Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 2, 4600 Køge

Introduktionslæge i Akutmedicin til 2 stærke Akutafdelinger: SUH Køge og SUH Nykøbing F.

Vi søger en introduktionslæge i Akutmedicin til 2 stærke Akutafdelinger: Nykøbing F. og Køge/Roskilde.

Du kommer til at blive fortroligt med hele spektret at akutmedicinen, alt fra den brede patient i en ”rural environment” til høj tempo og højt specialiserede patienter, skadestuepatienter til hjertestop. Hele vejen under god supervision fra erfarne bagvagter døgnet rundt.

Vi udbyder stillingen som deles mellem Akutafdelinger SUH Køge og Nykøbing F. Sygehus med 6 måneder tjeneste hvert sted:

Stillingen starter i Nykøbing F, efter 6 måneder SUH Køge

 

Vi kan tilbyde dig i forløbet

- BASIC-ultralydskursus - (Bladder, Aorta, Stones, Incompensation, Cannulars) 

- Et dynamisk og velfungerende tværfagligt arbejdsmiljø mellem lægegruppen og plejegruppen

- Supervision af en akutmedicinsk bagvagt i tilstedeværelse døgnet rundt

- Simulationstræning

- En enestående mulighed for at få mere erfaring

- En bred vifte af akutte medicinske og kirurgiske tilstande

- Massiv udvikling af personlige kompetencer i håndteringen af den akut påvirkede patient

 - Funktion både som modtagende læge, skadestuelæge (Køge og Roskilde), superviserende læge samt stuegangsgående læge

- Udvikling af dine evner som kliniker, leder og vejleder

- Personlig vejledning, struktureret uddannelsesplan og evaluering af den ift. akutmedicinsk målbeskrivelse

- Deltagelse i kursus Emergency Medicine Core Competences (EMCC) samt obl. vejlederkursus.

- Et solidt grundlag for at søge videre ind i en akutmedicinsk hoveduddannelse eller et andet speciale.

- Mulighed for vejledning til forskningsprojekter og eventuel forlængelse 6 uger til forskning alene

 

- Et inspirerende og sjovt, men også travlt arbejdsmiljø  

- Refleksionsgruppe med YL (Køge)

Forventninger til dig

  • Du vil lære en masse nyt, særligt inden for de områder, hvor du ikke har så meget erfaring
  • Kan tage ansvar og skabe gode patientforløb, samtidig med at der holdes flow i afdelingen
  • Er positivt indstillet på at skabe godt samarbejde med alle samarbejdspartnere
  • som minimum selvstændig virke

 

Arbejdstilrettelæggelse

Du indgår i mellemvagtslaget. Mellemvagtslaget består af introlæger og HU-læger i akutmedicin, HU-læger i almen medicin og læger i meritforløb til akutmedicin..

Køge: Der er et forvagtslag af modtagelæger (KBU, intro-læger i o-kir og enkelte lægevikarer) og bagvagt i tilstedeværelse - op til 4 bagvagter i dagtiden sørger for god supervision. Mellemvagten deltager også i dækningen af skadestuen i Roskilde sammen med en behandlersygeplejerske

Nykøbing F: Mellemvagtslaget, består af introlæger og HU-læger. Introlæger har vagt med kbu-læger og BV i tilstedeværelses. Forvagtslaget primært KBU læger, enkelte vikarlæger.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker som reservelæge i intro i akutmedicin. Ansættelsesvarighed som udgangspunkt 12 måneder fuldtid og vilkår følger overenskomstens aftaler. Deltid er muligt.

Ansættelsen er betinget - hvis relevant - af gyldig arbejds- og opholdstilladelse, som kan opretholdes under hele ansættelsen.

Ansøgning sendes via jobportalen (link nederst på siden).

Samtaler forventes afholdt ad hoc efter aftale.

 

Yderligere oplysninger

Nykøbing F: Cheflæge John Sitarz, jtsi@regionsjaelland.dk tlf: 56518900 eller Ledende Overlæge UAO Pedro dos Santos, pgon@regionsjaelland.dk, tlf.:56518953

Materiale om afdelingen kan rekvireres hos Uddannelsessekretær Dorthe Sandbirk, desa@regionsjaelland.dk, tlf. 56518997

Køge: Cheflæge Gerhard Tiwald, gti@regionsjaelland.dk tlf.: 47 32 14 01 eller Ledende Overlæge, UAO Charlotte Møgelvang, chme@regionsjaelland.dk tlf.: 47 32 14 00

Materiale om afdelingerne kan rekvireres hos Ledelsessekretær Anne-Marie Lauenborg, grnie@regionsjaelland.dk på tlf.: 47 32 14 80.

Om Akutafdelingen Nykøbing F. Sygehus

Akutafdelingen på Nykøbing F. Sygehus har fokus på konstant udvikling af akutområdet og på at forbedre vores patientbehandling, og vi rækker ud efter innovative løsninger. Den multisyge patient med diagnostiske udfordringer er hyppigt forekommende. Vi bidrager positivt til samarbejdet internt i huset, men også på tværs af matrikler samt med de praktiserende læger og kommunerne. Vi benytter i stigende grad UL i diagnostikken og tilbyder en månedlig UL-dag til intro-og HU-læger. Arbejdsmiljøet prioriteres og det gode tværfaglige kollegaskab prioriteres.

Patienter, som forventes udskrevet inden for 48 timer, kan forblive indlagt i akutafdelingen. Vi har 28 sengepladser, modtager i gennemsnit ca 64 medicinske/kirurgiske patienter dagligt og ca 50 skadestue patienter dagligt (ort.pæd. kirurgisk ledelse).

 

Om Akutafdelingen SUH Køge

Afdelingens funktion er modtagelse af patienter til akut indlæggelse eller akut skadebehandling, væsentligst for specialerne kirurgi, ortopædkirurgi samt de medicinske specialer fraset medicinske børn. Akutafdelingens opgaver rummer triagering, primær diagnostisk og behandling, og efterfølgende visitation til relevant afdeling. Opgaverne løses i et tværfagligt samarbejde mellem Akutafdelingens personalegrupper, hvor et godt samarbejde med vagtholdene fra sygehusets øvrige afdelinger også er essentielt.

Afdelingen har 6 ultralydsscannere. Ultralydsundersøgelser er et uundværligt redskab i klinikken, som vi anvender i stigende grad. Med det kan vi hurtigere stille de rigtige diagnoser og optimere og målrette vores behandling derefter til fordel for patienten.

Vi har nogle af Danmarks dygtigste og mest engagerede HU-læger ansat som brænder for specialet, er aktive i DASEM/YDAM og har skabt uddannelsesplatformen RESUS.

Akutafdelingen disponerer over eget akut modtageafsnit med 10 senge, i observationsafsnittet 7 akutte senge og 6 til observation, samt et korttidsafsnit med 21 sengepladser. Desuden har Akutafdelingen Skadestuen i Køge og ledelsesansvar for Roskilde skadestuefunktion.

 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus & Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Gerhard Tiwald
  • Adresse
    Lykkebækvej 2, 4600 Køge
  • Stillingstype
    Læge, Introduktionsstilling, Reservelæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    035159
  • Quick-nr.
    464048
  • Indrykningsdato
    05-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus & Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Lykkebækvej 2, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Gerhard Tiwald
  • Stillingstype
    Læge & Introduktionsstilling & Reservelæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    035159
  • Quick-nr.
    464048
  • Indrykningsdato
    05-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.