Specialeansvarlig sygeplejerske søges til det infektionsmedicinske speciale.
Specialeansvarlig sygeplejerske søges til det infektionsmedicinske speciale.
I forbindelse med at Regionshospitalet Viborg fusionerer med Regionshospitalet Silkeborg kommer der til at ske en del omrokeringer.
Pr. 1. september 2024 bliver Medicinsk Afsnit 2 en del af Medicinsk Diagnostisk Center med speciale inden for lunge- samt infektionsmedicin.
Vi søger derfor en sygeplejerske pr. 1. august 2024 eller efter nærmere aftale. Det er en fast stilling på 37 timer pr. uge. Der er mulighed for både dagvagter og aften- og/eller nattevagter, og du skal regne med at arbejde cirka hver anden eller fjerde weekend i 8- eller 12- timers vagter eller hver 3. weekend i 8 timers vagter (afhængigt af dit ønske). Vi bestræber os på at få vagtplanerne til at gå op med ønsker i f.t private planer.
Om Medicinsk Afsnit 2:
Vi modtager patienterne fra Akutafdelingen til videre udredning og behandling for akut opstået sygdom eller akut forværring i kroniske lidelser f.eks. patienter med KOL eller lungecancer. Vi tilbyder lungespecialiseret behandling med NIV (non-invasiv-ventilation) og High-flow iltbehandling.
Infektionssygdomme omhandler udredning af f.eks. tropesygdomme, hepatitis, patienter som er inficeret med særlige bakterier, virussygdomme m.m.
Den specialeansvarlige ajourfører og tilegner sig faglig viden på specialeområdet samt formidler viden og erfaringer til kollegaer inden for specialet. Dertil kommer at udvikle og sikre den faglige kvalitet inden for specialet/modaliteten, gennemføre udviklingsprojekter og sikre systematisk dokumentation af udredning og behandling.
Den specialeansvarlige er sammen med ledelsen ansvarlig for udviklingen af en høj professionel faglig standard samt kontinuerlig mono- og tværfaglig udvikling.
Udover at være i sengeafsnittet, med de infektionsmedicinske patienter, indebærer stillingen også en dag om ugen med selvstændig funktion/konsultation i Klinik for Infektionssygdomme. Endvidere en gang om måneden udekørende funktion til Rusmiddelcenteret i Viborg.
Vi kan tilbyde
- et speciale, der inkluderer vores kerneopgave - pleje og behandling af alvorligt syge, sårbare patienter samt varetagelse af deres pårørende
- kvalitetsbevidste kolleger som arbejder tværfagligt, relationelt og teambaseret
- som ny kollega på Medicinsk Afsnit 2 vil du blive mødt af imødekommende kolleger, der gerne vil hjælpe dig godt i gang, og vi tilrettelægger et individuelt oplæringsforløb, som passer til dine kompetencer. Samtidig får du tilknyttet en mentor, som følger dig og står til rådighed med sparring i forhold til både konkrete opgaver og rollen som sygeplejerske hos os
- vi vil gerne prioritere tid til kompetenceudvikling. Derfor har vi ansat en kompetencesygeplejerske, der har fokus på udvikling af nyansatte.
Vi søger sygeplejersker
- med en stærk sygeplejefaglig profil. Gerne sygeplejerske der har evne, mod og lyst til at planlægge, udføre og udvikle sygeplejen i samarbejde med dedikerede kollegaer i sengeafsnittet.
- der har øje for patient og pårørende (herunder involvering)
- der har gode relationelle og kommunikative kompetencer, og prioriterer det gode arbejdsmiljø
- det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaring med det infektionsmedicinske område. Du vil primært komme til at arbejde med de infektionsmedicinske patienter.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Mette E. Andreassen på telefon 3060 1736 eller 7844 8198
Din ansøgning
Din ansøgning skal være os i hænde senest mandag den 3. juni 2024 kl. 12.00 med autorisations ID, dokumentation for uddannelse og evt. hidtidig erfaring.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted løbende.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Anni Kjær Andersen
Anni.K.Andersen@midt.rm.dk
+4578448110 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2024 - Regionens jobnr.
56395 - Quick-nr.
462747 - Indrykningsdato
03-05-2024 -
Ansøgningsfrist
03-06-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Er du sygeplejerske eller jordemoder og drømmer du om at hjælpe barnløse i fertilitetsbehandling?
Regionshospitalet Skive | Resenvej 25, 7800 Skive
SygeplejerskeOpslået
13-05-2024Ansøgningsfrist
29-05-2024 -
Kliniksygeplejerske søges til delestilling – det bedste fra to verdner
Regionspsykiatrien Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
01-05-2024Ansøgningsfrist
23-06-2024 -
Sygeplejersker søges med erfaring indenfor det infektionsmedicinske speciale eller har et ønske om at dygtiggøre sig inden for dette.
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
02-05-2024Ansøgningsfrist
03-06-2024 -
Sygeplejerske søges til bostøtteteam, Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
SygeplejerskeOpslået
10-05-2024Ansøgningsfrist
21-05-2024 -
Banker dit hjerte for arytmier og korttidssygepleje? Kardiologisk Laboratorium 1 søger sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
23-04-2024Ansøgningsfrist
28-05-2024