Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Københavnsvej 33, 3400 Hillerød

Ejendomsfunktionær/relationsmedarbejder

Ejendomsfunktionær OG relationsmedarbejder – kombineret stilling.

Helt særlig kombinationsstilling hvor du skal anvende flere slags fagligheder.  

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. maj 2024.

Vi har oprettet en stilling hvor du skal arbejde 20 t/ugen som ejendomsfunktionær i serviceteamet og 17 timer om ugen som relationsmedarbejder.

Orion er et specialiseret bo- og rehabiliteringstilbud til voksne mennesker med særligt komplekse psykosociale vanskeligheder som psykiske lidelser, rusmiddelbrug og til tider voldsom adfærd. Orion består af 34 boliger fordelt på 3 områder og et Kulturhus med værksteder, café og administration.

Du skal arbejde 2-3 dage om ugen i dagstiden som ejendomsfunktionær og 2-3 dage om ugen som relationsmedarbejder i enten dag- eller aftentjeneste med fastlagt tjeneste hver 3. weekend.
Stillingen er således med kombineret arbejdstid mellem dagstjeneste og aftentjeneste.

Vi vil skelne imellem hvornår du varetager hvilke roller så du kan dedikere dig til det arbejde som skal løses enten ejendomsfunktionær eller relationsmedarbejder. Men vi forventer at der vil opstå mulighed for at kunne flette de to roller sammen hvis du gennem dine relationer til beboerne som relationsmedarbejder får anledning til at motivere til fx skånejob i serviceteamet eller inddrage dem på meningsfuld vis. Eller hvis der i aftentimerne opstår behov for dine kompetencer som ejendomsfunktionær hvis noget går i stykker eller på anden vis skal varetages.

Som ejendomsfunktionær indeholder stillingen vedligehold af Orions bygninger og inventar, reparationer, opsyn med tekniske anlæg, tilsyn med vand, varme og el, hjælp ved ind- og udflytninger samt renovering af lejlighederne, opsøgende arbejde i forhold til at Orion altid skal tage sig pænt og vedligeholdt ud, affaldshåndtering, oprydning og forefaldende opgaver. Dine to kollegaer er uddannet tømrer og elektriker så vi ser det som en fordel hvis du kan bidrage med en håndværksmæssig baggrund som kan supplere dette.

Som relationsmedarbejder indeholder stillingen opgaver med at skabe omsorg og tryghed for beboerne, arbejde med personlige udviklingsmål, hjælp med praktiske gøremål i hverdagen (som rengøring, tøjvask og personlig pleje), hjælp omkring samarbejdet med de pårørende, kommune og behandlingspsykiatri eller andre eksterne aktører og samvær, aktiviteter og fælles oplevelser.

På Orion arbejder relationsmedarbejderne i team og vi har i alt 3 teams. Du vil blive ansat som relationsmedarbejder i team 3.

Vores nye kollega

  • Har erfaring indenfor ejendomsservice og en håndværksmæssig baggrund.
  • Har en faglig uddannelse indenfor enten det socialfaglige felt eller det sundhedsfaglige felt – det kunne fx være pædagog, SSA eller lignende og/eller at du har en personlig erfaring med at komme sig (erfaringskompetence). Du har egne personlige levede erfaringer med at komme dig over en psykisk lidelse og/eller sociale vanskeligheder eller egne erfaringer med et problematisk forbrug af rusmidler
  • Kan løse opgaver på Orions grønne arealer.
  • Er serviceminded og kan arbejde i en hverdag med mangeartede opgaver, der skal struktureres og prioriteres.
  • Kan arbejde og trives i et miljø, der til tider er uforudsigeligt, og hvor det planlagte hurtigt kan skifte.
  • Du er god til skriftlig dokumentation og har dertilhørende it-kundskaber
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, som bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Du har mod på at arbejde i meget konfliktfyldte situationer
  • Du har evne og lyst til dialog og refleksion over egen og kollegers praksis
  • Har et rummeligt syn på andre mennesker og kan udføre opgaver sammen med mennesker hvis liv er præget af kaos og svære problemstillinger
  • Er mødestabil.
  • Kørekort er et krav

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion samt tid til refleksion
  • Faglig sparring, supervision og undervisning
  • Et arbejds- og levemiljø, hvor sikkerheden og forebyggelse er højt prioriteret
  • Fordelagtig seniorpolitik
  • Et tæt samarbejde mellem både serviceteam og relationsmedarbejderne.

Vi opfordrer alle med ovennævnte kvalifikationer, uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Send din ansøgning til os senest tirsdag den 5. marts 2024. Ansøgningen sendes elektronisk via vores e-rekrutteringssystem.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt forstander Dickte Toft på mobil 21 13 07 61

Vil du vide mere om Orion, så besøg vores hjemmeside: www.orion.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Dickte Gunnhild Noël Toft
  • Adresse
    Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Portør
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    254110
  • Quick-nr.
    459640
  • Indrykningsdato
    09-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-03-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Adresse
    Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Dickte Gunnhild Noël Toft
  • Stillingstype
    Portør
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    254110
  • Quick-nr.
    459640
  • Indrykningsdato
    09-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-03-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job