Region Nordjylland

Børn og Unge: Psykologer

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Psykologer søges til Børn og Unge på Aalborg Universitetshospital

Ved Afdeling for Børn og Unge Aalborg Universitetshospital er der nu 1-2 stillinger som psykolog ledig til besættelse d. 01.06.2023 eller snarest derefter.
Vi er en spændende, alsidig og travl afdeling med godt humør og tværfagligt sammenhold.

Børne- og Ungeafdelingen
Børne- og Ungeafdelingen er en universitetsafdeling med et dag- og døgnafsnit, neonatalafsnit, børneonkologisk afsnit, neuropædiatrisk team samt et stort ambulatorium som bl.a. beskæftiger sig med astma, kardiologi og inkontinensproblematikker. Dertil har vi et smerteteam/team for funktionelle lidelser, et palliativt team, videnscenter for børn og unge med svær overvægt samt intensiv pædiatri.
Afdelingen har omkring 250 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, sygeplejersker, pædagog, socialrådgiver, diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sekretærer og psykologer. Afdelingen deltager desuden i uddannelsen af medicin-, sygepleje- og psykologstuderende samt specialuddannelsen i pædiatri og almen medicin. Afdelingen har et aktivt forskningsmiljø, som er organiseret i Forskningsenheden for Børn og Ungemedicin i Region Nordjylland. Forskningsenheden repræsenterer alle subspecialer indenfor Børne- og Ungemedicin og har derfor en bred portefølje af projekter.

Om stillingen/arbejdsopgaverne:
Som psykolog på Børne- og Ungeafdelingen kommer du til at indgå i et psykologfællesskab med afdelingens 3 andre deltidsansatte psykologer, som vil blive dine nærmeste kollegaer sammen med de tværfaglige teams. Du vil komme til at beskæftige dig med en bred gruppe af børn men vil samtidig have fast tilhørsforhold til bestemte teams.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå af:
  • Individuelle samtaleforløb med barnet og/eller forældre. Både akutsamtaler såvel som ambulante forløb. En stor del af opgaven på børne- og ungeafdelingen er psykoterapeutisk og indebærer støttende samtaler ift. at leve med ofte svær og indgribende sygdom. Ligeledes samtaleforløb mhp. at mestre smerter, sygdomsangst og lignende.
  • Deltagelse i tværfaglige behandlingskonferencer/teammøder i diverse teams.
  • Et vist omfang af kognitiv og psykosocial vurdering og udredning som led i behandlingsforløb.
  • En vis grad af kontakt til eksterne samarbejdspartnere (PPR, familieafdelinger mv.).
  • Det er som psykolog mulighed for at være tilknyttet forskningsmiljøet såfremt det har interesse.
Kvalifikationer:
Vi søger en engageret psykolog, der brænder for sit fag, som har stærke faglige kompetencer og som har lyst til at arbejde familiecentreret med børn og unge. Vigtigt at besidde evnen til at kunne tilrettelægge og udføre arbejdsopgaver selvstændigt og samtidig være fleksibel i sit samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Vi ønsker en kollega som vil være med til at udvikle den nordjyske behandling af børn og unge i en positiv retning med god teamånd og højt til loftet.
 Ønskede kompetencer:
  • Færdig autorisation
  • Erfaring med behandling af børn, unge og familier foretrækkes.
  • Interesse for psykoterapi, sundhedspsykologi, børneneuropsykologi og klinisk psykologi.
  • Evne til konstruktivt og udviklende samarbejde.
  • Evne til formidling såvel mundtligt som skriftligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Charlotte Siggaard Rittig eller børneneuropsykolog Louise Torp Sørensen (9766 3393) for yderligere oplysninger.

Ansøgning 
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
 

 
  

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Siggaard Rittig
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    17997
  • Quick-nr.
    448202
  • Indrykningsdato
    26-04-2023
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Charlotte Siggaard Rittig
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    17997
  • Quick-nr.
    448202
  • Indrykningsdato
    26-04-2023
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job