Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Overlæge føtalmedicin
Til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød søger vi en føtalmedicinsk overlæge pr. 1. februar 2023 eller snarest derefter. Stillingen indeholder dagfunktioner i føtalmedicin med mulighed for vagter i obstetrikken.
Vi tilbyder:
- Ansættelse i en velfungerende afdeling, hvor medarbejderne passer på hinanden
- At du bliver en del af et ambitiøst team i både føtalmedicin og obstetrik bestående samlet af 9 overlæger og 5 afdelingslæger
- En afdeling med høj medarbejder- og patienttilfredshed
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på faglighed, tværfagligt samarbejde omkring de gravide og fødende, gensidig respekt og plads til humor
Vi forventer, at du:
- Er speciallæge i gynækologi og obstetrik
- Kan varetage føtalmedicinske skanninger på specialistniveau
- Vil være med til at fastholde og udvikle vores høje standard i føtalmedicinen.
- Er nysgerrig og har videnskabelig erfaring, så du kan deltage i og understøtter udviklingen i afdelingen
- Er engageret og kan bevare overblikket
- Har gode samarbejdsevner – også tværfagligt
Afdelingen varetager funktioner indenfor både obstetrik og gynækologi. Obstetrisk varetages ca. 4000 fødsler om året. Afdelingen er normeret til 50 læger, heraf en cheflæge, 21 overlæger, 8 afdelingslæger og ca. 20 læger i uddannelsesstillinger. Afdelingen er forskningsaktiv med en professor, en forskningslektor, ph.d.-studerende og prægraduate forskningsårs-studerende. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende og i speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik samt almen medicin.
Føtalmedicinsk team:
- Foretager årligt ca. 17.000 skanninger, og ca. 400 invasive indgreb
- Varetager alle former for føtalmedicinske undersøgelser herunder 1. trimester skanning med risikovurdering, screening for misdannelser ved tidlig og sen gennemskanning, tilvækstskanning, flowmåling og hjerteskanning. Desuden genetisk rådgivning og diagnostik, NIPT, CVS og amniocentese.
- Har tæt tværfagligt samarbejde mellem læger og afdelingens 13 sonografer
- Har et tæt samarbejde med hospitalets neonatologer og de øvrige føtalmedicinske afdelinger i regionen.
- Afholder dagligt en faglig konference i føtalmedicin og månedligt en tværfaglig konference med neonatologisk team.
Obstetrisk team har indsatsområder omkring:
- Ambulatorium for Gravide
- Akut Modtagelse for Gravide
- Fødegang med 11 fødestuer, heraf to klinikstuer
- Barselafsnit og neonatalafsnit, hvor mødre er medindlagt under obstetrisk behandlingsansvar
- Tidlig Indsats funktion for sårbare gravide, trombofili-ambulatorium, tværfagligt bristningsambulatorium og ambulatorium for gestationel diabetes og svært overvægtige gravide
- Føtalmedicinsk team, som er en del af obstetrisk team består af 3 speciallæger og 13 sonografer
Gynækologisk team har indsatsområder indenfor:
- Minimal invasiv kirurgi med ambulant minihysteroskopi såvel som operativ hysteroskopi
- Laparoskopisk adnexkirurgi, laparoskopisk og vaginal hysterektomi
- Urogynækologisk klinik med udredning og behandling af prolaps og inkontinens med minimal care samt urogynækologiske operationer i specialiseret tværfagligt team
- Palliativ behandling af patienter med gynækologiske cancersygdomme
- Fertilitetsklinik med stimulations- og inseminationsbehandling samt IVF/ICSI-behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet
Den aktuelle stilling
Den aktuelle stilling indeholder dagfunktioner inden for føtalmedicin, med mulighed for vagter og eventuelt dagfunktioner i obstetrikken. Overlægen refererer til cheflægen og den øvrige afdelingsledelse. Ansøgeren indgår i bagvagtslaget. Afdelingen har en arbejdstilrettelæggelse med arbejdstid fra 8.00 til 15.24, herefter fortsætter to forvagter og to bagvagter frem til klokken 18.00, mens en forvagt og to bagvagter har vagt fra 17.30 til 8.30 i tilstedeværelsesvagt.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overlæge Anne Cathrine Roslev, mail: anne.cathrine.roslev@regionh.dk, tlf. 4829 2996 eller Cheflæge Signe Perlman, mail: signe.perlman.01@regionh.dk, tlf. 4829 3707.
Ansøgning med CV udformet i henhold til de syv lægeroller sendes elektronisk.
Ansøgningsfrist er fredag d. 25. november 2022.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Louise Rosenius - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2023 - Regionens jobnr.
245155 - Quick-nr.
439504 - Indrykningsdato
03-11-2022 -
Ansøgningsfrist
25-11-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Louise Rosenius - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2023 - Regionens jobnr.
245155 - Quick-nr.
439504 - Indrykningsdato
03-11-2022 -
Ansøgningsfrist
25-11-2022 (udløbet)