Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Uddannelsesansvarlig overlæge til Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital

Er du speciallæge i akutmedicin og brænder du for uddannelse - så har vi en jobmulighed til dig! Vi vil være danmarksmester i uddannelse og det er en ambition vi godt tør stå ved - vi er nemlig godt på vej allerede: vi har 16 I-stillinger i akutmedicin som er besat og vi fik SST’s højdespringerpris i år for vores uddannelse - så det går faktisk godt!

– nu søger vi: en uddannelsesansvarlig overlæge til vores afdeling.

Vi udvider og tænker nyt
Om få år flytter vi i nye rammer på det nye Nordsjællands Hospital. Derfor er vi i gang med at skabe en større og stærkere akutafdeling, som er hjertet på det nybyggede hospital. Vi prioriterer uddannelse af både læger og plejepersonale i arbejdet med at opnå gode patientforløb. Derfor søger vi dig, der vil være med til at udvikle specialet og sætte nye standarder for akutområdet. Vi er en egen afdeling i en velfungerende FAM på et akuthospital der ikke plages af overbelægning. Vi modtager, udreder og behandler i runde tal 150 patienter/døgn – vores liggetid er 4 ½ time i akutafdelingen, hvilket lader sig gøre grundet et godt samarbejdsklima i FAM og velfungerende KBA og BDA.

I jobbet får du:

  • mulighed for at udvikle akutmedicinsk uddannelse.
  • at sætte dit præg på uddannelse i akutafdelingen, FAM og på Nordsjællandshospital.
  • tværfagligt samarbejde indenfor egen afdeling og på tværs af FAM med sigte på at skabe et godt uddannelsesmiljø.

Dit ansvarsområde er:

  • Uddannelsen af yngre læger.
  • Udvikle et tværfagligt uddannelsesmiljø i akutafdelingen.
  • Udvikling af vores lægekonsulenters kompetencer hos hhv yngre læger, speciallæger og læger i lægevagten herunder sikre driften af respektive konsulenthold.

Vi ønsker, at du:

  • er speciallæge i akutmedicin.
  • kan se dig selv udvikle det akutmedicinske speciale hos os.
  • er rollemodel og kulturskabende.
  • trives i en travl afdeling, hvor der er fokus på opgaveløsning.
  • har en god portion pionerånd.

Hurtig lindring, klar diagnose og en plan for behandling
Akutafdelingen er hospitalets indgang for akutte patienter i Nordsjælland med 34 modtagepladser og en traumestue med 3 lejer.

I afdelingen har vi klare og solide arbejdsgange for patientens vej gennem afdelingen og et stærkt tværfagligt team, der står klar allerede ved modtagelsen. Vores ambition er at stille diagnosen, lave en behandlingsplan og udsige en prognose for patienten. Selvom vi tager imod mange patienter hver time i døgnet, gør vi os umage med at skabe rolige og gode forløb.

Stærk holdånd med plads til humor og rummelighed

Vores afdeling rummer en række faggrupper, der har arbejdet i årevis inden for akutmedicin. Den rummelighed, som får samarbejdet til at glide, dyrker vi, for selvom her er travlt, skal der være plads til humor og smil. Vores tætte samarbejde under intense rammer skaber stærke relationer, og det betyder, at mange tidligere kolleger er vendt tilbage til os igen – vi har derfor alle stillingerne i plejegruppen besat.

Vi glæder os til at høre fra dig
Udgangspunktet er en fuldtidsstilling med start den 1. november 2023 eller efter aftale. I stillingen forventes du at kunne fungere som bagvagt. Vagten forløber fra 8-22 med tilkald fra hjemmet, og vagtforpligtigelsen sker i henhold til gældende overenskomst.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest den 15. oktober 2023. Når du sender din ansøgning, skal den indeholde en beskrivelse af kompetencer fordelt på de 7 lægeroller.

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 43. 

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Jesper Juul Larsen på tlf. 48296301 eller ved at skrive til jesper.juul.larsen@regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Jesper Juul Larsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2023
  • Regionens jobnr.
    251755
  • Quick-nr.
    454066
  • Indrykningsdato
    22-09-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Jesper Juul Larsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2023
  • Regionens jobnr.
    251755
  • Quick-nr.
    454066
  • Indrykningsdato
    22-09-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæge i Akutmedicin til Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Overlæge & Afdelingslæge  |  Almen medicin & Anæstesiologi & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Kirurgi & Akutmedicin

Opslået
15-01-2025

Ansøgningsfrist
09-02-2025