Team for Lindrende behandling, Thisted
Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Sygeplejerske til Team for Lindrende Behandling i Thisted
Brænder du for et arbejde, hvor den holistiske patienttilgang er i højsædet? Hvor patientens og dennes families symptomer og udfordringer er i fokus? Hvor du kan anvende din store faglige ballast og evne til at tænke kreativt for at skabe de mest optimale rammer og løsninger for patienterne?Har du lyst til at udvikle og styrke det palliative tilbud for borgerne i vores område, og er du en stærk formidler og underviser med lyst til også at løfte vores samarbejdspartnere?
Så læs med her:
Team for Lindrende Behandling i Thisted (TLB) søger en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer per uge.
Om os:
TLB har til huse på Aalborg Universitetshospital, Thisted, men er organisatorisk hjemhørende under Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.
Vi dækker et optageområde på knap 100.000 nordjyder og er det specialiserede palliative tilbud for borgerne i Thisted, Morsø Kommuner samt den sydlige del af Jammerbugt Kommune. Vi har til ethvert tidspunkt ca. 60-70 samtidige patientforløb. Ca. 90% af patienterne har en cancerdiagnose, mens øvrige ca. 10% har terminal medicinsk sygdom.
TLB yder specialiseret palliation og arbejder overordnet på at udvikle, implementere og udføre en helhedsorienteret palliativ indsats til mennesker med livstruende sygdom og en kompleks symptombyrde.
Vi arbejder ud fra WHO’s og Sundhedsstyrelsens definitioner på palliation, hvor begrebet Total Pain står centralt. Derfor består vores opgave i at lindre lidelse indenfor såvel det fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle domæne.
TLB tæller 2,5 sygeplejerske, en læge, en psykolog samt fast tilknytning af fysioterapeut, socialrådgiver og sygehusets hospitalspræst.
TLB har alene ambulant funktion, der er ikke tilknyttet et sengeafsnit. Imidlertid har Medicinsk Afdeling M5 4 senge hvortil TLB’s patienter har fortrinsret.
TLB arbejder sammen med de to øvrige teams under Aalborg Universitetshospital placeret i Aalborg og Farsø, ligesom der er samarbejde med de regionale Hospices i Region Nord og Midt. Desuden er der tæt samarbejde med husets øvrige afdelinger, de praktiserende læger og hjemmesygeplejen.
Funktionsområde:
- Udefunktion/ambulant funktion, hvor teamet, som konsulenter og rådgivere, udøver lindrende behandling ved alvorligt syge patienter og deres familie i eget hjem.
Der er ofte behov for en tværsektoriel koordinerende indsats som en indbygget del af arbejdet.
Udover hjemmebesøg er der også mulighed for at tilse patienter ambulant på sygehuset. - Tilsynsfunktion i huset, særligt i tilknytning til M5, hvor teamet hver morgen deltager i afdelingens tavlemøde med henblik på gensidig sparring.
- Rådgivning af samarbejdspartnere i såvel primær-, som sekundærsektoren.
- Undervisningsopgaver er en integreret del af arbejdet i teamet. Vi har undervisningsopgaver på social og sundhedsskolen, på sygeplejeuddannelsen og på efteruddannelsen af hjemmesygepleje og hjemmepleje i Thisted Kommune.
- Dansk autorisation som sygeplejerske.
- Gerne fagområdegodkendt specialistuddannelse i palliation eller tilsvarende dokumenteret uddannelse indenfor området - eller lyst til at erhverve dig dette.
- B-kørekort
- Dokumenteret bred klinisk erfaring (og evt. uddannelse) indenfor kræftområdet og medicinske patienter.
- I stand til at anvende almindeligt IT-udstyr og programmer (EPJ, Teams, FMK osv.)
- Du er engageret, fleksibel og har gode medmenneskelige og kommunikative evner.
- Du er en god holdspiller, der samtidig evner at arbejde selvstændigt.
- Du er nysgerrig, har lyst til at lære nyt og har udviklet en ægte interesse for det palliative felt.
- Du ønsker at løse teamets kerneopgave og bidrager naturligt til såvel kvalitetssikring som til den videre udvikling af teamet og dets tilbud.
