Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Kadetter til projektansættelse omkring fast vagt ved patienter på RH
Vi søger kadetter til et nyt og spændende 2-årigt projekt på Rigshospitalet Blegdamsvej.
Er du god til mennesker – og kan du bevare overblikket i kritiske situationer?
Så kan det være at du kan blive en del af vores nye korps af kadetter til fast vagt.
I Afdeling for Kliniske Portører bliver du som kadet en vigtig del af det daglige arbejde som understøtter de funktioner som findes på hospitalet.
Du bliver en del af et tværfagligt miljø, hvor vi varetager flere specialopgaver tæt på det kliniske arbejde og på patienterne.
Om os
Patienttransport er en del af Servicecentret og dækker Rigshospitalets to matrikler, Glostrup og Blegdamsvej. I Servicecentret er vi i alt ca. 1.700 medarbejdere fordelt ud på 7 enheder, som alle arbejder mod en vision: ”Servicecenteret på Rigshospitalet er den foretrukne partner til drift og service af hospitaler i Danmark”. Det vil vi opnå ved at arbejde målrettet og fokuseret med vores værdisæt, med de 4 overskrifter. Trivsel – Et fælles ansvar, Professionalisme – I det vi gør, Troværdighed – måden vi gør det sammen og Ansvarlighed – forpligtigelse i det vi gør.
Vi udvikler og følger hele tiden med efterspørgslen på forskellige arbejdsopgaver. Det har betydet, at vi er blevet en eftertragtet arbejdskraft på afdelingerne og nu er i gang med et projekt hvor vi arbejder med at udvikle opgaven i forbindelse med faste vagter som sidder hos de patienter som måske ikke selv er i stand til at tilkalde hjælp hos det sundhedsfaglige personale eller som har behov for personlig støtte.
Om stillingen
Du bliver en del af et fællesskab med høj faglighed og godt kammeratskab, i en afdeling, hvor der er behov for en høj grad af fleksibilitet samt overblik og ro, da vi i perioder har travlt.
I afdelingen har vi fokus på at fastholde og udvikle vores faglige kompetencer, og bistår det sundhedsfaglige personale med mange særlige ansvarsområder og specialfunktioner.
Vores arbejde har patienten i centrum og der er derfor behov for en fleksibel og empatisk tilgang i opgaveløsningen.
Den primære opgave vil være overvågning af patienten.
Overvågningen vil inkludere:
- Observation af eventuelle blødninger
- Observation af evt. opkast og afføring
- Hjælp til at indtage føde/væske
- Hjælp til personlig pleje inkl. toiletbesøg
Vi sørger naturligvis for, at du får de rette kvalifikationer i form af målrettede kurser.
Om dig
Din baggrund er ikke vigtig, men det er vigtigt at du er empatisk og har situationsfornemmelse samt interesse for arbejdet med de ofte alvorlige syge, handicappede og døende patienter. Du er fleksibel, omstillingsparat, arbejder selvstændigt og er nysgerrig i forhold til nye opgaver.
Desuden forventer vi at du:
- er en god kollega
- er god til at indgå i tværfaglige samarbejder
- har gode kommunikations- og formidlingsevner
- kan skabe ro og tryghed for patienten
Det vil være en fordel om du kan arbejde med PC på brugerniveau, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Hos os får du et arbejde hvor du er tæt på klinikken og patienterne i et spændende tværfagligt arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Vi har ikke to dage som er ens og har mange afvekslende opgaver samt et godt fagligt fællesskab.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I udgangspunktet er der tale om en projektansættelse i et 2-årigt projektforløb, men finder du interesse for området og har de rette forudsætninger og kompetencer, kan der på sigt være mulighed for at indgå en uddannelseskontrakt med henblik på uddannelse som portør.
Ansættelse forudsætter at du gennemfører 3 påkrævede kurser over en periode på 8 uger med start d. 10. juli 2023. Kurserne kombineres med praktisk arbejde på hospitalet.
Der vil under ansættelsen være løbende evaluering af de faglige kompetencer, som krav for fortsat ansættelse i projektet.
Vi arbejder i skiftende vagter i 24-timers drift og der må derfor påregnes aften, nat og weekendvagter.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads og rygning tillades ikke i arbejdstiden.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Kenneth Deloya på telefon 4042 4081, mail Kenneth.Deloya@regionh.dk
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link i annoncen.
Ansøgningsfrist d. 6. juli 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende, så send din ansøgning så snart som muligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Kenneth Deloya - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Serviceassistent - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
10-07-2023 - Regionens jobnr.
250383 - Quick-nr.
451037 - Indrykningsdato
28-06-2023 -
Ansøgningsfrist
06-07-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Kenneth Deloya - Stillingstype
Serviceassistent - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
10-07-2023 - Regionens jobnr.
250383 - Quick-nr.
451037 - Indrykningsdato
28-06-2023 -
Ansøgningsfrist
06-07-2023 (udløbet)