Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Speciallæge i gynækologi/obstetrik til Kvindesygdomme og Fødsler, Sygehus Sønderjylland
Brænder du for dit fag og ønsker at være del af en progressiv afdeling med fokus på faglig udvikling og trivsel, så er det måske her du skal være!
Hvem er vi?
Kvindesygdomme og Fødsler er en del af Familiehuset, som rummer både Børn og Unge (inkl. Neonatal og Barsel) og Kvindesygdomme og Fødsler. Obstetrikken dækker over akut svangre modtagelse, ambulatorium, føtalmedicin, familieambulatorium, jordemoderkonsultationer og fødegang, og har omkring 1700 fødsler pr. år. Vi er særligt optagede af at understøtte den naturlige fødsel, herunder bl.a. at tilbyde stående underkropsfødsel. Vi vægter det gode tværfaglige samarbejde højt, samt et stimulerende læringsmiljø med fokus på forståelsen af fosterfysiologi. Vi prioriterer trivsel og høj kvalitet i vores arbejde – og nye innovative løsninger tilgås med nysgerrighed og et åbent sind.
I Kvindesygdomme og Fødsler arbejder vi meget aktivt på at undgå unødvendige operative indgreb, og benytter – når muligt – fortrinsvis minimalt invasive indgreb. Vi dækker alle gynækologiske og obstetriske subspecialer, med undtagelse af cancerkirurgi og højt specialiserede funktioner. Vi er en aktiv del af det nystartede Bækkenbundscenter på Sygehus Sønderjylland, som er et multidisciplinært center, hvor patienten med komplekse bækkenbundslidelser er i fokus. Herudover er et nyt tværfagligt center inden for psykosomatisk gynækologi og obstetrik under opbygning.
Vi lægger stor vægt på at opretholde og udvikle et godt og trygt læringsmiljø og har i afdelingen medicinstuderende, læger i uddannelse til speciallæge i gynækologi/obstetrik og almen medicin, jordemoder- og sygeplejestuderende samt SOSA- og lægesekretærelever.
Dine muligheder hos os
Vi tilbyder en stilling i vores obstetriske team med vagtfunktion på tværs af obstetrik og gynækologi. Du vil få et arbejde hvor medindflydelse, udvikling og nytænkning prioriteres højt. Herudover kan nævnes:
- Et arbejdsmiljø præget af nærvær, hjælpsomhed og et godt teamsamarbejde
- Forskningsmuligheder under fordelagtige vilkår og med god support fra Lærings og Forskningshuset, Sygehus Sønderjylland
- Mulighed for subspecialiseringsuddannelse
- En arbejdsdag, hvor der er rig mulighed for at bruge alle 7 lægeroller
- Flotte fysiske rammer, bygget i 2014
- Et sygehus med ”flad struktur”, godt samarbejde på tværs af afdelingerne og ”højt til loftet”
Om dig
- Du er speciallæge i gynækologi/obstetrik
- Du brænder for at være en aktiv del af vores obstetriske team og afdelingen i det hele taget
- Du vil bidrage til udvikling af specialet
- Du er aktiv og engageret i at skabe de gode patientforløb, både tværfagligt og tværsektorielt
- Du evner at bidrage til det gode samarbejde og indgå i respektfuld kommunikation med både patienter og kolleger
- Du vil deltage engageret i undervisning af yngre læger og afdelingens personale, både supervision og vejledning
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FAS og Danske Regioner.
Vil du vide mere?
Så ring til ledende overlæge Britta Frederiksen-Møller tlf. 60187616.
Du kan finde mere om os på nettet - http://www.sygehussonderjylland.dk/wm387900
Ansøgningsfristen er 18. december 2022 . Forventet ansættelse pr. 1. januar 2023 eller snarest muligt derefter.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa -
Kontaktperson
Blanka Rasmussen - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
223602 - Quick-nr.
441300 - Indrykningsdato
09-12-2022 -
Ansøgningsfrist
18-12-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Blanka Rasmussen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
223602 - Quick-nr.
441300 - Indrykningsdato
09-12-2022 -
Ansøgningsfrist
18-12-2022 (udløbet)