- Du trives i at skulle udvise overblik og evner at koordinere indsatsen både på tværs af teamet og tværsektorielt.
- Udføre ansvarlig og god klinisk sygepleje i det tværfaglige team. Du skal evne selvstændigt at planlægge og varetage konsultationsarbejde i forbindelse med opfølgningen af patienterne.
- Medvirke til at patienter og pårørende kontinuerligt ydes relevant pleje og gives relevante tilbud i forløbet.
- Medvirke til at sikre kontinuitet i forløbet uanset hvor patienten måtte befinde sig.
- Iværksætter den nødvendige pleje og behandling i samarbejde med det øvrige team.
- Rådgiver og vejleder såvel patient, pårørende og kolleger ud fra de gældende problemstillinger.
- Grundig oplæring og indføring i teamets arbejdsopgaver det første år.
- Mulighed for uddannelse i palliation på forskellige niveauer.
- Kolleger med stor erfaring, høj faglig kompetence og stort engagement.
- Vekslende arbejdsdage hvor ikke alt kan forudses ved dagens start.
- Høj grad af autonomi i det daglige arbejde.
- Ugentlige tværfaglige konferencer og månedlig undervisning internt i teamet.
- Mulighed for at deltage i nationale såvel som internationale faglige arrangementer.
Formalia:
Der er ansøgningsfrist d. 21.02.2024. Der er opstart i jobbet d. 01.04.2024 eller efter aftale.
Vi afholder samtaler d. 27.02.2024. Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.
På Aalborg Universitetshospital er det besluttet, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansættes på afdelingsniveau frem for afsnitsniveau og alle stillinger er med vagtforpligtigelse. Intentionen med ændringen er blandt andet at understøtte kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne samt medvirken til at øge og styrke de sygeplejefaglige kompetencer.
Dit primære ansættelsessted vil være Team for Lindrende Behandling, Thisted. Du må forvente eventuelt også at skulle gøre tjeneste ved andet vagtbærende afsnit på Thisted sygehus. Der vil blive orienteret nærmere herom ved ansættelsessamtalen.
Om Aalborg Universitetshospital: https://aalborguh.rn.dk/genveje/om-aalborg-universitetshospital
Hvis du vil vide mere:
Så er du velkommen til at kontakte:
Funktionsansvarlig afdelingslæge Kristian Qvist, Team for Lindrende Behandling på mail: k.qvist@rn.dk eller på tlf. 97651159
Chefsygeplejerske Hanne Hartmann, Onkologisk afdeling på mail: hanne.hartmann@rn.dk eller på mobil: 51160836
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Hanne Hartmann - Adresse
Højtoftevej 2, 7700 Thisted - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2024 - Regionens jobnr.
19077 - Quick-nr.
459375 - Indrykningsdato
05-02-2024 -
Ansøgningsfrist
21-02-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Højtoftevej 2, 7700 Thisted -
Kontaktperson
Hanne Hartmann - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2024 - Regionens jobnr.
19077 - Quick-nr.
459375 - Indrykningsdato
05-02-2024 -
Ansøgningsfrist
21-02-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Sygeplejersker søges til Psykiatrisk akut modtagelse og intensivt sengeafsnit N6
Psykiatrien - Region Nordjylland | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
SygeplejerskeOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
29-04-2025 -
To ambulante sygeplejersker til Ambulatorium for Psykoser
Psykiatrien - Region Nordjylland | Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
SygeplejerskeOpslået
23-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Ambulatoriet for Angst og Personlighedspsykiatri søger sygeplejerske med bred erfaring i sygepleje til patienter med psykiatriske lidelser
Psykiatrien - Region Nordjylland | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
SygeplejerskeOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
13-05-2025 -
Sygeplejerske til fast stilling til operations- og ambulatorieafsnit for Gynækologi og Obstetrik på afdeling for Kvindesygdomme, Regionshospital Nordjylland Hjørring
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
07-04-2025Ansøgningsfrist
30-04-2025 -
Er du et friskt pust og kunne du tænke dig at få ny luft under vingerne – så bliv en del af lungeholdet
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
23-04-2025Ansøgningsfrist
16-05-2025