Blodbank
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Skal du være vores nye kollega i Blodbanken i Aalborg
Vi søger en ny kollega med sundhedsfaglig baggrund, f.eks. en bioanalytiker, fra 1. april 2023, eller efter aftale.Stillingen er på 31 timer ugentligt, og er tilknyttet Blodbanken ved Aalborg Universitetshospital. Arbejdsstedet vil primært være Blodbanken i Aalborg.
Arbejdsopgaverne vil, blandt andet, være vurdering af donors tappeegnethed ud fra gældende donorkriterier, tapning, servicering og registrering af donorer, samt booking af donorer og donorplasmaferese.
Stillingen er vagtfri, dog må der forventes 1-2 senvagter om ugen.
Der arbejdes efter fire ugers rulleplan.
Klinisk Immunologisk Afdeling i Region Nordjylland omfatter transfusionsmedicin, transplantationsimmunologi og immunologisk diagnostik. Der arbejdes inden for de tre områder: laboratoriefunktion, produktion af blodkomponenter og aferesebehandling inkl. stamcellehøst.
Vi er ca.100 ansatte i Klinisk Immunologisk Afdeling. I Blodbanken er der primært ansat sygeplejersker. Vi er organisatorisk opdelt i Blodtypeserologisk afsnit, afsnittet Immunologi og Kvalitet, samt Blodbanksafsnit. Blodbankerne i Hjørring, Hobro og Thy/Mors er en del af Blodbanksafsnittet.
Vi søger en kollega som:
- Har gode samarbejdsevner og godt humør.
- Er serviceminded og imødekommende.
- Trives i en travl hverdag med mange korte kontakter.
- Har teknisk snilde, da vi har en del apparatur der skal betjenes.
- Er fleksibel og kan arbejde selvstændigt.
- Er en ”holdspiller”, med øje for det fælles mål.
- Omstillingsparat, da vi er en afdeling med mange forandringstiltag.
Vi lægger vægt på følgende værdier: engagement, positivitet, ansvarlighed, omsorg og anerkendelse.
Afsnittet er kendetegnet ved at have en høj social kapital, med god trivsel, godt samarbejde og stor tilfredshed målt ud fra de seneste trivselsundersøgelser foretaget i Region Nordjylland.
Oplæringsperioden er på 3 måneder.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 16. februar 2023.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos afsnitsledende sygeplejerske Helle Hylander,
tlf. 976 65549/21699657
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Helle Hylander - Adresse
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-04-2023 - Regionens jobnr.
15551 - Quick-nr.
444077 - Indrykningsdato
01-02-2023 -
Ansøgningsfrist
08-02-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Helle Hylander - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-04-2023 - Regionens jobnr.
15551 - Quick-nr.
444077 - Indrykningsdato
01-02-2023 -
Ansøgningsfrist
08-02-2023 (udløbet)