Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Phillipsen Vej 15, 6200 Aabenraa

Overlæge/afdelingslæge (børne- og ungdomspsykiater eller psykiater) til Ungdomspsykiatrisk dag- og døgnafsnit i Aabenraa per 01.06.23 eller efter aftale

Det ungdomspsykiatriske dag- døgnafsnit i Aabenraa varetager den stationære behandling på hovedfunktionsniveau og dagambulante forløb for unge i alderen mellem 14-19 år for de sønderjyske og Trekantskommunerne og har funktion for stationær behandling af unge med spiseforstyrrelser.

Afsnittet har fokus på patient- og pårørendeinddragelse samt reduktion af tvang. Vores vision er at skabe en tryg afdeling for patienter, personale og pårørende, hvor patienten og høj faglighed er i fokus. Vi samarbejder kontinuerligt på at finde gode strategier til gavn for den unge. Der arbejdes bl.a. ud fra mentaliseringsbaseret miljøterapi, Safewards, DAT og ud fra bæltefri tilgang. Du bliver en del af et fagligt miljø med et stort engagement, hvor din brede faglige profil er velkommen.

Kompleksiteten i patientforløbene er høj, og der er forventning om, at børn/unge og deres familier skal modtage en helhedsorienteret behandling. Vi ønsker at arbejde med en kultur, hvor vi kan lære af hinanden og aktivt anerkender hinandens faglige styrker, og den kultur skal du være med til at understøtte.

Dine opgaver er:

Sikre udredning og behandling sker i henhold til aktuelle retningslinjer

Hovedsageligt kliniske behandlingsmæssige opgaver i forhold til patienter indlagt på hovedfunktion, herunder behandling af patienter med spiseforstyrrelser

Faglig sparring i forskellige kontekster

Intern undervisning og supervision af andre faggrupper

Konsultativt arbejde eksternt samt netværksarbejde i forhold til uddannelsessteder, socialforvaltninger m.v.

Samarbejde i funktionsledelsen for at sikre sammenhæng mellem kompetence, kapacitet og opgaver

 

Hos os får du:

Faglige udfordringer

Selvstændige og varierende arbejdsopgaver

Et tæt samarbejde med funktionslederen, afdelingsledelsen, lægekollegaerne samt tværfagligt personale

 

Hvem er du:

Du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller psykiatri

Du er engageret og har interesse i at videreudvikle faget

Du er åben, selvstændig og god til at samarbejde tværfagligt med miljøpersonale, behandlere og eksterne samarbejdspartnere

Du er god til at bevare overblikket og strukturere dine arbejdsopgaver i en travl hverdag

 

Om afdelingen:

Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland er fordelt på tre matrikler (Esbjerg, Vejle og Aabenraa). Ungdomspsykiatrisk dag- og døgnafsnittet i Aabenraa har 18 døgnpladser, hvoraf de 3 er intensivpladser og 2-4 dagpladser. Afsnittet har egen skole tilknyttet og sygehuset har egen hal og motionscenter. Sengepladserne er fordelt på behandling af unge med spiseforstyrrelser og unge med almenpsykiatriske tilstande. Dagpladser rummer begge områder.

Den overordnede ledelse for de tre matrikler varetages af afdelingsledelsen, bestående af en ledende overlæge og en afdelingschef. Ledelsen udøves i en matrixorganisation med funktionsledere ift. personaleansvar og specialeansvarlige overlæger ift. det faglige udviklingsansvar, der i et forpligtende samarbejde understøtter medarbejderne i løsningen af kerneopgaven. P.t. foregår der en politisk proces vedr omorganisering og styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark som godt kan betyde ændringer i ledelsesforholdene men de kliniske funktioner ift stillingen berøres ikke heraf.

Praktiske oplysninger:

Ansøgningsfristen er 11.04.23. Ansættelsessamtaler er planlagt i uge 16 eller efter aftale. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Gitte Vittrup 2065 7308 eller afdelingschef Louise Schwartz 2364 2143.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.

Der foreligger en opdateret funktionsbeskrivelse. Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark.

Søg stillingen online via linket herunder. Vær opmærksom på at beskrive dine kvalifikationer, så de kan bedømmes i forhold til den konkrete stilling, og på at specificere de 7 lægeroller.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Psykiatriområdet er et af Region Syddanmarks fire hovedområder: sundhed, psykiatri, socialområdet og regional

udvikling. Psykiatrien i Region Syddanmark yder det regionale behandlingstilbud til patienter med psykiatriske lidelser og

har afdelinger og lokalpsykiatri fordelt i hele regionen. Området tæller cirka 3.000 medarbejdere, og budgettet er cirka

1.9 mia. kr. Hvert år udskrives 12.000 patienter fra psykiatrien, og der gennemføres omkring 400.000 ambulante besøg.

Cirka 42.000 syddanskere er i kontakt med psykiatrien i Region Syddanmark hvert år.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Gitte Vittrup
  • Adresse
    Kresten Phillipsen Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    224603
  • Quick-nr.
    445820
  • Indrykningsdato
    06-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Phillipsen Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Gitte Vittrup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    224603
  • Quick-nr.
    445820
  • Indrykningsdato
    06-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-04-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job