Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Fælles Akutmodtagelse (FAM) Aabenraa på Sygehus Sønderjylland søger en Ledende Overlæge.
Brænder du for Akutmedicin?
Brænder du for udvikling?
Brænder du for Udvikling af Akutmedicin?
Her er stillingen for dig!
Vi tilbyder ansættelse som Ledende Overlæge med ansvar for udvikling og implementering af Det akutmedicinske speciale i FAM, Aabenraa
Vi udvikler afdelingen i henhold til akutspecialets kompetencer med modtagelse af patienter fra alle specialer, og vi arbejder hen imod at kunne dække så mange vagter som muligt med speciallæger i akutmedicin og støtter derfor efteruddannelse og merituddannelser.
Ansættelse sker på fuld tid. Af den samlede arbejdstid er 20 % afsat til forberedelse af møder og aktiviteter i sammenhæng med udvikling af akutspecialet.
Den resterende arbejdstid (80 %) anvendes til klinisk arbejde på FAM. Der forventes ca. 2 aften -nattevagter i løbet af 30 dage eller andelsmæssigt fordelt på et rul.
Hvem er du?
- Du er speciallæge i akutmedicin.
- Du er interesseret i en varig stilling, hvor du kan gøre din indflydelse som Ledende Overlæge gældende og udvikle dig selv og afdelingen.
- Du er glad for klinisk arbejde og god til at tænke flow og patientforløb.
- Du har gode samarbejdsevner og sans for humor.
Om afdelingen
Fælles Akut Modtagelsen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa modtager på samlet 42 patientpladser akutte patienter fra alle specialer i et optagelsesområde med ca. 250.000 indbyggere.
FAM modtager patienter inden for specialerne intern medicin, kardiologi, kirurgi, ortopædkirurgi / traumer, gynækologi, urologi og neurologi, og vi har et tæt samarbejde med den psykiatriske akutmodtagelse, som fysisk ligger i FAM.
Børn med pædiatriske sygdomme modtages på den pædiatriske akutmodtagelse.
Sygehuset har en meget aktiv forskningsafdeling, hvor lederen er professor i akutmedicin, overlæge i afdelingen og aktiv i det kliniske arbejde. Vi understøtter klinisk forskning, hvor resultater kan omsættes direkte i hverdagen, og der vil være gode muligheder for egen forskningsaktivitet.
Afdelingen værdsætter godt klinisk arbejde og vægter uddannelse og udvikling højt, og vi engagerer os meget i uddannelsen af de kommende speciallæger i akutmedicin.
Arbejdsmiljø
Arbejdet på en akutmodtagelse inkluderer travle perioder og vagter. Vi er bevidste om de belastninger, som det fører med sig, og engagerer os i at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Om opgaven
Vi forventer, at du i tæt samarbejde med Den uddannelsesansvarlige overlæge, Cheflægen og de øvrige kliniske afdelinger i SHS arbejder målrettet med udvikling og implementering af Akutmedicin i FAM.
Sammen med de øvrige speciallæger i FAM er du ansvarlig for patientforløbene i FAM, og desuden bidrager du med supervision og undervisning af uddannelsessøgende læger i forskellige stadier af deres uddannelse.
Vi ønsker os en kollega med gode samarbejds- og kommunikationsevner, som arbejder struktureret og handlingsorienteret, som sætter patienten først og desuden bidrager til godt arbejdsmiljø på afdelingen.
Vi er en afdeling med
- En god teamånd og et fint samarbejde faggrupperne imellem
- En meget engageret sygeplejegruppe
- En god blanding af yngre og erfarne lægelige kollegaer med lidenskab for akutmedicin
- Opmærksomhed på den enkelte medarbejders arbejdsbelastning
- Korte kommunikationsveje og en nærværende ledelse
- Mulighed for indflydelse
- Uddannelse og forskning som en væsentlig del af konceptet
Ansøgningsfristen er den 24.11.2022, og ansættelsessamtaler afholdes den 28.11.2022.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vurderingen sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning.
En ansættelse som overlæge er afhængig af en positiv faglig bedømmelse jf. Region Syddanmarks regler.
Der indhentes referencer og børneattest inden en evt. ansættelse.
Link til funktionsbeskrivelse her
Link til skemaer her
Vi besvarer gerne spørgsmål:
Cheflæge Eva Holtved
eva.holtved@rsyd.dk, tlf. 79 97 10 15
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa -
Kontaktperson
Eva Holtved - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstype
Leder - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
223106 - Quick-nr.
439450 - Indrykningsdato
02-11-2022 -
Ansøgningsfrist
24-11-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Eva Holtved - Stillingstype
Leder - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
223106 - Quick-nr.
439450 - Indrykningsdato
02-11-2022 -
Ansøgningsfrist
24-11-2022 (udløbet)