekter, erfaring på tværs af sektorer med mange interessenter vil være en fordel

Hvem er vi:
Som projektleder for transitionsklinikken bliver du en del af Klinik for Cerebral Parese på Børne og Unge Afdelingen på Rigshospitalet, med projektfaglig reference til den projektansvarlige professor.  I Klinik for CP arbejder vi med både behandling af og forskning i CP. Vores mål er at forbedre og udvikle indsatsen for personer med CP ved at samle forskning og viden om området. Arbejdet sker i tæt samarbejde mellem Mary Elizabeths Hospital, Københavns Universitet og Elsassfonden.

Om ansættelsen:
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 6 år med tiltrædelse 1. januar 2023 eller snarest derefter. Det er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst med Region Hovedstaden. Ansættelses- og arbejdssted er Rigshospitalet, Juliane Marie Centret og Mary Elizabeths Hospital.

Vil du vide mere:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Jakob Lorentzen (projektansvarlig) på tlf.: 31521131.

Ansøgningsfrist er d. 15. november 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 22. november 2022.

Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet efter samtykke fra ansøger

Region Hovedstaden opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Jakob Lorentzen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    245077
  • Quick-nr.
    439365
  • Indrykningsdato
    01-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Jakob Lorentzen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    245077
  • Quick-nr.
    439365
  • Indrykningsdato
    01-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job