Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Afdelingslæge til Afdeling for Urinvejskirurgi, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet
Ved Afdeling for Urinvejskirurgi, UR/KIR, CKO, Rigshospitalet er en stilling som afdelingslæge med tilknytning til det retroperitoneale team ledig pr. 1. marts 2023.
Afdeling for Urinvejskirurgi:
Afdelingen har aktuelt elektiv hovedfunktion, regionsfunktion og højt specialiseret funktion i Region Hovedstaden i samarbejde med regionens øvrige urologiske afdelinger. Afdelingen har akut funktion for ”egne” patienter. Som led i regionsfunktion og højt specialiseret funktion modtages patienter fra hele Danmark, Færøerne og Grønland. Klinikken varetager nekronyreudtagning, isoleret eller i forbindelse med multiorganudtagning, levende nyredonation samt nyretransplantation, herunder forberedende og opfølgende urologisk kirurgi, for Østdanmark. Klinikken har godt 30.000 ambulante besøg, og foretager mere end 7000 indgreb årligt, både åbne og laparoskopiske, fordelt på 16 operationslejer pr. uge.
Stabsopbygning og vagtstruktur
Afdelingen ledes af cheflæge og chefsygeplejerske. Herudover er to oversygeplejersker og ledende sekretær. Afdelingen er inddelt i 4 tværfaglige teams, hvor hvert team ledes fagligt af en teamansvarlig overlæge.
Sengeafsnit og ambulatorium er således integreret.
Til afdelingen er p.t. knyttet 13 overlæger (heraf 1 professor og 1 cheflæge), 7-8 afdelings-/1. reservelæger, og 8 reservelæger. Den nyansatte afdelingslæge indgår i bagvagt med tilkald fra hjemmet på lige fod med de øvrige af klinikkens overlæger, afdelings- og 1. reservelæger i bagvagtslaget.
Forskning
Den nyansatte afdelingslæge forventes at engagere sig i afdelingens forsknings- og udviklingsprojekter og derved bidrage til markering af klinikkens forskningsmæssige profil.
Undervisnings - og uddannelsesforpligtigelser
Prægraduat læge uddannelse: Afdelingens læger deltager i undervisningen af medicinstuderende på bachelor- og kandidatniveau.
Postgraduat lægeuddannelse: Afdelingen fungerer som uddannelsesafdeling i urologi. Afdelingslægen forventes at deltage i uddannelsesopgaven for læger i hoveduddannelse.
Anden undervisning: Afdelingslægen forventes at deltage i afdelingens interne undervisning. Afdelingen deltager i undervisning og uddannelse sygeplejepersonale.
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i urologi, der udover at være velfunderet i basal urologi, har viden og erfaring indenfor udredning og behandling af testikelcancer inkl. recidiv, peniscancer og sarkomer. Der ønskes en ansøger, der er forskningsaktiv, idet ansøger forventes at indgå i tæt samarbejde med afdelingens forskningsenhed.
Ansøgeren skal have erfaring indenfor åben kirurgi såvel som robot-assisteret og konventionel laparoskopi.
Derudover er det et krav, at ansøger har kvalifikationer og ønske om udvikling indenfor mindst et af de øvrige teamområder for at sikre fleksibiliteten i afdelingen.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold fælles akademisk overenskomst med tilhørende organisationsaftale for afdelingslæger mellem Region Hovedstaden og Akademikernes Centralorganisation/Foreningen af Yngre Læger.
Stillingen er forbundet med vagtforpligtigelse.
Ansøgning
Udformes med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens beskrivelse af speciallægens 7 roller:
- medicinsk ekspert
- sundhedsfremme
- kommunikation
- samarbejde
- organisation og ledelse
- akademisk kompetence
- professionalisme
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste. Særtryk ønskes ikke medsendt ansøgningen.
Ansøgningen sendes elektronisk, og skal være os i hænde senest 9. januar 2023.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Malene Rohrsted, tlf.: 35450571.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Rigshospitalet er et røgfrit hospital.
Der er parkeringsgaranti for Rigshospitalets medarbejdere
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Malene Rohrsted - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2023 - Regionens jobnr.
245974 - Quick-nr.
441149 - Indrykningsdato
06-12-2022 -
Ansøgningsfrist
09-01-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Malene Rohrsted - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2023 - Regionens jobnr.
245974 - Quick-nr.
441149 - Indrykningsdato
06-12-2022 -
Ansøgningsfrist
09-01-2023 (udløbet)