Region Nordjylland

Kliniske Sygeplejespecialister i Psykiatrien, Syd

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Klinisk sygeplejespecialist til Psykiatrien i Region Nordjylland

Er du interesseret i og har du flair for at arbejde systematisk med udvikling, implementering og formidling af sygeplejen i en psykiatrisk kontekst i Psykiatrien i Region Nordjylland og er du god til at initiere og indgå i udviklingsarbejde, så har vi stillingen til dig.

Sygeplejen er i konstant udvikling, og der arbejdes løbende med at vurdere og revurdere det faglige grundlag for den sygepleje, patienterne skal tilbydes. Sygeplejen defineres ved hjælp af begrebsrammen Fundamentals of Care (FoC). En teoretisk og internationalt udviklet forståelsesramme, hvor planlægning og udøvelse af situationsorienteret og personcentreret sygepleje er i fokus.

Om jobbet
Din primære funktion i stillingen som klinisk sygeplejespecialist har fokus på tre områder:
 
  • Udvikling, hvor der vil være fokus på at initiere og gennemføre udviklingsarbejde.
  • Formidling, hvor et fokus bl.a. vil være at implementere, publicere og formidle udvikling i klinisk sygepleje og ikke mindst
  • Undervisning og vejledning, hvor der eksempelvis er brug for undervisning, vejledning og kritisk refleksion i forhold til den kliniske psykiatriske sygepleje i sengeafsnit og ambulatorier og hvor der er brug for at kunne vejlede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på efter- eller videregående uddannelse.
Du vil få et tæt samarbejde med de øvrige kliniske sygeplejespecialister i Psykiatrien og have et ansvar/medansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisnings- og udviklingsaktiviteter på de tre afdelinger, der er placeret i Aalborg, men også i organisationen som helhed.

Om dig
  • Uddannelse og autorisation som sygeplejerske
  • Relevant videregående uddannelse, fx Master i klinisk sygepleje, Cand. Cur., etc.
  • Kendskab til eller erfaring med psykiatri
  • I stand til og interesse i at være ajour med nyeste evidens
  • Gode formidlingsevner såvel skriftligt som mundtligt
  • Erfaring med udviklings- eller projektarbejde
  • Viden om og erfaring med undervisning og vejledning
  • Evne til at indgå i mange former for samarbejde mono- og tværfagligt
  • Evne til at arbejde selvstændigt
  • Evne til at tilrettelægge og have mange aktiviteter i gang samtidigt
  • Evne til at have overblik og skabe sammenhæng i forskellige tiltag i organisationen

Vi tilbyder
  • Selvstændigt udviklingsarbejde i klinisk sygepleje
  • Deltagelse i lokalt, regionalt og nationalt udviklingsarbejde
  • Deltagelse i sygeplejefaglige forskningsprojekter
  • Formidling og implementering af forsknings- og udviklingsbaseret viden
  • Undervisning og vejledning
Om os
Vi har netop gennemgået en omorganisering og indført Den patientnære ledelsesorganisering. På baggrund heraf er Psykiatrien i Region Nordjylland organiseret i disse områder:
  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd
  • Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
  • Retspsykiatrisk Afdeling
  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord
  • Ældrepsykiatrisk Afdeling

Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd dækker åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Børne- og Ungdomspsykiatrien samt Retspsykiatrisk Afdeling har begge sengeafsnit og ambulante funktioner. Disse tre afdelinger er alle placeret i Aalborg.
I Brønderslev har vi Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord samt Ældrepsykiatrisk Afdeling, som begge har forskellige sengeafsnit og ambulante tilbud.

Vil du vide mere?
Spørgsmål til stillingen kan rettes til leder for sygeplejefaglig udvikling Karin Kristoffersen på telefon 41771709 (bedst mellem kl. 15:00 og 15:30).
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos Gitte Pedersen på e-mail gitped@rn.dk eller telefon 97643602.

Det praktiske
Du vil som udgangspunkt have kontor på Mølleparkvej 10 i Aalborg, men der vil være møder, undervisning, etc. på psykiatriens øvrige adresser og afdelinger.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid.

Ansøgningsfrist: 26. februar 2023

Samtaler: Forventes afholdt den 9. marts 2023.

Ansættelse: 1. maj 2023 eller hurtigst muligt.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV, uddannelsesbevis(er) og eventuelle bilag.
Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen indhenter vi også straffeattest.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Karin Kristoffersen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    15570
  • Quick-nr.
    444273
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Karin Kristoffersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    15570
  • Quick-nr.
    444273
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sonograf, sygeplejerske/jordemoder søges til Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital  |  Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
09-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
02-04-2025

Ansøgningsfrist
02-05-2025