Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 25, 4600 Køge

Sygeplejerske med erfaring ift. integreret dobbeltdiagnose behandling til F-ACT team, Psykiatrien Øst, Distriktspsykiatrien Køge

Skal du med på vores hold i en weekend- og vagt-fri stilling? Vi søger en sygeplejerske til vores F-ACT team som dækker Køge kommune.

Sætter du det gode patientforløb i centrum og er høj faglighed vigtig for dig? Brænder du for implementering og udvikling? – så er her en unik mulighed!

Gennem de seneste år har vi indført F-ACT teams i behandlingsarbejdet i Distriktspsykiatrien Køge, og vi er nu godt i gang. Som sygeplejerske hos os vil du derfor komme til at deltage i den fortsatte udvikling af arbejdet i et F-ACT team, herunder at bidrage til misbrugsbehandlingen af nogle af vores dobbeltdiagnosepatienter, når vi til september skal begynde at varetage den behandling også. Er du sygeplejerske og finder dette interessant, hører vi gerne fra dig. Vi søger som udgangspunkt en kollega på fuldtid, men har du andre ønsker går vi gerne i dialog om dette.

F-ACT er en metode for ambulant psykiatrisk behandling, der har en fleksibel tilgang til patienterne med udgangspunkt i, hvor de er i deres sygdomsforløb. Der tilbydes intensiv behandling i perioder, hvor der er brug for det, og det nedjusteres til individuel tilpasset standardbehandling, når patienten har det bedre igen.

Patienten tilknyttes et tværfagligt team (F-ACT team) bestående af 3-4 sygeplejersker, 1 læge, 1 psykolog, 1 socialrådgiver, 1 ergoterapeut, 1 peermedarbejder samt 1 sekretær.

Hvem fra teamet, der bedst kan hjælpe i den aktuelle situation, vurderes løbende. I perioder vil der være flere, der samarbejder om behandlingen. Målet er, at alle patienter får den rette behandling, og at behandlingen kan være intensiv i de faser, hvor der er behov for det

F-ACT teamet er geografisk placeret i Køge, og forankret i Distriktspsykiatrien Køge. Vi er et ambulant behandlingstilbud, som modtager borgere over 18 år fra Køge, Solrød, Greve, Faxe og Stevns kommuner til udredning og behandling. Der er i alt 3 F-ACT teams og 1 Opus team i Distriktspsykiatrien i Køge.

Hvad giver vi og F-ACT dig

Du får mulighed for at ’specialisere’ dig i patientgruppen og gøre en forskel. F-ACT metoden er stadig ny, men teamet er godt på vej. Der er løbende undervisning og sparring teamene imellem, og med stabsmedarbejdere, som har udviklet og arbejdet med FACT de senere år. Du får sammen med resten af teamet en rolle i implementering og udviklingen af behandlingstilbuddet her hos os. Du er medansvarlig for tilrettelæggelse af patientforløb, og du skal varetage selvstændige individuelle patientsamtaler i hjemmet eller ambulatoriet. Vi arbejder med en recovery orienteret tilgang til patienterne og vi vægter arbejdsmiljø og trivsel højt.

Hvad forventer vi af dig?

Du skal have forståelse for målgruppens kompleksitet og være god til at møde patienterne, der hvor de er og have blik for deres ønsker og behov.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være en del af og bidrage til teamet. Du har lyst til og gerne erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Du skal kunne planlægge egen arbejdstid og prioritere dagens opgaver.

 

Vi søger sygeplejerske

  • Med bred psykiatrisk erfaring af minimum 2 års varighed
  • Gerne erfaring fra arbejdet med dobbeltdiagnosebehandling, og lysten til at være teamets nøgleperson ift. dette
  • Gerne med specialuddannelse i psykiatri (ellers er der mulighed for at få uddannelsen på sigt)
  • Gerne med erfaring fra arbejde i F-ACT team, eller anden ambulant psykiatri
  • Som selvstændigt kan planlægge og strukturere sit arbejde
  • Som besidder gode samarbejdsevner, og er motiveret for aktivt at udvikle behandlingen og afsnittets læringsmiljø
  • Som forstår betydningen af aktivt at medinddrage patienten, de pårørende og øvrige relevante samarbejdspartnere i behandlingen
  • Som forholder sig reflekterende til egen og kollegaers praksis
  • Med forståelse for vigtigheden af dokumentation, og gerne erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen
  • Med kørekort til bil

Vi tilbyder en arbejdsplads

  • Med en dynamisk og engageret personalegruppe, hvor vi passer godt på hinanden
  • Hvor supervision, trivsel og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt
  • Med gode muligheder for faglig udvikling, kollegial sparring og tværfaglige konferencer
  • Med både fælles- og lokal introduktion til alle væsentlige områder samt mentorstøtte
  • Høj grad af selvstændighed og mulighed for at være med til at tilrettelægge sin hverdag
  • Med plads til forskelligheder og hvor der er ”højt til loftet”
  • Med en recovery orienteret tilgang
  • Med tilfredse patienter
  • Med distriktsbiler.

Yderligere oplysninger:

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen og måske et uforpligtende besøg, er du velkommen til på mail at kontakte Oversygeplejerske Pia Kjær mobil 51 63 14 32  pikj@regionsjaelland.dk.

Ansøgningsfrist 01.06.2024 , start efter aftale

Samtaler forventes afviklet hurtigst muligt efter ansøgningsfrist

Du kan læse mere på:

Distriktspsykiatrien i Køge

Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest og børneattest ved alle nyansættelser ligesom vi under en evt. personlig samtale vil bede om 2 referencer fra ledere på tidligere arbejdspladser.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Pia Kjær
    pikj@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 25, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    034395
  • Quick-nr.
    462741
  • Indrykningsdato
    03-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Sygehusvej 25, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Pia Kjær
    pikj@regionsjaelland.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    034395
  • Quick-nr.
    462741
  • Indrykningsdato
    03-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejerske med erfaring ift. integreret dobbeltdiagnose behandling til F-ACT team, Psykiatrien Øst, Distriktspsykiatrien Køge"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.