Bostedet Solsiden: Tværgående medarbejdere
Odinsvej 25, 9870 Sindal
Til dig, der gerne vil arbejde om natten
Er du vild med nattevagter, så er Bostedet Solsiden en spændende arbejdsplads indenfor den social psykiatriske praksis, som vi gerne deler med dig.Din grundfaglighed danner baggrund for din introduktion, du kan være pædagog, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, der er din lyst til at arbejde om natten, som skal være styrende for din ansættelse.
Bostedet Solsiden har i alt 36 borgere, fælles for alle er, at hver borger bor i egen lejlighed. Solsidens 5 afdelinger er fordelt på 2 matrikler. Du vil som nattevagt hovedsagelig få en funktion på Odinsvej med 20 borgere og hvor du sammen med din kollega har ansvaret for borgere i de 2 afdelinger, Æble- og Birkehaven. I vil have et tæt samarbejde med hinanden, og hjælpe hinanden.
Hvis du gerne vil besøge natteamet på Bostedet og møde din kommende kollega, så vil vi gerne lave en aftale om det – ring til afdelingsleder Kirsten Arriens, mobil 22563207 – i tidsrummet 8-15 for at lave en aftale.
Gør en forskel hos os
Borgerne har svære psykiatriske lidelser som skizofreni (enkelte med misbrug) bipolare lidelser, depression og flere borgere har komplicerende somatiske lidelser.
Du kan gøre en forskel og du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor udvikling og faglighed har en stor plads. Vi har en recovery- og rehabiliterende tilgang og du er velkommen til at komme med dine bidrag til arbejdspladsens udvikling.
Har du en høj relationskompetence og en positiv og lærende tilgang til dit arbejdsliv og vil du også gerne deltage i områdets uddannelsesprogrammer og metodeudvikling, herunder i personcentreret omsorg, åben dialog og konflikthåndtering samt lokal supervision og interne læringsmiljøer, så er Bostedet Solsiden lige noget for dig.
Vi har også nogle forventninger til dig:
- At du kan bidrage med ro og overblik
- At du kan skabe sammenhænge mellem forskellige mødetidspunkter
- at du sammen med din kollega prioriterer mellem opgaverne om natten
- At du vil bidrage til et sundt og godt arbejdsmiljø
- At du har gode skriftlige kompetencer, og heri evne til at dokumentere og evaluere indsatser.
- At du vil bidrage til et godt tværfagligt samarbejde med bevidsthed om dine egne og andres kompetencer.
- Og så vil din nattevagtskollega sætte pris på et godt samarbejde og fællesskab ud i natten.
Opstarten og din faglige udvikling hos os
Vi forventer ikke, at du er verdensmester til alt. Vi er gode til at lave strukturerede introforløb, dette uanset om du er helt ny eller har masser af erfaring. Det vigtigste er, at vi sammen går efter at få verdens bedste arbejdsplads.
På Solsiden vil vi have fokus på, at vi er hinandens bedste forudsætninger, og at det er sammen vi skaber det gode og udviklende arbejdsmiljø. Det kræver tillid, ansvarlighed og åbenhed.
Du får gode og kompetente kollegaer, nogle er helt nye, mens andre har mange års erfaring.
Derudover tilbyder vi:
- Målrettet og individuelt tilrettelagt introforløb
- Fast supervision i afdelingerne af ekstern supervisor.
- Deltagelse i møder med dit faglige team og tilrettelagte undervisningsdage
- Mulighed for at sætte dit præg på din arbejdsplads
- Et fast rul 5-2 og mulighed for at bytte samt mulighed for at ønske til vagtplanen og derved mulighed for at tilpasse arbejdet til familieliv og fritid.
Solsiden er et socialpsykiatrisk tilbud i Området for Socialpsykiatri (OSP), Specialsektoren Region Nordjylland.
Vi arbejder ud fra servicelovens §107 og 108, det vil sige ophold af kortere eller længere varighed. Vi tilbyder vores beboere en individuel plan, der er fastlagt i samarbejde med beboernes hjemkommune. Vi arbejder i området ud fra en recovery- og rehabiliterende tilgang og nogle spændende metoder, som du vil blive uddannet i.
Solsidens formål er at skabe de bedste muligheder for, at beboerne kan leve livet godt.
Du kan læse mere om Solsiden på www.solsiden.dk
Praktisk
Stillingen er på 30-32 timer.
Der er ansøgningsfrist den 25. oktober 2023 kl. 12.00 og samtaler den 27. oktober i tidsrummet fra 11.00 – 13.00. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Har du spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Kirsten Arriens, mail kirsten.arriens@rn.dk eller på telefon 22563207 mellem 8.00 og 15.00 på hverdage.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren -
Kontaktperson
Gitte Vejby - Adresse
Odinsvej 25, 9870 Sindal - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2023 - Regionens jobnr.
18698 - Quick-nr.
454863 - Indrykningsdato
10-10-2023 -
Ansøgningsfrist
25-10-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren - Adresse
Odinsvej 25, 9870 Sindal -
Kontaktperson
Gitte Vejby - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2023 - Regionens jobnr.
18698 - Quick-nr.
454863 - Indrykningsdato
10-10-2023 -
Ansøgningsfrist
25-10-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Genopslag: Omsorgsmedarbejder til Komplekse Udviklingsforstyrrelser - Sødisbakke
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
17-03-2025Ansøgningsfrist
10-05-2025 -
Social- og sundhedsassistent søges til psykiatrisk sengeafsnit N1 Rehabiliteringspladser
Psykiatrien - Region Nordjylland | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Social- og sundhedsassistentOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025 -
Genopslag: Pædagog til Komplekse Udviklingsforstyrrelser - Sødisbakke
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistentOpslået
17-03-2025Ansøgningsfrist
10-05-2025 -
Erfaren social og sundhedsassistent søges til intensivt psykiatrisk sengeafsnit med akut modtagelse N6
Psykiatrien - Region Nordjylland | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Social- og sundhedsassistentOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
14-05-2025 -
Pædagog, Ergoterapeut, SOSU-assistent eller Omsorgspædagog – gør en forskel hos Sødisbakke
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistentOpslået
24-04-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025