Region Sjælland
Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk
Overlæge eller afdelingslæge søges til OPUS team, Psykiatrien Holbæk
Bliv en del af en moderne psykiatriorganisation i Region Sjælland med et stærkt fagligt miljø, ambitioner om høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb.
Vi søger en speciallæge/afdelingslæge til vores OPUS Vest team, som er en del af den fælles Distriktspsykiatri Holbæk, Kalundborg og Nykøbing Sj.
Vores organisation
Vi tilbyder dig en spændende stilling med stor selvstændighed og fleksibilitet på en arbejdsplads i konstant udvikling. Vi lægger stor vægt på en kultur, der er præget af dialog og respekt. Vi arbejder med udviklingen af en recovery orienteret psykiatri med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i patientforløbene. En psykiatri hvor patienterne gerne vil modtage behandling, og medarbejderne gerne vil arbejde.
OPUS Vest: Dækker hele Psykiatrien Vest i Region Sjælland. Vi arbejder ud fra OPUS konceptet og tilbyder patienter et intensivt behandlingsforløb i op til 2 år. Vi har et tæt og godt samarbejde med Kompetencecenter for Debuterende Psykose i Roskilde. Vi har for ca. 2 år siden samlet alle OPUS behandlere i Psykiatrien Vest og dannet et stort fælles OPUS Vest team. Denne sammenlægning har været en succes, og der er kommet mange positive tilbagemeldinger fra såvel OPUS behandlere, specialpsykolog og speciallæge.
Vores OPUS team består af 1 speciallæge, 1 specialpsykolog, 12 OPUS sygeplejersker, 1 lægesekretær samt bistand fra socialrådgiver fra FACT. Vores distriktspsykiatri arbejder efter F-ACT modellen i tværfaglige teams med ordinært ansatte speciallæger i psykiatri, sygeplejersker, pædagog, specialpsykolog, socialrådgiver og peermedarbejder tilknyttet.
Ledelsen er 3-delt med sygeplejerske, specialpsykolog og speciallæge i psykiatri.
Din hverdag i OPUS
Din primære base vil være i Distriktspsykiatriens lokaler i Holbæk, i tæt relation til Holbæk Sygehus. Idet OPUS Vest teamet består af behandlere fra flere matrikler, vil der også ugentligt være dage med fremmøde på de øvrige matrikler samt virtuelle samtaler. Vi har OPUS behandlere som til dagligt sidder i Distriktspsykiatrien i Holbæk, Nykøbing Sj., Kalundborg, Slagelse og Sorø/Ringsted.
Kerneopgaven er udredning og behandling af patienter, med sværere psykiatriske lidelser og tilstande indenfor det psykotiske område. Ligeledes deltager man i det daglige arbejde med journaloptagelse på nyhenviste patienter, bestilling og kontrol af blodprøver, receptudstedelse og tilsynsopgaver på Holbæk Sygehus.
Distriktspsykiatrien foretager elektive tilsyn på Holbæk Sygehus en gang om ugen. I dagstid på hverdage foretager vi akutte tilsyn i perioden 08:00-14:00, samt stuegang på dobbeltindlagte patienter.
Vores forventninger til dig
Vi søger en lægelig kollega, som er interesseret i og motiveret for, at understøtte det eksisterende tværfaglige samarbejde. Der afholdes ugentligt læge/psykolog konference, hvor der i et trygt rum er mulighed for at drøfte patientsager og diagnostiske udfordringer.
Fra ledelses side er der fokus på medarbejdernes trivsel i forhold til egen faggruppe, øvrige faggrupper og i forhold til ledelse. Der vil forventeligt til stillingen knyttes vejlednings- og undervisningsopgaver i forbindelse med yngre lægers videreuddannelse.
Vi tilbyder fleksibel arbejdstilrettelæggelse og en attraktiv lønpakke. Der kan være mulighed for at arbejde nogle dage fra vores onlineklinik i København.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på lægeoverenskomst 37 timer pr. uge og ønskes besat fra 1.april 2024 eller efter aftale. I henhold til Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).
Du kan læse mere om Region Sjælland som arbejdsplads her.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information og/eller har du lyst til at komme på et uforpligtende besøg, så kontakt ledende overlæge Dorte Remmer, ledende specialpsykolog Mia Rydahl, oversygeplejerske Katrine Runge eller konstitueret cheflæge Martin Markvardsen.
Ansøgningsfrist 18. februar 2024 og ansøgere indkaldes løbende til samtale.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Dorte Remmer - Adresse
Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk - Stillingstype
Læge, Overlæge, Afdelingslæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2024 - Regionens jobnr.
032391 - Quick-nr.
458880 - Indrykningsdato
25-01-2024 -
Ansøgningsfrist
18-02-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Dorte Remmer - Stillingstype
Læge & Overlæge & Afdelingslæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2024 - Regionens jobnr.
032391 - Quick-nr.
458880 - Indrykningsdato
25-01-2024 -
Ansøgningsfrist
18-02-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Overlæge til Ældrepsykiatrien – Psykiatrien Syd, Vordingborg (forlænget)
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Læge | PsykiatriOpslået
08-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025 -
Reservelæge til uklassificeret stilling, Psykiatrisk Klinik Holbæk
Psykiatrien | Birkevænget 9, 4300 Holbæk
Læge & Reservelæge | PsykiatriOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
04-05-2025 -
Consultant / Specialist Psychiatrist - Forensic Psychiatric Outpatient Clinic, Slagelse
Psykiatrien | Allén 15, 4180 Sorø
Læge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
28-02-2025Ansøgningsfrist
19-06-2025 -
Consultant / Specialist Psychiatrist - Forensic Psychiatric Outpatient Clinic, Slagelse
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
28-02-2025Ansøgningsfrist
20-06-2025