Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 12, 4600 Køge

Overlæge til Hørecenteret Sjællands Universitetshospital

Vi har en stilling som afdelingslæge eller overlæge ledig til besættelse pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
  • Har stor erfaring med audiologi.
  • Har lyst til at arbejde med audiologi
  • Sætter samarbejde højt
  • Er målrettet, ansvarsbevidst og selvstændig
  • Deltager i uddannelsen af yngre læger på afdelingen
  • Har mod på udvikling og forskning

Vi tilbyder:

  • Deltagelse i et godt tværfagligt miljø med fokus på høj faglighed
  • Mulighed for deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter
  • Mulighed for deltagelse i undervisning af yngre læger og studerende
  • Mulighed for at kombinere med en stilling på kirurgisk ØNH SUH Køge

 

Lidt om os;

Hørecenter Sjælland i Køge varetager udredning og behandling af komplicerede høretab hos både børn og voksne. Der er ca. 50 ansatte i Hørecenteret heriblandt 3 overlæger og en læge i hoveduddannelse. Hørecenteret er beliggende overfor selve sygehuset i Køge på Lykkebækvej 12.

Hørecenteret holder til i et nybygget hus, der er indrettet til formålet. Udover selve hørecenteret består høreområdet i Region Sjælland også af fire audiologiassistent-betjente høreklinikker i hhv. Roskilde, Slagelse, Næstved og Nykøbing F. Alle fire lokalklinikker har et tæt samarbejde med Hørecenteret og de kommunale kommunikationscentre.

Vi har i hørecenteret stort fokus på udvikling og anvendelse af nye teknologier til gavn for vores patienter, og vi forestiller os, at du som læge i afdelingen kommer til at indgå i udvikling og afprøvninger af både nyt medicinsk udstyr og nye samarbejdsformer.

Hørecenter Sjælland er en del af Øre-, Næse-, Hals- Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge. Afdelingen har en stor klinisk forskningsaktivitet med et udbredt samarbejde med andre afdelinger og institutioner og med andre nationale og internationale forskere.

Vi lægger stor vægt på tværfagligt, såvel som tværsektorielt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning. Der arbejdes tværfagligt omkring de enkelte patientforløb med inddragelse af patient og pårørende. Det tværfaglige samarbejde involverer et tæt samarbejde med andre afdelinger i regionen og på Sjællands Universitetshospital herunder børneafdelingerne, anæstesien og Billeddiagnostisk Afdeling samt andre hospitaler og primærsektoren med et særligt fokus på samarbejde med de praktiserende øre-næse-halslæger.
Vi behandler alle aldersgrupper fra nyfødte børn til ældre borgere, og har adgang til behandling med såvel konventionelle høreapparater som avancerede høreapparater såsom knogleforankrede høreapparater. Vi udreder borger mhp. cochlear implant operation. Vi behandler borgere med svær tinnitus, støjoverfølsomhed, børn i auditory verbal therapy forløb m.fl. 

Yderligere information:
kan du få ved at kontakte cheflæge Bahareh Philipsen bahp@regionssjælland.dk tlf. 21510535

 

 

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Bahareh Philipsen
  • Adresse
    Lykkebækvej 12, 4600 Køge
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Oto-rhino-laryngologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    031981
  • Quick-nr.
    458130
  • Indrykningsdato
    07-01-2024
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 12, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Bahareh Philipsen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Oto-rhino-laryngologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    031981
  • Quick-nr.
    458130
  • Indrykningsdato
    07-01-2024
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job