Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Professorsekretær til Psykiatrisk Center København, Forskningsenheden, Frederiksberg

Vi søger en professorsekretær til en delt stilling hos to kliniske professorer i forskningsenheden på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg-matriklen, der er en del af Region Hovedstadens Psykiatri.

Om professorerne

Anders Fink-Jensen er professor i Klinisk Neuropsykiatri og leder af Neuropsykiatrisk Laboratorium samt en klinisk forskningsgruppe. Laboratoriet og den kliniske gruppe består af seniorforskere, ph.d.-studerende og forskningsassistenter, som forsker i Neuropsykiatri, hvilket bl.a. omfatter årsager til og forebyggelse af psykiske lidelser som skizofreni, psykose og misbrug. Der er særligt fokus på at udrede de tilgrundliggende neurobiologiske mekanismer ved psykiatriske sygdomme og mekanismerne bag den medikamentelle behandling af disse.

Kamilla Miskowiak er professor i Kognitiv Neuropsykiatri og leder af NEAD (Neurocognition and Emotion in Affective Disorders) Centeret. NEAD Centeret består af 4 ph.d.-studerende, 4 postdocs, 1 forskningssygeplejerske, 1 skolarstipendiat studerende og 20 tilknyttede forskningsassistenter (psykologi- og medicinstuderende). Gruppen forsker i depression og bipolar lidelse (mani og depression) og har til formål at afdække biomarkører for disse affektive lidelser, at udvikle nye biologiske og psykologiske behandlinger for hukommelses- og koncentrationsbesvær ved lidelserne samt afdække de neuropsykologiske og hjernemæssige mekanismer for eksisterende og ny behandling.

Din hverdag hos os

Du skal hjælpe med administrativ bistand, der understøtter professorernes arbejde med klinisk forskning og undervisning. Derudover er det en væsentlig opgave at sikre økonomistyring- og opfølgning af professorernes forskningsprojekter. Nærmeste samarbejdspartner og leder er de to professorer. Du samarbejder også med forskningsenhedens medarbejdere, samt klinikkens øvrige medarbejdere, og vil indgå i samarbejdet omkring forskningsprojekterne. Desuden er der samarbejde med centrets økonomiafdeling samt samarbejde med Københavns Universitet og vores undervisere.

På Psykiatrisk Center København er der pt. ansat 5 professorsekretærer, og du vil have mulighed for at sparre omkring opgavevaretagelsen i dette netværk. Ligesom du har mulighed for at sparre omkring økonomistyringsopgaverne med centrets økonomiafdeling, samt med det centrale forskningsteam i Region Hovedstadens Psykiatri.  

Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og kan bl.a. inkludere:

  • Økonomistyring- og økonomiopfølgning på forskningsprojekter/konti
  • Administrativ understøttelse i forbindelse med forskningsprojekter, herunder indrapportering af publikationer mv. samt bistå ved indberetning af årlig forskningsstatistik
  • Korrektur af faglige dokumenter og videnskabelige artikler
  • Opdatering af forskergruppens hjemmeside ved nye publikationer og medarbejdere
  • Kursus- og undervisningsplanlægning og -koordination i såvel universitetsregi som i klinisk regi (faste årlige kurser)
  • Bistand til ph.d.-studerende, herunder bistand ved ph.d.-forsvar og -eksaminer og PCK´s forskningsdage
  • Programplanlægning for nyansatte læger og medicinstuderende
  • Kalenderstyring og mødeforberedelse, samt rejseplanlægning
  • Diverse koordinationsopgaver for forskningsenheden og klinikkens øvrige personale herunder bestilling af varer og services.

Vores forventninger til dig

Du kan have en baggrund som regnskabsuddannet, kontoruddannet, evt. lægesekretær. Det vigtigste er, at du har en interesse for forskning og psykiatri og kan bekræfte følgende forventninger:

  • Du har god økonomiforståelse, og interesse for at varetage den daglige økonomistyring og opfølgning på forskningsprojekter/konti
  • Du kan lide at arbejde med mange forskelligartede opgaver, og kan samarbejde på tværs på flere forskellige niveauer i en stor organisation
  • Du har erfaring med sekretærfunktion og kursuskoordinering. Gerne projekterfaring
  • Du er serviceminded, selvstændig og proaktiv
  • Du har gode kommunikations- og formuleringsevner på dansk og engelsk i skrift og i tale

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er på fuldtid svarende til 37 timer per uge.

Tiltrædelse snarest muligt og senest  den 1. februar 2024.

 

Ansøgningsfristen er den 8. december, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 50.

 

Kontakt

Ved spørgsmål til jobbet kan du kontakte professor Anders Fink-Jensen tlf. 22755843 eller professor Kamilla Woznica Miskowiak på 38647087.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Anders Fink-Jensen
  • Adresse
    Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2024
  • Regionens jobnr.
    252891
  • Quick-nr.
    456483
  • Indrykningsdato
    22-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Anders Fink-Jensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2024
  • Regionens jobnr.
    252891
  • Quick-nr.
    456483
  • Indrykningsdato
    22-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til døgnafsnit med almenpsykiatrisk afsnit samt ældrepsykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hilleræd
Lægesekretær

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
12-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Uddannet SAK/lægesekretærer søges til Hukommelsesklinikken, Herlev Hospital. Vil du være med på vores fantastiske hold? Vi leder dig som vil være med til at gøre en forskel

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Lægesekretær

Opslået
16-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sekretær/sundhedsadministrativ koordinator (SAK)

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
24-04-2025

Ansøgningsfrist
08-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Teamkoordinator og sekretær til Afdeling for Kæbekirurgi

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
06-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
25-04-2025