Region Nordjylland

Børne- og Ungdomspsykiatri

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Overlæge til Ambulatorium for Børn og Unge, Psykiatrien - Aalborg Universitet

En Børne- og Ungdomspsykiatri i rivende udvikling søger en overlæge med interesse for at være med til at videreudvikle vores tilbud indenfor det affektive, funktionelle lidelser og ikke mindst for at bygge mere bro til de to pædiatriske afdelinger i regionen. Stillingen vil være placeret i Ambulatorium for Børn og Unge.

Stillingen er en fuldtidsstilling og er ledig til besættelse pr. 1.2.2023 eller snarest herefter. Ansøgningsfristen er torsdag den 29.12.22., kl. 23.59 - og samtaler forventes afholdt fredag den 6.1.23. om eftermiddagen.

Vil du være med til at udvikle Danmarks bedste Børne- og Ungdomspsykiatri, hvor fokus er på opgaven omkring de børn, unge og deres familier? Vores ambition er, at vi, i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere i kommuner og almen praksis, vil arbejde for at give den rette indsats på rette tidspunkt og dette via at skabe gode overgange og meningsfulde indsatser på tværs.

Vi vægter faglighed højt, ligesom vi vægter en kliniknær forskning og vi har aktuelt flere forskningstiltag i gang. Vi vægter ligeledes, at man som speciallæge udvikler sig indenfor et eller flere interesseområder, som klinisk også er afstemt med den fremtidige indsats, vi ønsker at give.

Denne stilling som overlæge vil, blandt andre opgaver lokalt og på tværs i afdelingen, indeholde opgaven med at videreudvikle vores tilbud til børn og unge med affektive lidelser, med at opbygge og udvikle vores tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser i tæt samarbejde med de to pædiatriske afdelinger og ligeledes at opbygge forskellige samarbejdsfora med pædiatrien i regionen.

Vi ønsker af dig, at du har følgende kompetencer/interesser/personlige evner:
  • Uddannet speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og overlæge eller kvalificeret hertil
  • Er nysgerrig og aldrig ophører med at stille spørgsmål til fælles læring og udvikling for alle
  • Fagligt engageret, selvstændig og med gode samarbejdsevner med en tilpas portion ydmyghed
  • Udviklingsorienteret og trives i et tværfagligt samarbejde.
  • Erfaring med vejledning, undervisning, rådgivning, forældresamarbejde og gerne finder det tværsektorielle arbejde både interessant og nødvendigt
  • Ved, at du er en del af en politisk styret organisation, hvor drift, forskning og uddannelse er tre kerneområder og at du kan arbejde såvel med driftsopgaver, sikre god uddannelse for uddannelseslæger og bidrage til/motivere til, at vores afdeling laver meningsfuld og kliniknær forskning.
Og hvad kan vi så tilbyde dig:
  • Gode kollegaer
  • Meningsfuldhed og faglighed er nøglebegreber i dagligdagen
  • En afdeling, der vægter fagligheden højt – både i udredningen og i behandlingen
  • En lille region, hvor der er let adgang til såvel kolleger som til ledelsen
  • En udviklingsorienteret, dynamisk arbejdsplads, med mulighed for faglig- og personlig udvikling.
  • Gode muligheder for at fortsætte eller påbegynde forskningsprojekter eller relevant efteruddannelse/subspecialisering
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Nordjylland består af et dag-/døgnafsnit og tre ambulatorier: Ambulatorium for ADHD, Ambulatorium for Børne- og Ungdomspsykiatri og Enhed for Spiseforstyrrelser. Vores fælles fokus er på faglighed, det gode patientforløb, et tæt tværsektorielt samarbejde og ikke mindst øget patientinddragelse/involvering. Vi har et aktivt og engageret Unge Peerboard, og har lige ansat to forældrepeers / pårørendepeers i vores sengeafsnit.

Kort om den ambulante enhed, hvor stillingen opslås: Ambulatorium for Børn og unge:
Her varetages udredning og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med affektive lidelser, psykosesygdomme, autisme, funktionelle lidelser samt OCD. Der vil ofte være tale om varierende komorbide tilstande og ambulatoriet udreder ligeledes disse, herunder ADHD/ADD, mental retardering, følelsesmæssige og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Kort om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling generelt:
Afdelingen er en del af Psykiatrien i Region Nordjylland, hvor der pr. 1.1.23 træder en ny organiseringsmodel i kraft, som blandt andet skal sikre bedre mulighed for at understøtter den patientnære ledelse. Vores overordnerede værdier i hele organisationen beror på værdierne: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP).

Vi har et stort ledelsesmæssigt fokus på fokus på at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer.

Fremtidens børne- og ungdomspsykiatriske afdeling har tillige disse værdier i spil i det tætte samarbejde med primær sektor, så vi i stadig højere grad får fælles fokus på, at den rette behandling gives til det rette barn, at det gives af den rette faglighed og på rette tidspunkt, uanset om indsatsen primært i primær sektor eller i hospitalspsykiatrien. Hermed understreges også vigtigheden af, at Børne og Ungdomspsykiatrien står tæt sammen med relevante aktører rundt om familien, hvor rette indsats bliver en fælles viden. 
 
Børne- og Ungdomspsykiatrien samarbejder tæt med en veletableret forskningsenhed, hvor der arbejdes med konkrete forskningsprojekter, international undervisning samt med at stimulere, styrke og synliggøre den børne- og ungdomspsykiatriske forskningsindsats. Der er her fokus på, at forskningen er kliniknær, og at den har relevans i den daglige kliniske praksis.

Du vil skulle varetage almindelig vagtfunktion i dagtid på hverdage og tilmed varetage beredskabsvagter, som kan varetages fra hjemmet jf. overenskomsten.
Kan du nikke til ovenstående og har du lyst til at komme med ombord i en visionær afdeling, så send en motiveret ansøgning og medsender relevante bilag – og husk de 7 lægeroller 😊

Har du lyst til at høre mere om afdelingen og/eller stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge (pr. 1.1.23 cheflæge) Linda Hardisty Bramsen enten på mail: l.bramsen@rn.dk eller på mobil 2339 3228.

Løn- og ansættelsesvilkår: Løn i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland & Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Linda H. Bramsen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri & Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    14261
  • Quick-nr.
    441236
  • Indrykningsdato
    07-12-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland & Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Linda H. Bramsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri & Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    14261
  • Quick-nr.
    441236
  • Indrykningsdato
    07-12-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-12-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job