Vil du arbejde med både somatik og psykiatri i vores ældrepsykiatriske afsnit i Hillerød?
Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og har du lyst og mod på et spændende job på et åbent ældrepsykiatrisk døgnafsnit? Vil du arbejde med både somatik og psykiatri? Så bliv del af vores team af meget fagligt dygtige, engagerede og søde kollegaer.
Hvem er vi?
Vi arbejder med de meget komplekse problemstillinger, der følger med at have en psykisk sygdom - fortrinsvis depression - kombineret med aldersbetingede somatiske lidelser.
Vi har plads til 16 patienter over 70 år og indlæggelsestiden er gennemsnitligt 25 dage.
Dit ansvarsområde og arbejdsopgaver
Din primære opgave vil være psykiatrisk sygepleje til ældre patienter. Vores patienter er oftest selvhjulpne, og vores hovedfokus er derfor psykiatri. Vi arbejder helhedsorienteret, med patienten og deres pårørende i centrum. Du derfor også få brug for at anvende dine somatiske kompetencer særligt i forhold til infektioner, smertebehandling, diabetes, kardiologi og respiratoriske problemstillinger. Dette gør hverdagen spændende, og giver dig mulighed for at udvikle dig bredt fagligt.
Dine observationer og samtaler med patienterne er meget vigtige og danner baggrund for deres behandlingsplan, desuden har du medindflydelse og medansvar i forhold til dit arbejde, blandt andet i forhold til kontaktpersonsordningen, hvad der skal sættes fokus på og forbedringer.
Vi arbejder både mono- og tværfagligt, og der er derfor altid mulighed for dialog og sparring med kollegaer.
Vi har aldrig overbelægning, vi prioriterer refleksion og faglig omhyggelighed og vi planlægger altid udskrivelse af patienterne i så god tid, at du får mulighed for at afslutte forløbet med patienten på en ordentlig måde.
Hos os får du
- Individuelt tilrettelagt introduktion og oplæring, tilpasset dit erfaringsniveau og en erfaren mentor.
- Ugentlig tværfaglig supervision ved psykolog og ugentlig undervisning i afsnittet.
- Mulighed for efteruddannelse og tilbud om kurser inden for kognitiv adfærdsterapi og konflikthåndtering.
- En leder og kollegaer der vægter en ordentlig omgangstone og et godt og trygt arbejdsmiljø.
- Kollegaer der støtter hinanden i faglig udvikling.
- En stabil personalegruppe bestående af en god blanding af kollegaer, der har været i afdelingen i mange år, og enkelte, der har været her i et par år.
- Indflydelse på din vagtplan, f.eks. om du vil arbejde hver anden eller tredje weekend.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Er sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med dansk autorisation.
- Har lyst til at indgå i et godt arbejdsfællesskab.
- Sætter patienten og deres pårørende i centrum.
Løn- og vilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Hvis du er sygeplejerske, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Hvis du er social- og sundhedsassistent, ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at ringe eller komme forbi og se afsnittet. Kontakt oversygeplejerske Joan Søjberg Madsen på telefon 51 56 13 29, eller på mail: joan.soejberg@regionh.dk . Vi har til huse på Dyrehavevej 48 i Hillerød.
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og autorisation/eksamensbevis via linket på siden senest mandag den 20. maj 2024.
Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 22. maj 2024.
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på ”Job i Psykiatrien”
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Joan Søjberg Madsen
joan.soejberg@regionh.dk
51561329 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
256081 - Quick-nr.
462737 - Indrykningsdato
03-05-2024 -
Ansøgningsfrist
20-05-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til Danmarks eneste psykiatriske akutafsnit for børn og unge i Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
08-05-2024Ansøgningsfrist
22-05-2024 -
Social- og sundhedsassistent – Vil du arbejde med miljøterapeutisk sygepleje, hvor patienten er i fokus?
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 6, 2750 Ballerup
Social- og sundhedsassistentOpslået
07-05-2024Ansøgningsfrist
26-05-2024 -
Social- og sundhedsassistent med lyst til at gøre en forskel for sårbare unge søges til Bispebjergs intensive ungdomspsykiatriske afsnit B104
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 Købehavn NV
Social- og sundhedsassistentOpslået
16-05-2024Ansøgningsfrist
31-05-2024 -
Social- og sundhedsassistent til Ældresygdomme, sengeafsnit 1
Herlev Hospital | Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-12-2023Ansøgningsfrist
31-07-2024 -
Er du vores nye social- og sundhedsassistent? Her er stillingen med sammenhold, spændende patientforløb og et sundt arbejdsmiljø!
Psykiatrisk Center København | Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Social- og sundhedsassistentOpslået
16-05-2024Ansøgningsfrist
06-06-2024