Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev

En læge og en tandlæge til ph.d.-projekt om sammenhæng mellem hjertekarsygdom og mundsundhed ved diabetes på Steno Diabetes Center Copenhagen

Interesserer du dig for diabetes og vil du være med til at skabe ny viden om sammenhængen mellem mundsundhed og hjertekarsygdom og andre diabetiske komplikationer, så kan du være vores nye ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Vi søger en læge og en tandlæge til to fuldt finansierede 3-årige ph.d.-stillinger på Steno Diabetes Center Copenhagen til et projekt indenfor sammenhængen mellem hjertesygdom, andre diabetiske komplikationer og mundsundhed.  Ph.d.-forløbets forsknings- og arbejdsopgaver indbefatter bl.a. at forberede, koordinere og gennemføre et studie i samarbejde med resten af forskningsgruppen, hjertelæger på Herlev-Gentofte Hospital (Professor Tor Biering-Sørensen) og tandlæger fra Odontologisk institut (Lektor Christian Damgaard). Der er ikke krav om forskningserfaring, men det vil være en fordel. Hos os får du et godt kendskab til komplikationsforskning indenfor diabetes og vil få et bredt nationalt og europæisk fagligt netværk.

Om Klinisk Forskning på SDCC
SDCC er Skandinaviens største diabetescenter med behandlingsansvar for mere end 11.000 personer med diabetes. SDCC er organiseret i fem enheder: Klinikken, Klinisk Forskning, CoreLab, Uddannelse og Sundhedsfremme.

Klinisk Forskning består af Translationel type 1-diabetesforskning, Translationel type 2-diabetesforskning, Epidemiologisk forskning, Komplikationsforskning, Systemmedicinsk forskning, Klinisk forebyggelse og Diabetesteknologi.

Det tværfaglige samarbejde mellem læger, sygeplejersker, kliniske diætister, fodterapeuter, patientkoordinatorer, bioanalytikere, kliniske forskere samt udviklingsprojekter indenfor sundhedsfremme prioriteres og værdsættes højt.

Vi lægger stor vægt på et godt uddannelses- og undervisningsmiljø, hvor der stilles krav om aktiv deltagelse.

Om forskningsgruppen
I komplikationsforsknings gruppen arbejder vi med kliniske, patofysiologiske og epidemiologiske studier af senkomplikationer til diabetes, dog med særligt fokus på diabetisk nyre- og hjertekarsygdom, men også på neuropati og fodkomplikationer.

Du vil indgå som ph.d.-studerende i denne forskningsgruppe, som består af læger, projektsygeplejersker og bioanalytikere. Vi har et solidt fagligt netværk og faste samarbejdspartnere nationalt såvel som internationalt.

Om projektet og jobbet
Du skal være en aktiv del af projektet, der har til formål at undersøge sammenhænge mellem hjertepumpefunktion og mundsygdomme hos en grupper personer med type 1 og type 2 diabetes som blev hjerteundersøgt for ca. 10 år siden. Nu suppleres hjerteundersøgelsen med en undersøgelse af mundsygdomme (især parodontitis) og sammenhænge mellem problemer i mund og diabetiske komplikationer skal undersøges.

Som ph.d.-studerende i gruppen skal du dels arbejde på egne projekter samtidig med, at du forventes at bidrage til, og dermed lære fra, udførelsen af flere af vores igangværende interventionsstudier. Du får altså en stilling med høj grad af patientkontakt, og du vil få erfaring med store kliniske studier. Der er ligeledes en mulighed for og forventning om, at du deltager i internationale konferencer for på den måde at dele dine forskningsresultater, øge din viden om og kompetencer indenfor diabetiske komplikationer. Der er tæt sparring med din daglige vejleder og gode muligheder for at blive god til at skrive artikler og lave statistiske analyser.

Kvalifikationer

Du skal have dansk autorisation som hhv. læge eller tandlæge.
Du skal kunne tale og skrive flydende dansk og engelsk.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, men også at du er god til at samarbejde med øvrige læger, sygeplejersker og bioanalytikere

Løn og ansættelsesvilkår
For læge: Dansk læge autorisation
For tandlæge: Dansk tandlæge autorisation.

Du ansættes i henhold til overenskomst indgået mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner / mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner.

Løn efter gældende aftaler.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ønsker du at få yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Professor Peter Rossing, tlf. 3091 3383 peter.rossing@regionh.dk eller Overlæge Tine Willum Hansen, tlf. 3091 3103.

Ansøgningsfrist: 19.07.2023

Klik på ”Søg job” for at ansøge om stillingen.

Der afholdes samtaler onsdag d. 26. juli og fredag d. 28. juli eller efter aftale.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 11.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Kontaktperson
    Tine Willum Hansen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2023
  • Regionens jobnr.
    250217
  • Quick-nr.
    450636
  • Indrykningsdato
    16-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Tine Willum Hansen
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2023
  • Regionens jobnr.
    250217
  • Quick-nr.
    450636
  • Indrykningsdato
    16-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Postdoctoral researcher for studying Pituitary Adenomas & Human Endogenous Retroviruses (HERVs)

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Forsker  |  Intern medicin: Endokrinologi

Opslået
18-03-2025

Ansøgningsfrist
10-05-2025