Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Marielundvej 25, 2730 Herlev

Laborant til mikrobiologisk QC

Trives du med at arbejde i renrum? Har du lyst til at arbejde med mikrobiologiske analyser? Drømmer du om varierede arbejdsdage, hvor opgaverne også kan være i det kemiske lab eller på kontoret? og ønsker du et job med stor frihed og god work-life-balance? Så er du måske vores nye kollega

Om os:

QC er en del af Region Hovedstadens Apotek. Apoteket producerer et bredt sortiment af registrerede og magistrelle lægemidler (lægemidler til den enkelte patient eller mindre patientgruppe). Det brede sortiment betyder at QC-laboratoriets arbejdsopgaver er meget varierede, og dagligdagen er præget af vores nære kontakt til apotekets produktion. Geografisk ligger vi på Marielundvej 25 i Herlev.

I QC har vi ansvaret for analyser af råvarer, mellemprodukter og færdigvarer, samt modtagelse og aflæsning af hygiejneprøver fra alle Apotekets produktionsenheder. Vi udfører en lang række mikrobiologiske, biokemiske, kemiske, og tablettekniske analyser. Vores rammer er gode i moderne lokaler, og vi har vores egne renrum hvori vi bl.a. laver TFS (test for sterilitet). Derudover udfører vi mikrobiologiske metoder så som LAL (kinetisk turbidimetri), TAMC/TYMC og analyser for specifikke mikroorganismer.

QC’s personalegruppe har en god aldersspredning og er sammensat af 10 akademikere og 13 teknikere/laboranter. Denne stilling er en udvidelse af vores mikrobiologiske team, som pt. består af to laboranter og to akademikere

Om jobbet:

Du bliver en del af et dygtigt laborantteam, hvor I gerne hjælper hinanden med at løse dagens opgaver. Dagligdagen er varieret, og du har god mulighed for at præge dine arbejdsopgaver. Som din primære start-opgave vil du blive lært op i TFS (test for sterility)-analyser som foregår i vores renrum, og i aflæsning af hygiejneprøver. Når du er oplært i TFS, vil du i samarbejde med to kolleger have ansvaret for at lave TFS-analyser på vores produkter.

Dine andre opgaver vil afhænge af dine interesser og kompetencer: De kan være af administrativ art, fx opdatering af instrukser og procedurer, være udførsel af biokemiske analyser (Heparin- og/eller LAL-analyser) eller foregå i det kemiske laboratorium, hvor der udføres analyser på både råvarer og færdigvarer.

Om at arbejde i QC’s renrum:

Du møder på dagen uden make-up og neglelak, og med kortklippede negle. Forud for indgang i første sluse vil du:

  • Have iklædt dig hvidt arbejdstøj
  • Tage alle smykker af, og sætte langt hår op.
  • Finde alle prøver og materialer frem
  • Desinficere alle beholdere med prøver og materialer og stille dem på rullebord.

Inde i første sluse vil du:

  • Vaske hænder omhyggeligt
  • Tage hue, handsker og træsko på
  • Desinficere alle beholdere og stille dem på nyt rullebord.

I anden sluse vil du:

  • Tage mundbind, yderhandsker og heldragt på. Du balancerer på et ben (skiftevis) når du tager heldragt på.
  • Skifte træsko
  • Desinficere og stille beholdere på nyt rullebord

I renrummet vil du:

  • være helt på egen hånd, typisk i 1-1,5 time, så det er vigtigt at du kan lide at arbejde alene og selvstændigt.
  • arbejde i LAF-bænk med langsomme og omhyggelige bevægelser, dette holder mængden af støv i rummet på et absolut minimum.
  • ikke medbringe papirer, derfor kommer du til at lære procedurerne udenad under din oplæring.

Kvalifikationer:

Vi forventer at du:

  • er uddannet laborant
  • kan arbejde sterilt og har lyst til at arbejde i renrum nogle dage om ugen
  • har en god hukommelse og en rolig hånd
  • kan formulere dig mundtligt og skriftligt på dansk
  • bidrager positivt til teamsamarbejdet og samtidig kan arbejde selvstændigt

Og det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring inden for et eller flere af vores faglige områder:

  • arbejdet i et GMP-laboratorium
  • mikrobiologiske analyser
  • LIMS
  • fysisk-kemiske analyser
  • biokemiske analyser (fx Heparin eller LAL-analyse)
  • kromatografiske analyser

Ansættelsesvilkår:

Vi er en familievenlig arbejdsplads med flexordning og 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Starttidspunkt: 1.maj eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningsprocessen:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte laborant Rikke Bohl på mail: rikke.bonne.bohl@regionh.dk eller QC-leder Rikke Lolck (ikke i uge 10) på 2026 9097

Ansøgningsfristen er 20.marts 2024, og vi forventer at afholde 1.runde samtaler i uge 14 og 15.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Kontaktperson
    Rikke Lolck
  • Adresse
    Marielundvej 25, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Laborant
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    254446
  • Quick-nr.
    459922
  • Indrykningsdato
    16-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Adresse
    Marielundvej 25, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Rikke Lolck
  • Stillingstype
    Laborant
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    254446
  • Quick-nr.
    459922
  • Indrykningsdato
    16-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job