Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 142, 2. sal, 5000 Odense C

Speciallæge til fagområdeuddannelse i Allergologi

Ved Hudafdeling I og Allergicentret er en fagområdeuddannelsesstilling i allergologi ledig til besættelse 1. september 2023. Vi kan tilbyde et spændende og alsidigt job og en rigtig god uddannelse i et miljø kendetegnet af høj faglighed og rig forskningsaktivitet.


Denne stilling

Stillingen kan søges af speciallæger i dermatologi, pædiatri, lungemedicin og arbejds-/miljømedicin. Såfremt stillingen besættes af pædiatrisk speciallæge, vil ansættelsen normalt være af 1 års varighed, som led i uddannelsen til pædiatrisk fagområdespecialist. Hvis stillingen besættes af speciallæge inden for andet fagspeciale, er ansættelsen normalt af 2 års varighed, idet hele fagområdeforløbet så varetages hos os. Stillingens uddannelsesmæssige indhold svarer til Dansk Selskab for Allergologis krav til uddannelse i fagområdet allergologi. Ansøgere med relevant forskningserfaring vil blive foretrukket.

Allergicentret er en del af - og er ledelsesmæssigt forankret i Hudafdeling I. Centret har til opgave at varetage komplicerede allergologiske forløb hos børn og voksne, ved behov i samarbejde med relevante specialafdelinger.

Allergicentrets personale består af 4 overlæger (3 dermatologer, 1 pædiater), 3 afdelingslæger (1 dermatolog, 2 pædiatere), 2-4 reservelæger, 12 sygeplejersker 1 diætist og 3-4 sekretærer.

Centret huser Mastocytosecentret OUH (landsfunktion) og Eliteforskningscentret ORCA (Odense Research Center for Anaphylaxis), som er del af afdelingens kliniske forskningsenhed (KFE).

Allergicentrets kerneydelse er type 1 allergi, det vil sige udredning af anafylaksi, fødevareallergi, lægemiddelallergi, insektallergi og inhalationsallergi, herunder sygdomme som astma, høfeber, atopisk eksem, urticaria/angioødem og mastocytose. Centret har 10.000-12.000 ambulante besøg/år.

Stillingen indebærer udelukkende ambulatoriearbejde i dagtid, ingen vagtfunktion.


Om Hudafdeling I og Allergicentret generelt

Hudafdeling I og Allergicentret er den eneste specialafdeling i Region Syddanmark, der varetager undersøgelse og behandling af patienter med alle former for hudsygdomme, allergologiske sygdomme og seksuelt overførbare sygdomme.

Afdelingen varetager behandlinger på såvel hovedfunktionsniveau som regionsfunktionsniveau og har højt specialiseret funktion for hereditært angioødem (HAE), kontakteksem og arbejdsdermatologi, mastocytose, udredning og behandling af komplicerede allergiske lidelser inklusiv insulinallergi. Patienter modtages efter henvisning fra praktiserende læger, praktiserende speciallæger og andre hospitalsafdelinger.

Afdelingen er opdelt i 3 afsnit, der i alt modtager ca. 300 ambulante patienter dagligt.
 

Hudambulatoriet, Indgang 142 stuen

Foretager udredning og behandling af patienter i alle aldersgrupper med hud- og kønssygdomme (seksuelt overførbare sygdomme, genitale dermatoser, hudtumorer, operationer, lys og laserbehandling samt behandling for hyperhidrose).
 

Hudambulatoriet, Patienthotellet 7.sal

Modtager patienter i alle aldre til udredning og behandling af svære og kroniske hudsygdomme (psoriasis, HAE, patienter med immunologiske sår, kontakteksem, håndeksem, atopisk eksem, bindevævssygdomme i huden, medfødte hudsygdomme og kronisk urticaria). Afdelingen har et allergi laboratorium, der foretager undersøgelse for kontaktallergi.


Allergicentret, Indgang 142, 1.sal

Modtager patienter, både børn og voksne, til udredning og behandling af komplicerede allergiske lidelser (lægemiddelallergi, fødevareallergi, insektallergi). Mastocytose centret (MastOUH) er en del af Allergicentret.
 

Klinisk forskningsenhed Hud og Allergi

Forsker i anvendelsesorienterede videnskabelige projekter med udgangspunkt i diagnostik, forebyggelse og behandling. Forskningsenheden samarbejder med andre forskningsenheder i både ind- og udland. Endvidere har afdelingen eliforskningscentret ORCA, som har fokus på den kliniske og laboratoriemæssige forskning i anafylaksi.
Forskningsenheden er forankret på Syddansk Universitet.
 

Sengepladser

Afdelingen råder over sengepladser på FAM til brug ved akutte/subakutte indlæggelser.
 

Ledelse

Hudafdeling I og Allergicentrets afdelingsledelse består af en chefsygeplejerske og en cheflæge. Afdelingen har indført sektionsopdelt ledelse for at styrke afdelingens kerneydelser og samtidig synliggøre afdelingens højt prioriterede indsatsområder. Sektionsledelserne består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge i hvert af de 3 afsnit (Hudambulatoriet stuen, Hudambulatoriet 7.sal og Allergicentret). Endvidere varetager den ledende lægesekretær den daglige ledelse for afdelingens sekretariater.
 

Personale

Afdeling er normeret til 101 fuldtidsstillinger og fordeler sig ca. som følger:
50 sygeplejersker
18 lægesekretærer og administrative sekretærer
35 læger
2 social- og sundhedsassistenter
1 diætist

Læs mere om Afdeling I her


Supplerende oplysninger

Du bedes i din ansøgning forholde dig til de 7 lægeroller

Medicinsk ekspert

Kommunikator

Samarbejder

Organisator/Leder/Administrator

Sundhedsfremmer

Akademiker

Professionel
 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.
Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

Ansættelse er betinget af en ren børneattest, som vil blive rekvireret ifm. ansættelse.
 

Kontakt

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte Allergicentrets sektionsleder, ledende overlæge Henrik Fomsgaard Kjær, e-mail: henrik.kjaer@rsyd.dk, tlf. 2381 5362.


Samtaler

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 4. maj 2023.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Pia Skov Greve Hanfgarn
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 142, 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Arbejdsmedicin & Dermato venerologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2023
  • Regionens jobnr.
    224730
  • Quick-nr.
    446429
  • Indrykningsdato
    16-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 142, 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Pia Skov Greve Hanfgarn
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Arbejdsmedicin & Dermato venerologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2023
  • Regionens jobnr.
    224730
  • Quick-nr.
    446429
  • Indrykningsdato
    16-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Speciallæge til neonatal teamet på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
Afdelingslæge  |  Anæstesiologi & Pædiatri

Opslået
04-04-2025

Ansøgningsfrist
01-05-2025