Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
Afdelingslæge uden vagt søges til Psykiatrisk Afdeling Odense - Universitetsfunktion
Har du mod på, at være med til at definere en helt ny stilling i Mobilteam og Team for Selvmordsforebyggelse, så er dette måske stillingen for dig.
Der søges en afdelingslæge (speciallæge i Psykiatri) til Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion med tiltrædelse 1. marts 2024 eller efter aftale.
Den ledige stilling:
Den ledige stilling er i Mobilteamet og Team for Selvmordsforebyggelse, som drives under samme ledelse og er beliggende sammen i Lokal Psykiatrien i Odense.
Der har tidligere været en afdelingslæge tilknyttet Team for Selvmordsforebyggelse, men der er et ønske om samdrift af de 2 teams og du vil som afdelingslæge skulle medvirke til at virkeliggøre denne vision.
Mobilteamet udreder og behandler patienter indenfor det ikke psykotiske spektrum. Det drejser sig om depression, angst, OCD, patienter med personlighedsforstyrrelse samt patienter med aktivt misbrug. Teamet tilbyder et kortere intensivt behandlingsforløb med mulighed for hjemmebesøg. Forløbet er fleksibel og individuelt tilrettelagt. Mobilteamet har også en del udredningsopgaver, hvor du, som speciallæge kunne bruge dine kompetencer ift. psykopatologisk vurdering. I forløbet vurderes om patienten skal afsluttes til et pakkeforløb i et af de andre teams i Lokalpsykiatrien.
Team for Selvmordsforebyggelse er et tilbud til patienter, som har haft et selvmordsforsøg eller har haft detaljerede og konkrete planer og dermed været tæt på et selvmordsforsøg. Patienterne tilbydes et struktureret behandlingsforløb.
I Mobilteam og Team for Selvmordsforebyggelse er der foruden dig som afdelingslæge ansat 1 overlæge, psykologer, sygeplejersker og sekretærer.
Mobilteamet og Team for Selvmordsforebyggelse har sammen med afdelingens øvrige teams til huse i et stort samlet Lokalpsykiatri med adresse på havnen i Odense.
Mobilteamet har et tæt samarbejde med Det Affektive sengeafsnit og Psykiatrisk Akutmodtagelse.
Mobilteamet har tæt samarbejde med de kommunale Sundhedsplejersker, og har fokusområde ift. behandling af ptt. med efterfødselsreaktioner og fødselsdepressioner.
Mobilteamet har også tæt samarbejde med Odense Kommunes Behandlingscenter for stofmisbrug ift. behandnling af ptt. med aktivt stofmisbrug og mistanke om psykiatrisk lidelse.
Psykiatrisk Afdeling Odense:*
Psykiatrisk Afdeling Odense har 111 senge fordelt på 3 integrerede afsnit, et lukket afsnit og 3 specialiserede åbne afsnit og der er i afdelingen lokalpsykiatriske teams, som er specialiserede.
Afdelingen har universitetsfunktion og har en stor forsknings- og uddannelsesaktivitet, som alle forventes at deltage i.
Afdelingen har rygepolitik, som ikke tillader rygning i arbejdstiden
Vi tilbyder:
- En stilling, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt.
- Mulighed for supervision såvel i team som i speciallægegruppen.
- Mulighed for udvikling af psykoterapeutiske kompetencer.
- Mulighed for udvikling af kompetencer indenfor psykopatologi.
- Ansættelse i et team med kompetente og engagerede medarbejdere.
- Du vil blive en del af en stor gruppe af engagerede speciallæger med kompetencer inden for mange områder.
Vi søger:
- Speciallæge i psykiatri med interesse for og kendskab til det ”ikke psykotiske spektrum”.
- Speciallæge som vil indgå i udvikling af området.
- Du skal have interesse i og gerne kendskab til at arbejde i teams med flere faggrupper.
- Du skal kunne samarbejde med medarbejdere indenfor og udenfor organisationen.
Løn og ansættelsesforhold:
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem FAYL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Supplerende oplysninger:
Faglig funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos sekr. Dorte Østergaard Iversen, telefon 99448904.
For yderligere oplysninger om stillingen kan henvendelse rettes til Ledende overlæge Zoltan Barkanyi, telefon: 51180084 og Cheflæge Sonja S. Rasmussen, telefon 99448902 eller sonja.rasmussen@rsyd.dk
Din ansøgning med beskrivelse af de 7 lægeroller stiles til:
Cheflæge
Sonja S. Rasmussen
Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion
Ansøgningsfrist: Fredag, den 24. november 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 28. november 2023.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark -
Kontaktperson
Dorte Østergaard Iversen - Adresse
J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
227183 - Quick-nr.
456307 - Indrykningsdato
16-11-2023 -
Ansøgningsfrist
24-11-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark - Adresse
J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Dorte Østergaard Iversen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
227183 - Quick-nr.
456307 - Indrykningsdato
16-11-2023 -
Ansøgningsfrist
24-11-2023 (udløbet)